Undervisning i læseforståelse på mellemtrinnet - Viden om Læsning

agefter snotunger.
[børnene flytter rundt på billederne]
Osman: Spejlbillede og hvad sker der så?
Leila: Så går han hen ind til konen
Osman: Nej han går hen til en af sine venner. Og
så bliver han drillet fordi han slet ikke har nogen
hale.
Anselm: nej!
Osman: jo […] Han går
Anselm: Nej han har en perlehale der og en perlehale
der [peger på billederne]. Og så er der ikke
andre med venner.
Ali: jo her [peger på et, der er lagt i rækkefølge]
Anselm: det er der ikke.
[ taler i munden på hinanden]
Osman: Og så hugger de halen af
Ali: det der kommer først senere
Anselm: så kommer den der og den der og så
kommer den der.
Leila: nej så kommer den der. Fordi så er det…
Osman: Hvad står der på den der? [tager en seddel]
Ali: Først den her og så den der og så den der og
den her. [peger]
Osman: Han havde på sin flotte hale [læser op fra
seddel]
Leila: Og så går de ned og gør det.
Anselm: ja.
Leila: Kan vi ikke gøre sådan her?
Osman: Nej det bliver helt forskelligt fra [...]
kommunikationsmåde
Selve aktivitetstypen er en decideret læseforståelsesøvelse,
der kun kan udføres med en grundlæggende
forståelse af teksten. Som det ses af sekvensen, udfordrer
øvelsen elevernes evne til at argumentere og
forhandle om en given rækkefølge af teksten. Umiddelbart
er sproget i sekvensen meget situationsbundet:
”så kommer den der og den der og så kommer
den der”. At sproget er situationsbundet hænger sammen
med, at sprogbrugssituationen lægger op til at
bruge sproget som ledsagelse til handling. Formålet
med øvelsen er at give eleverne mulighed for gennem
deres hverdagssprog at undersøge tekststrukturen
i en berettende tekst. Øvelsen giver grundlag for
en efterfølgende samtale om tekststrukturer, hvor
eleverne kan bevæge sig langs modekontinuummet
hen mod det skrevne sprog. Øvelsen kræver en vis abstraktionsgrad
og et tekstoverblik, som viser sig, når
eleverne argumenterer for deres valg: ”..Og så bliver
han drillet, fordi han slet ikke har nogen hale”.
faglig viden
Tasken er et eksempel på en opgave, hvor eleverne er
nødt til at have forstået teksten grundlæggende for
at være i stand til at udføre den. Som man kan se af
eksemplet, er det en opgave, der engagerer eleverne.
Alle deltager og tager den seriøst. I og med at de
udfører opgaven i grupper fremfor individuelt, er de
nødt til at argumentere for en given rækkefølge og
dermed bruge sproget aktivt. Ind i mellem hives teksten
frem, og eleverne finder belæg for deres bud på
en rækkefølge ved at slå ned centrale steder i teksten
og læse op for hinanden. Som det fremgår, har eleverne
ingen problemer med læseforståelse i forhold
til den berettende tekst: De har nogenlunde overblik
over hændelserne i teksten, hvilket forudsætter, at
de under læsningen har været i stand til at styre opmærksomheden
mod vigtige personer og hændelser i
teksten. I og med eleverne demonstrerer overblik over
teksten, indikerer dette, at eleverne er fortrolige med
det, der kendetegner berettende tekster med hensyn
til struktur og organisering.
interaktionsmønstre
I forhold til fokuselevernes måde at interagere på
sker der et skift med Osman i denne type forhandlingsøvelser
sammenlignet med hans deltagelse i
opgaver som arbejder på ordniveau, som typisk ligger
som en del af før-læsearbejdet. I de mere taskprægede
opgaver tager han oftere ordet og er langt mere
initiativrig. Han bliver også positioneret som hurtiglæseren
i denne sekvens både af sig selv og de andre i
gruppen, hvor han i ordforrådsøvelserne i højere grad
fik rollen som den, de andre skulle forklare ordbetydning
til. I den efterfølgende evaluering af den
taskbaserede arbejdsmåde giver han udtryk for at han
vældig godt kan lide at arbejde på denne måde:
sekvens 5. evaluerende samtale.
mikrointeraktion
Interview med to fokuselever. Som en del af dataindsamlingen
er der foretaget evaluerende samtaler
i forlængelse af de forskellige aktivitetstyper. I det
følgende er det to af fokuseleverne, der udtaler sig
om det at arbejde taskbaseret. I samtalen omtales
opgavetypen som et spil.
Leila: Det var sjovt og anderledes.
Fie: Hvorfor er det sjovt?
Leila: fordi man kan du kan lave noget sammen med de
andre, og så fortæller han dig også, altså, du kan gøre
sådan og sådan, og ikke bare selv gør det.
Fie: får man mere ud af det eller hvad?
Leila: ja, det synes jeg.
Fie: hvordan kan det være?
Leila: det er fordi, man kan diskutere, man kan diskutere
om ting. Jeg kan godt lide at diskutere om ting,
casestudie nummer i ishøj 9 v. | fie februar Høyrup 2011 59 3