Download betænkning i PDF format (1.011 Kb) - Justitsministeriet ...

Foreningen af beskikkede advokater i København: Sagtens. Er endda mere effektivt.
Domstole:
Københavns Byret: Ressourcekrævende og besværligt.
Retten i Rønne: Dette skridt kan ikke altid opfylde hensynet bag isolationsfængsling, navnlig i narkosager.
Politimestre:
Vejle: Anvendelse af denne metode har i vidt omfang erstattet isolationsfængslinger her ved embedet.
Ribe: Arrestanter i samme sag adskilles generelt ved placering af de pågældende i forskellige arresthuse, hvilket
skønnes at være den bedste måde at forhindre de pågældende i at tale sammen. Man er dog bekendt med, at
mobiltelefoner i arresthuse er et meget stort problem.
Køge, Århus, Hjørring, Haderslev, Nykøbing Falster, Nakskov, Hvidovre, Vordingborg, Thisted, Odense,
Esbjerg, Sønderborg, Aalborg, Viborg, Assens og Gentofte: Nej, fortsat fare for kommunikation mellem
sigtede via andre indsatte.
Glostrup og Svendborg: I et vist omfang, men metoden er ressourcekrævende i forbindelse med transporter,
besøg m.v.
Fredericia: Kortvarigt i forhold til andre varetægtsfængslede, men ikke i forhold til mistænkte eller vidner uden
for arresthusene.
Helsingør: Sjældent – måske aldrig.
Tårnby: Nej, for meget transporttid.
Kalundborg: Anbringelse af isolationsfængslede i samme sag i forskellige arresthuse er en nødvendighed således,
at de ikke får mulighed for at kommunikere indbyrdes.
Silkeborg og Ringsted: Nej, kun som en nødløsning. Dette skyldes, at kollusionsrisikoen ikke mindskes nævneværdigt
ved placering af flere sigtede i forskellige arresthuse.
Frederikshavn: Ja, i de fleste tilfælde, men betydeligt mere ressourcekrævende for politiet.
Holstebro og Kolding: Det bedste alternativ til isolationsfængsling.
Middelfart: Hidtil har det efterforskningsmæssige formål med sikring af en effektiv adskillelse af flere sigtede i
samme sag kunnet opnås gennem placering af arrestanterne i forskellige arresthuse. Vores geografiske placering
har gjort en sådan alternativ fordeling mulig uden de helt store plads- og transportproblemer. Fordelingen opfylder
således formålet uden, at der derved forekommer negative erfaringer.
9.d. Er behovet for anvendelse af isolationsfængsling det samme som før lovændringen i
2000, eller har eksempelvis udviklingen af nye former for bevissikring (f.eks. dna-profiler,
teleoplysninger mv.) medført et mindre behov for anvendelse af isolation?
Høringssvar Ja, behovet er blevet mindre Nej, behovet er ikke blevet mindre
Domstole (5) 4 1
Politikredse (35) 7 28
Rigsadvokaten (1) (1)
Udvalgte bemærkninger fra høringssvarene
Rigsadvokaten: En enkelt statsadvokat peger på, at behovet for isolationsfængsling ikke er blevet mindre, uanset
om der nu er flere efterforskningsmuligheder, bl.a. fordi sigtedes og vidners forklaringer fortsat har betydning
som bevis ud over de tekniske beviser. En anden statsadvokat finder, at de anførte bevissikringsformer mindsker
behovet, men i modsat retning trækker f.eks. flere og mere professionelle gerningsmænd.
Domstole:
Retten i Lyngby: Måske – men generelt har det vist sig, at man i praksis kan leve med færre tilfælde af isolation.
Politimestre:
Køge og Glostrup: Nye former for bevissikring til trods er udsagn fra vidner og medsigtede, som principielt kan
søges påvirket, er i mange tilfælde fortsat af væsentlig betydning for bevisbedømmelsen i retten.
Horsens, Holbæk, Rønne, Herning, Gladsaxe, Silkeborg, Thisted, Esbjerg og Kolding: Behovet det samme.
Hjørring og Nykøbing Falster: Behovet det samme, men til gengæld er disse metoder medvirkende til, at der
kan anvendes kortere isolation.