Undervisning i læseforståelse på mellemtrinnet - Viden om Læsning

Et eksempel på et udsnit af et gruppearbejde og opsamling
i plenum med novellen Pigen der krøb viser
dette. Novellen handler om en pige der bliver mindre
og mindre, men til sidst har almindelig størrelse igen.
Eksemplerne viser at eleverne har brugt strategien til
at finde ud af hvad novellen drejer sig om.
Dialog i gruppen:
Elev H: Ro brydes der hvor hun kryber. Uro brydes
der hvor hun råber ad katten.
Elev A: helt rigtigt.
Elev A: Pointen er at man skal bare holde fast i
sin egen mening.
Elev H: Ja, det er OK at have andre meninger.
Senere i plenum:
Lærer: Hvor brydes roen /uroen?
Dreng G svarer med præcise henvisninger til
linjerne.
Dreng Y skal fremlægge for sin gruppe, men siger
at han ikke ved hvad pointen er.
Pige S supplerer: At man skal sige sin mening
ellers får man det dårligt med sig selv.
Lærer: Er hun blevet lille?
Pige S: Nej, hun er flov over sit navn og bange
for at de andre driller hende.
Lærer: Gør de det?
Pige S: Nej hun tror de vil.
Dreng K fremlægger for sin gruppe: Roen brydes
hvor hun bliver lille. Der hvor hun får sjippetov.
Hun bliver bange for de vil grine.
Pige Z: Pointen er at man skal sige det man mener,
ikke spise ostemaden for andres skyld.
Lærer: Du sagde den mindede dig om en anden
novelle. Damen der elskede sin dreng fordi her i
denne novelle bliver hun til en mus, i den anden
er der en dreng der flyver væk.
…
Pige I: Hun forestiller sig noget der sker, men det
sker jo ikke. Hun er bange for at de andre skal
drille.
…
Dreng C: Hun er bange for andres mening.
Dreng E: Man skal tro på sig selv, for hvis man
ikke gør det, bliver man bare til sådan en lille
mus der ikke tør noget.
Lærer: Kender I det udtryk at man bliver til en
lille grå mus?
Pige Z: Ja, man bliver helt usynlig.
…
Det er en kvalificeret tolkning af novellen. Muligvis
kunne klassen i fællesskab have fundet frem til
en lignende tolkning uden kendskab til novellens
struktur. Styrken i dette er blot at eleverne havde
en strategi som gjorde dem selvkørende sådan at
de som hjemmearbejde selv kunne finde skæringspunkterne.
De havde yderligere viden sådan at de i
grupper kunne debattere og begrunde hvad pointen
var, ud fra de skæringspunkter de hver især havde
fundet; og den fælles samtale i plenum blev brugt
til at skærpe iagttagelserne og argumentationen for
tolkningen på baggrund af elevernes selvstændige
arbejde.
Receptionen af novellerne var således i høj grad
præget af at elevernes viden om tekststrukturer
blev brugt som læseforståelsesstrategier der
kvalificerede læseforståelsen og dermed tolkningen
af novellerne. Også den afsluttende skrivning af
noveller demonstrerede at eleverne kunne bruge
deres nye viden om struktur. Den faste struktur
lettede alle eleverne i planlægningen. Kun en enkelt
elev brugte stadig beretningens struktur, mens de
øvrige havde fulgt novellens struktur (ro, ro brydes,
uro, uro brydes, ro). Der er dog forskel på elevernes
reception og produktion af noveller. Mens eleverne
med stor indsigt var i stand til at tolke dobbeltheden
i de noveller de læste, og finde ud af ikke blot
hvad de handlede om, men også hvad de drejede sig
om, var færre i stand til at skrive dobbeltheden ind
i deres egen novelle. De fleste skrev i højere grad
fortællinger med en fint opbygget handling som
fulgte novellens struktur. I forhold til vores formål,
at skabe bedre forudsætninger for læseforståelse,
et godt resultat hvor næsten alle demonstrerede at
de kunne bruge deres viden om strukturen – først
og fremmest i receptionen af novellen. Enkelte
elever havde dog allerede her i femte klasse styr på
fiktionens særlige funktion, det at den ud over at
underholde vil sige noget om det at være menneske,
så de selv kunne bruge de to vendepunkter
for at få en pointe frem. F.eks. skrev en elev således
en fint pointeret novelle med temaet manglende
selvtillid og viste hvordan et nyt kammeratskab
og voksenstøtte ændrede dette. En anden fik i sin
pointe udtrykt hvor meget forældres kærlighed
betyder for et barn.
sammenfattende diskussion vedrørende
viden om tekststruktur som grundlag for
læseforståelse
Ovenstående dokumentation viser at eleverne både
i nyhedsforløbet og novelleforløbet i høj grad profiterede
af deres viden om tekststruktur. De fik læseforståelsesstrategier
som satte dem i stand til at
læse begge teksttyper med god forståelse, og stilladseringen
kunne gradvis nedtrappes efterhånden
som de blev mere selvkørende. Det er en interessant
casestudie i Helsingør nummer v. lene 9 | februar Herholdt 2011 27 3