Undervisning i læseforståelse på mellemtrinnet - Viden om Læsning

Efter interventionen analyserede og tolkede læsevejlederne
deres data ud fra læseforståelseskomponenterne
i forskningsspørgsmålet samt felt, relation
og måde sammenholdt med de tegn eleverne viste
læseforståelse og faglig læring. Især kommunikationsrelation
forstået som det lærere og elever hver især
gør i undervisningen er slået igennem i læsevejledernes
analyser. Afslutningsvis fremsendte de en enkelt log
samt en sammenskrivning af deres samlede overvejelser
og mønstre til projektlederne. Disse resultater indgik
som en triangulering i forhold til projektledernes
analyser af deres logbøger fra deres respektive 7 skoler.
Som en yderligere triangulering foretog projektlederne
efterfølgende fokusgruppeinterview med deltagerne.
Temaerne i fokusgruppeinterviewet var:
1. Faglærernes og læsevejledernes vurdering af at
arbejde med læsning i fag
2. Værdien af at arbejde som medpraktiker på
denne måde
3. Faglærernes og læsevejledernes vurdering af
værdien af det konkrete projekt
4. Perspektiver fremover
Punkt 1, 2 og 4 har mest interesse for partnerskabsprojektet
som fokuserede på medpraktikerrollen
og læseforståelse i fag, mens punkt 3 bidrog med
vurderinger af sammenhængen mellem måden at
undervise i læseforståelse på og tegn på at elevernes
læseforståelse blev påvirket.
kort beskrivelse af det
faglige indhold i de to første
interventioner
I den konkrete undersøgelse af tekststruktur som
er omtalt ovenfor, har Oakhill og Cain fokuseret på
tekststruktur i fortællingen, men af en stor metaanalyse,
publiceret i Handbook of Reading Research, Volume
II, af David Pearson og Linda Fielding fremgår
det at elever i lige så høj grad opnår forøget læseforståelse
af at arbejde med tekststruktur i forklarende
tekster (expository texts) som de gør af arbejdet med
narrative tekster (Pearson & Fielding 1996). Med
det som udgangspunkt antog jeg at det ville være
profitabelt at arbejde med tekststruktur i en række
forskellige teksttyper.
I projektet her ville vi gerne afprøve både en teksttype
inden for sagprosagenren og fiktionsgenren for
at undersøge om afsæt i teksttypen var gavnligt i
begge hovedgenrer. Derfor valgte vi nyhedsartiklen
til den første intervention og novellen til den anden.
Når valget netop faldt på nyhedsartiklen inden for
sagprosaen, var det fordi den har en karakteristisk
struktur, den er kort og giver derfor mulighed for
at eleverne kunne nå at læse, analysere og skrive
en tilstrækkelig mængde i forhold til målene i det
forholdsvis korte forløb. Endelig mente vi at eleverne
ville finde den interessant at arbejde med.
Forskningsspørgsmålet i første intervention var:
Hvordan kan en undervisning i udvalgte læseforståelseskomponenter
– her metabevidsthed og tekststruktur
i nyhedsartikler – realiseres ud fra overvejelser
over samspil mellem kommunikationsrelation,
kommunikationsfelt og kommunikationsmåde, og
hvilke tegn ser vi på at undervisningen påvirker
elevernes læseforståelse?
Den tekststruktur vi lagde til grund for interventionen,
var en tilpasset model efter doktor Peter R.
R. White, University of New South Wales, der som
sprogforsker har arbejdet inden for den genrepædagogiske
ramme (White 2000). White forklarer
hvordan nyhedsartiklen lægger ud med kernenyheden
hvori alle væsentlige oplysninger ligger. Resten
af nyhedsartiklen består af afsnit som uddyber disse
oplysninger og som kan betragtes som satellitter
der kan flyttes rundt efter den vinkel man lægger
på nyheden. Det helt karakteristiske er således at
nyhedsartiklen ikke er struktureret efter kronologiske
kriterier, men efter vinkling og holdning.
De oplysninger der fremkommer i kernenyheden, vil
hyppigt indeholde oplysninger om hvem, hvad, hvornår,
hvor og måske hvorfor noget er sket.
Et yderligere fagligt afsæt for at kunne definere
og udpege nyheder og vurdere deres kvalitet, var
nyhedskriterierne identifikation, konflikt, sensation,
væsentlighed og aktualitet. Disse udgjorde sammen
med tekststrukturen, hv.-ordene og den journalistiske
terminologi for den mere tekniske inddeling i
nyheden, rubrik, underrubrik, mellemrubrik, byline
og brødtekst, de faglige begreber som det var vores
mål at eleverne skulle kunne bruge i deres læsning af
tekster og i nyhedsartikler de selv skulle skrive.
Oakhill og Cain arbejder med tre kategorier af fortællinger
for at kunne sige noget om elevers forståelse
af fortællingens struktur:
Ikke-fortællinger (non-stories) som er præget af at
der slet ikke er noget forløb i dem.
20 Undervisning i læseforståelse – rapport over et treårigt projekt med casestudier i Helsingør og ishøj