Undervisning i læseforståelse på mellemtrinnet - Viden om Læsning

(figuren på forgående side) 15
Først kigger eleverne i de små grupper på de to
tekster og taler om forskelle som forberedelse til
klassesamtalen. Derefter styrer læreren en samtale,
der drejer sig om hvem, der skriver disse tekster,
hvorfor de er skrevet, og hvor man finder dem. Der
dykkes længere ned i teksterne og de kigger på
hvilke former for tekst, der medvirker til forståelse af
teksten: Illustrationer, diagrammer, overskrifter etc..
Samtidig fremhæves disse fagudtryk som nøgleord,
der skal læres aktivt. Fagudtrykkene gentages i forbindelse
med næste fase, hvor teksten rekonstrueres.
På den måde knyttes direkte ordforrådsundervisning
til arbejdet med genren.
Eleverne får øje på mange sproglige træk, der er
forskellige i de to tekster: tempus, brugen af dialog,
brugen af personlige stedord osv. Ved at sammenligne
to forskellige teksttyper, der begge handler om
ræven, demonstreres det, hvordan det er mere end
emnet, der har betydning for de sproglige mønstre
i en tekst. Som led i at få viden om den informerende
beskrivelse, som de skal arbejde videre på med,
undersøges flere teksteksempler på den informerende
beskrivelse med ræven som felt. Der skrives på tavlen
en liste over indholdsområder, som indgår i teksterne:
’Kendetegn’ ’Føde og jagt’, ’Levesteder’ etc. og
disse fagudtryk gentages i den senere fase, og indgår
i elevernes egne tekster til sidst.
tekstsammenligning
Genre og formål
informerende beskrivelse
Information: biologisk
indsigt
Indhold/felt Om ræven Om ræven
Beretning
Berettende tekst;
underholdning, eksistentielle
spørgsmål
15 Læreren tog afsæt i flg. tekster: Zilan, Mesut: Ræven med Perlehale og
en fagtekst fra Danske-dyr.dk
Relationer
Kommunikationsmåde
Tekststruktur
sprogvalg
Specialiseret målgruppe,
andre der
er interesserede i
området
Skreven tekst, Leksikonartikel
el. lign.
Klassifikation og
ordning
Fagsprog
Objektivt
upersonligt
Bred målgruppe
Skreven tekst,
eventyr
Kronologisk
Hverdagssprog
Følelsesladet
personligt
Dernæst påbegyndes den tredje fase i genrehjulet:
fælles tekstkonstruktion. Som en del af stilladseringen
kigger læreren og eleverne sammen på listen
over indholdsområder, som kan indgå i teksten.
Derefter tager de i fællesskab beslutning om, i hvilken
rækkefølge informationerne skal komme. Først
derefter går de i fællesskab i gang med at skrive
selve teksten.
sekvens 6. fælles konstruktion af tekst.
makrointeraktion.
Aktivitetstype: Fællesskrivning (TLC fase 3). Makrointeraktion.
Klasseundervisning. Lærer, hele klassen
deltager. Læreren står ved tavlen. Hun er i færd
med sammen med klassen at finde ud af i hvilken
rækkefølge de forskellige informationer om ræven
skal komme i en informerende tekst. Læreren noterer
elevernes bud op på tavlen og laver en prioriteret
rækkefølge sammen med eleverne. Senere i forløbet
påbegynder læreren i samarbejde med eleverne at
skrive selve teksten på whiteboard.
Lærer: Hvad skal komme bagefter og hvad skal
der så komme bagefter. Er I med? Det er lige
præcis det man skal bruge det til og så man også
har tænkt, hvad skal vi have med i alt. Det var
rigtig godt.
Hvad synes I er vigtigst at starte med? Hvad synes
I er vigtigst at starte med? Abbas?
Abbas: Form og farve.
Lærer: Form og farve. Hvis jeg nu tager
de her kendetegn, ikke også? Ét det er det
vigtigste[skriver kendetegn på tavlen]. Hvad synes
I så skulle komme bagefter? Laurits?
casestudie nummer i ishøj 9 v. | fie februar Høyrup 2011 613