Undervisning i læseforståelse på mellemtrinnet - Viden om Læsning

klippe og klipper det er
det samme. der er bare
mange flere. casestudie i
ishøj: tosprogede elever og
læseforståelse – v. fie Høyrup
Læseforsker Ivar Bråten definerer læseforståelse,
som det: ”..å utvinne og skape mening ved at gjennomsøke
og samhandle med skrevet tekst ”. (Bråten,
2007:45). Læseren skal således på én gang udtrække
den mening, som forfatteren har lagt ind i teksten og
selv skabe mening med afsæt i egne kundskaber om
både tekstens tema og viden om verden. Bråten udpeger
en række komponenter, der alle har betydning
for læseforståelsen: Ordafkodning, mundtligt sprog,
kognitive evner, baggrundsiden, viden om skriftsprog,
forståelsesstrategier og læsemotivation. Disse komponenter
indgår i et komplekst samspil, og Bråten
peger på vigtigheden af, at lærere kender til disse for
at kunne forstå og imødekomme individuelle forskelle
hos eleverne i læseforståelseskompetence.
I denne artikel undersøges nogle af de undervisningstiltag
læreren i projektet gør for at fremme
læseforståelse, og hvordan disse tiltag har indflydelse
på sproget i klasserummet. Projektet ønsker at belyse,
hvordan arbejdet med udvalgte læseforståelseskomponenter
afspejles i elevernes og lærerens sprogbrug.
Udgangspunktet er et dynamisk sprogsyn, hvor
læseforståelseskompetence ses som en del af elevens
samlede sprogbeherskelse. Tiltagene bliver analyseret
gennem et udvalg af undervisningssekvenser, som
kobles til aktuel forskning og til den kontekst de
fungerer i.
dataindsamlingsmetoden
I løbet af to perioder, efterår 2009 og forår 2010, er
der foretaget klasserumsobservationer i en 4. klasse på
Vibeholmskolen i Ishøj. Dataindsamlingen er foregået
i de dansklektioner, hvor dansklæreren har haft fokus
på læseforståelsesarbejde. Indsamlingsmetoden har
været videooptagelser dels af klassesamtalen og dels
af fokuselever i interaktion med det formål at undersøge
det mundtlige sprog i klassen. Endvidere er der
foretaget skriftlige observationer i observationsskemaer
til støtte for videooptagelserne. Endelig er der
indsamlet skriftligt materiale, produceret af eleverne i
de pågældende forløb.
Formålet med de to analytiske niveauer: a) klassesamtalen
og b) interaktion mellem elever c) er at
undersøge, hvordan pædagogisk virksomhed rettet
mod at øge elevers læseforståelse har indflydelse på,
hvordan eleverne opfatter, lærer, samt konstruerer
deres erkendelse. Ved at differentiere mellem de
analytiske niveauer er der mulighed for at få øje på,
hvordan lærerens arbejde med at styre undervisningen
kan igangsætte læringsprocesser og sociale processer
individuelt og mellem eleverne. Videooptagelser af de
to interaktionstyper giver mulighed for at indfange
det sprog, hvormed eleverne og læreren deltager
i processer i klasserummet, og det bliver samtidig
muligt at se på den sproglige viden, der produceres i
interaktionerne.
rammen omkring de to forløb i 4.
klasse
første forløb- efterår 2009
I projektets første forløb blev der taget afsæt i
aktionsforskningens forståelse af udvikling af undervisning,
hvor deltagerne i høj grad er med til at
definere substansen af det, der udspiller sig i klasserummet
7 . Grundtanken var, at vi gennem en aktionsforskningsbaseret
tilgang ville skabe et fælles projekt,
som deltagerne var med til at påvirke og udvikle. Det
indebar, at klassens lærer ved projektets start formulerede
sin interesse i projektet som en interesse i at få
gruppen af tosprogede dygtige elever med hen over
mellemtrinnet. Bag denne formulering ligger den
lærererfaring, at mange tosprogede elever, der er gode
læsere og meget skolemotiverede i indskolingen, løber
ind i vanskeligheder på mellemtrinnet. Fænomenet
er velkendt af mange lærere, og på engelsk omtales
dette som 4 years slump (jf. Cummins). Dette ”slump”
henviser til at der efter 4 års skolegang med progression
i den tosprogede elevs læring, begynder at vise
sig huller i elevens viden, og mange lærere oplever
at elevens udvikling går mere eller mindre i stå. Den
mest nærliggende forklaring er, at nye fag kommer på
banen på dette tidspunkt samtidig med, at fagsproget
bliver stadigt mere komplekst fra mellemtrinnet og
frem. Det skaber udfordringer for den tosprogede elev,
der skal tilegne sig de nye fagsprog på dansk samtidig
med at han eller hun lærer dansk (Jf. Gibbons 2002).
Læreren har mange års erfaring som dansklærer, og
hendes klasser har generelt haft gode læseresultater.
Hun havde på forhånd valgt et undervisningsmateriale
til danskfaget til forløbet, som hun mente ville
medvirke til at sætte fokus på læseforståelse på mel-
7 Jf. f.eks. Plauborg m.fl. 2007:Aktionslæring. Her defineres en aktion
som et eksperiment, der iværksættes med henblik på at udvikle praksis:
”Aktionen repræsenterer med andre ord en ny handling, noget man
ikke har prøvet at gøre før på den måde, eller en handling, hvor man
ikke tidligere bevidst har fokuseret på virkningen, men nu gør den
til genstand for fokuseret observation og refleksion”( Plauborg m.fl.
2007:44)
casestudie nummer i ishøj 9 v. | fie februar Høyrup 2011 45 3