Download betænkning i PDF format (1.011 Kb) - Justitsministeriet ...

Gladsaxe: Domstolenes begrundelser for isolation vurderes at leve op til målene, men begrundelserne kommer
ikke altid til udtryk i den skrevne kendelse.
Køge: Retterne lever generelt op til begrundelseskravet. I enkelte sager dog eksempler på, at landsretten ved
kæremål har påpeget, at byretten ikke har afsagt selvstændig kendelse om isolation.
Århus: Ja. Man bør ikke fratage en henvisning til generelle og typisk forekommende omstændigheder deres
betydning og værdi som isolationsgrunde i visse sager, når den skete henvisning bygger på omstændighederne i
den konkrete sag.
Rønne: Ja, nødvendigheden af isolation begrundes konkret. Derimod ikke begrundet, hvorfor mindre indgribende
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.
Odense: Normalt er fængslingsgrunden den samme som behovet for isolation. Der ses ikke begrundelser for,
hvorfor mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.
Svendborg: Det er vurderingen, at domstolene har vanskeligt ved fuldstændigt at efterleve lovens bogstav, idet
begrundelsen for isolation – i virkelighedens verden – ligger meget tæt op ad den allerede benyttede begrundelse
for varetægtsfængslingen. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, at der ikke har fundet en supplerende vurdering
sted, men snarere, at det kan være forbundet med ikke ubetydelige, sproglige vanskeligheder at detailbeskrive det
i loven forudsatte supplerende krav til begrundelse.
Viborg: Der anvendes formentlig ofte summariske begrundelser eller standardbegrundelser.
Gråsten: Nej, standardbegrundelser anvendes.
Løgstør: Nej, målet vurderes ikke nået, hvilket skyldes den almindelige sædvane ved domstolene med kortfattede
begrundelser.
Thisted: Ved gennemgang af de 5 seneste sager kan det konstateres, at der i to af sagerne var anført konkrete
begrundelser vedrørende nødvendigheden af isolation. I tre sager var der ikke anført konkrete begrundelser, men
alene henvist til, at betingelserne for isolation var opfyldt.
Sønderborg: Det er vurderingen, at domstolene ikke altid begrunder, hvorfor mindre indgribende foranstaltninger
ikke er tilstrækkelige, hvilket imidlertid måske kan skyldes, at anklagemyndigheden ikke specifikt gør rede
for problematikken.
6. Undersøgelsens resultat vedrørende muligheden for mundtlige kæremål – retsplejelovens §
770 e
6.a. I hvilken udstrækning udnyttes muligheden for at få behandlet kæremålet mundtligt, når
isolationen udstrækkes ud over 8 uger? Såfremt muligheden ikke udnyttes eller kun udnyttes i
meget begrænset omfang, anføres de væsentligste årsager hertil.
Domstole:
Østre Landsret: Anvendes i et ikke ringe omfang
Vestre Landsret: Anvendes i et vist omfang
Antal høringssvar i alt
34
Udvalgte bemærkninger fra høringssvarene
Rigsadvokaten: To statsadvokater anfører, at adgangen til mundtlige kæremål kun anvendes i begrænset omfang.
De øvrige har ikke nogen sikker fornemmelse heraf.
Advokatrådet: Anvendes i et vist omfang.
Foreningen af beskikkede advokater i København: Muligheden udnyttes desværre nok for sjældent. Man oplever
som forsvarer, at det alligevel ikke tjener noget formål.
Politimestre:
Køge: Nogle forsvarere synes mere opmærksomme på muligheden end andre.
Horsens, Nykøbing Falster, Odense, Esbjerg, Sønderborg, Helsingør: Udnyttes ikke.
Glostrup, Glostrup, Slagelse, Nakskov, Randers, Hvidovre, Gladsaxe og Vordingborg: Muligheden for
mundtlig behandling benyttes ofte.
Århus: Ikke erfaring for hyppig anvendelse af mundtlige kæremål – årsagen kan muligt og til dels findes i retsplejelovens
§ 767, stk. 3, hvorefter der kan kræves mundtlig forhandling af kæremål i tilfælde, hvor en varetægtsfængsling
udstrækkes ud over 3 måneder. Det skønnes formålstjenligt og ubetænkeligt at samkøre disse