Undervisning i læseforståelse på mellemtrinnet - Viden om Læsning

Konklusioner og resultater fra de to casestudier vil
hver for sig kunne give retning for fortsat praksisudvikling
på en række felter inden for læseforståelse.
Når vi imidlertid ser på de to casestudier under et,
tegner der sig i begge casestudier udviklingsperspektiver
på to hovedområder: en mere sprog- og
genrebaseret undervisning og udvikling af rammer
for interaktionen i undervisningen.
I begge casestudier har genrepædagogikken dannet
grundlag for casestudierne, og det har blandt andet
medført særlig opmærksomhed på sprogets betydning
i undervisningen i læseforståelse. Det gælder de
varierende mundtlige og skriftlige former for sprog
som læreren anvender i sin undervisning, og som
hun skaber rammer for at eleverne arbejder med. Det
gælder for samspillet mellem mundtligheden, skriftligheden,
læsningen og refleksionen; og det gælder
for det sprog der anvendes i de tekster eleverne skal
læse – både det sprog der sammen skaber tekstens
større dele som teksttypen og tekststrukturen, og
det sprog der skaber tekstens sproglige mønstre. I
begge studier har arbejdet med modeltekster vist sig
nyttigt.
Casestudierne viser hvilken betydning det har at
arbejde i cykliske forløb hvor det er muligt for
eleverne gradvist at bevidstgøre sig deres sproglige
viden og hverdagssprog for i et stilladseret forløb at
bevæge sig frem mod et mere situationsuafhængigt
sprog eller fagsprog og faglig viden. Det engagement
og den motivation og iver for at deltage i undervisningen,
som kom til udtryk hos eleverne både i
Ishøj og Helsingør, kunne tolkes som et udtryk for
at indholdsvalg, organisering og fremgangsmåder
i interventionerne gav eleverne fast grund under
fødderne således at de oplevede mestring. Rammerne
for elevernes interaktionsformer, som var bevidst
valgt ud fra overvejelser over kommunikationsrelationer
i samspil med kommunikationsmåde, viste sig i
begge casestudier centrale.
Samtidig med at vi fandt den mere sprog- og genrebaserede
undervisning og de velovervejede rammer
for interaktion profitable, er det dog også vores
vurdering at det større fokus på sprogbaseringen og
den grundige planlægning ud fra samspillet mellem
kommunikationsfelt, kommunikationsrelation og
kommunikationsmåde kan kræve uddannelse i form
af kurser eller anden efter- og videreuddannelse.
Vi håber at rapporten med sine mange konkretiseringer
og overvejelser over undervisning i læseforståelse
kan inspirere til opfølgning og nye initiativer på læ-
seforståelsesområdet, og vil slutte med at pege på at
vi anser samarbejdet mellem læsevejleder, dansklærere
og faglærere for at være en oplagt mulighed for
at sætte videre udvikling i gang i enkeltklasser, team
eller på hele skolen.
perspektivering på baggrund nummer af begge 9 casestudier | februar 2011 69 3