Undervisning i læseforståelse på mellemtrinnet - Viden om Læsning

Pige V supplerer: Ja, når der står ”påstod”, så er
det noget der ikke passer.
Strategien ser således ud til at have hjulpet eleverne
til at tolke den komplicerede fortælling. En vurdering
som eleverne bekræftede:
Lærer: Blev I klogere af at stille spørgsmål?
De fleste. Ja / ja meget!
Lærer: Det får os til at læse grundigere.
I en efterfølgende lektion skulle eleverne afprøve
den nye strategi i grupper på baggrund af novellen
Ispigen af Haller (Haller 1998: 20). Her blev det
tydeligt demonstreret hvor godt de allerede mestrede
at stille de infererende spørgsmål, og hvor centralt
spørgsmålene ramte ned og støttede fortolkningen.
Eksempler på spørgsmål og svar:
Pige A: Hvem er Lena og Sandra?
Lærer: Hvad betyder det at opføre sig ordentligt?
Dreng F: Hvem er deres forældre?
Pige S: Når der står ”deres forældre”, er de så
søskende?
Dreng F: Når der står ”Lena og Sandra var veninder”,
så tror jeg de er veninder og ikke søskende.
Ovenstående er eksempler på en række forholdsvis
enkle hvad-spørgsmål som dog er nødvendige at
få afklaret for at forstå novellen. De tre følgende
spørgsmål viser at eleverne også stillede de lidt
sværere hvorfor-spørgsmål som peger direkte ind i
tematik og pointe.
Pige Z læser op og spørger straks: Hvorfor reagerede
de ikke?
Pige M kigger på, men spørger lidt efter: Hvorfor
gik de bare?
Pige Z fortsætter: Hvorfor svarer de ikke
To drenge arbejdede sammen og læreren fik deres
svar på deres eget spørgsmål om hvorfor hun blev til
en ispige:
Hun sidder dybt inde i sig selv hvor der er koldt.
Senere i plenum spurgte læreren hvilke spørgsmål
grupperne især havde fundet væsentlige at stille for
at forstå novellen:
Pige Z synes at et vigtigt spørgsmål var: Hun
bliver en slags snemand – hvorfor?
Dreng E kan ikke lade være med at svare: Fordi
hun er ensom, og når manden kommer til sidst
så smelter hun.
Pige Z: Hvorfor vil hun være sammen med dem?
Dreng G, E og F i munden på hinanden: Det står
her! Læser op.
Pige D: De er så søde.
Lærer: Er de fantastiske?
Pige D: De laver deres lektier.
Elev?: Nej, de er ikke fantastiske fordi så måtte
hun være med.
Dreng U: De giver hende en kold skulder.
Pige H: Der er kun sol der hvor de går, derfor vil
hun være sammen med dem.
Lærer: Hvad betyder det?
Pige S: Fordi sol og varme giver på en måde også
lykke. De får opmærksomhed.
Spørgsmålene og den efterfølgende dialog som læreren
styrede, viser at eleverne kan anvende strategien
på et proceduralt niveau, og at den støtter deres
forståelse og fortolkning af novellen så de kommer
frem til velbegrundede tolkninger på et forholdsvist
højt niveau. Videre demonstreres det hvordan læreren
med sine præcise spørgsmål konstant udfordrer
og støtter eleverne så deres argumentation skærpes.
Det er ikke lærerens mesterfortolkning der skal vinde
indpas, men elevernes anvendelse af strategien og
deres metabevidsthed der skal skærpes.
Sammenfattende ser det således ud til at det har
været muligt at styrke elevernes metabevidsthed,
deres mulighed for at benytte en relevant læseforståelsesstrategi
for at drage inferenser i komplicerede
fiktionstekster, og at der er klare tegn på at
det har fremmet deres læseforståelse. Både i denne
del af undervisningen og i de øvrige som der er
hentet eksempler fra, har læreren styrket elevernes
metabevidsthed ved i dialoger med dem at sikre sig
at de var bevidste om hvad den ny viden gik ud på,
hvordan den skulle anvendes og ikke mindst hvorfor
de skulle anvende den. I nyhedsforløbet var det
karakteristisk at metaforståelsen hele tiden blev
inddraget f.eks. ved at læreren bad om at få forklaret
hvorfor vi bruger hv.-ordene når vi læser eller skriver
en nyhedsartikel. Her blev det slået fast at det er en
strategi som kan bruges til at organisere sit overblik
over artiklen eller til at planlægge den artikel eleven
selv skal skrive.
den sikre klasseledelse er fundamentet
for den gode læringsproces
Casestudiet har konsekvent haft til hensigt at undersøge
hvordan en række læsefaglige indsatser kunne
iværksættes, og hvilke tegn der var på at det fremmede
elevernes læseforståelse. Der er således kastet
casestudie i Helsingør nummer v. lene 9 | februar Herholdt 2011 39 3