Download betænkning i PDF format (1.011 Kb) - Justitsministeriet ...

Hvis man vil opretholde isolationsmuligheden i de mindre alvorlige sager med en sådan
begrundelse, kan det i sig selv fremstå som logisk at fastsætte en ret snæver overgrænse
med hensyn til de lavere strafferammer. Synspunktet er således, at man accepterer isolation
med hensyn til sigtelser, hvor isolation efter proportionalitetshensyn kun bør forekomme
i stærkt begrænset omfang (og faktisk forekommer i ret begrænset omfang efter de
gældende regler), mod at det til gengæld hurtigt må afklares, om der er grundlag for en
udvidet sigtelse og dermed eventuelt en længere isolation af den pågældende.
Betydningen af de tidsmæssige grænser understreges endvidere af, at udvalget efter sin
gennemgang af de almindelige materielle betingelser for isolation ovenfor i afsnit
6.4.2.1.-6.4.2.4. ikke lægger op til en begrænsning i isolationsanvendelsen ad den vej.
Et flertal i udvalget [alle udvalgets medlemmer bortset fra Carsten Egeberg Christensen]
finder, at de gældende overgrænser for isolation i retsplejelovens § 770 c, stk. 1-3, bør
nedsættes. Det foreslås, at grænsen ved de lavere strafferammer (fra 1 år og 6 måneder
men mindre end 4 år) nedsættes fra 4 uger til 14 dage, grænsen ved mellemgruppen (fra 4
år men mindre end 6 år) fra 8 uger til 4 uger og grænsen ved de højeste strafferammer (6
år og derover) fra 3 måneder til 8 uger.
Ved disse nedsættelser understreges det, at isolation, navnlig i de mindre alvorlige sager,
bør være ganske kortvarig. Med hensyn til fristerne ved de lavere strafferammer og i mellemgruppen
er det sigtet, at der skal være en passende kortere tid, hvor isolation kan anvendes
med henblik på gennem indledende efterforskning at undersøge, om der er grundlag
for en sigtelse for et alvorligere forhold, som kan begrunde isolation i længere tid. Det
må i øvrigt antages, at den foreslåede nedsættelse af tidsgrænsen i disse tilfælde ikke vil
indebære noget større fald i forhold til de nuværende isolationsperioder, jf. herved de i
afsnit 6.5. omtalte modelberegninger.
Med hensyn til fristen ved de højeste strafferammer er det sigtet, at isolation normalt bør
kunne bringes til ophør i løbet af 8 uger, og at der kun under skærpede betingelser bør
kunne ske fortsat isolation efter 8-ugersperiodens udløb.
Disse medlemmer har således fundet, at overgrænsen ved de højeste strafferammer som
hidtil undtagelsesvis bør kunne fraviges, såfremt afgørende hensyn til forfølgningen gør
118