Undervisning i læseforståelse på mellemtrinnet - Viden om Læsning
Undervisning i læseforståelse på mellemtrinnet - Viden om Læsning
Undervisning i læseforståelse på mellemtrinnet - Viden om Læsning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Laurits: Føde<br />
Lærer: Føde. Hvad spiser den? [skriver føde<br />
<strong>på</strong> tavlen] Er der nogen, der har noget andet?<br />
Anselm?<br />
Anselm: Sådan ser ræven ud, sådan bor den.<br />
Lærer : Er det bedre, synes I? Er det bedre? Hvad<br />
synes I skal k<strong>om</strong>me først – den der eller den der?<br />
Ulrikke?<br />
Ulrikke: Ikke nogen af dem.<br />
Lærer: Hvad synes du så? Man er nødt til at have<br />
noget andet i stedet for, hvis man siger det skal<br />
væk. Hvad synes du?<br />
Ulrikke: Det står ikke <strong>på</strong> tavlen, det jeg vil sige.<br />
Lærer: Hvad vil du sige?<br />
[lang pause]<br />
Ulrikke: Racer.<br />
Lærer: Race. Du vil sige, hvilken race tilhører ræven.<br />
Det var da også en rigtig god ting. Men det<br />
kunne man jo. Det ville du starte med at skrive?<br />
Det kunne man da godt. Ved I hvad [skriver<br />
race <strong>på</strong> tavlen]. Lige præcis. Hvad er det her for<br />
en slags dyr? Er der nogen af jer, der ved, hvad<br />
ræven er for en slags dyr? Hvad er det for et dyr<br />
egentlig eller hvad er det for en race? Amanda?<br />
Amanda: Det er et rovdyr.<br />
Lærer: Det er et rovdyr. Og hvad kan man mere<br />
sige. Hvilken familie hører det til? Anders?<br />
Anders: Pattedyr.<br />
Lærer: Det er et pattedyr også. Øh Karina?<br />
Karina: Det er en mellemstor hund<br />
Lærer: En mellemstor hund. Ja.<br />
Rasmus: Den hører til hundefamilien.<br />
Lærer: Ja. Der stod faktisk også noget andet s<strong>om</strong><br />
vi læste i sådan en lille artikel, jeg havde med. Ja?<br />
Eva?<br />
Eva: Tilhører den ikke også kattefamilien, for de<br />
der…<br />
Lærer: Nej, den tilhører ikke kattefamilien. Det er<br />
hundefamilien, for..<br />
Robert: Er det også den er i familie med ulven.<br />
Lærer: Det er rigtigt. På latin kan I huske den<br />
hedder vuppes? Vulpes, vulpes <strong>på</strong> latin, og det vil<br />
sige ulv. Jeg synes, det var rigtig flot Ulrikke. Nu<br />
siger jeg her: det er punkt nul. Kan man sige det?<br />
[skriver <strong>på</strong> tavlen]. Ej, jeg kan også viske det ud<br />
og sige punkt 1. Det synes jeg var rigtig flot. Og<br />
så har vi toeren her. Hvad er det for en race.<br />
interaktionsmønstre<br />
S<strong>om</strong> det fremgår af sekvensen fremstår lærerrollen<br />
i denne fase af TLC meget tydeligt og styrende<br />
for handlingsgangen. Læreren stiller spørgsmål til<br />
klassen og eleverne k<strong>om</strong>mer <strong>på</strong> skift med bud <strong>på</strong>,<br />
hvad svaret kunne være. Det er læreren, der har det<br />
afgørende ord, når der skal træffes beslutninger. Men<br />
beslutningerne træffes <strong>på</strong> baggrund af elevernes input,<br />
og <strong>på</strong> den måde bliver samtalen mere dynamisk<br />
end en klassisk IRF-dialog. Et andet kendetegn ved<br />
samtalen er det anerkendende element, der bærer<br />
samtalen igennem: Det at læreren anerkender og<br />
bygger videre <strong>på</strong> den enkelte elevs initiativ medvirker<br />
til, at eleverne positioneres s<strong>om</strong> nogen der har noget<br />
at sige. Et eksempel er situationen, hvor Rebekka<br />
ikke er enig med de øvrige forslag. Hun er meget<br />
tøvende og holder en lang pause før hun endelig får<br />
sagt ”racer”. Den tålmodighed s<strong>om</strong> læreren udviser i<br />
forhold til at give pausen plads, er vigtig i flerkulturelle<br />
klasserum. Pauline Gibbons(Gibbons 2009) har<br />
opstillet en række praktiske principper for samtalen<br />
i klasserum med andetsprogselever, og her er netop<br />
farten <strong>på</strong> samtalen et af de afgørende principper:<br />
Det at øge ventetiden i forhold til elevens svar med<br />
bare et eller to sekunder højner kvaliteten af de svar,<br />
eleverne k<strong>om</strong>mer med. Dette gælder selvfølgelig<br />
både for klassens etsprogede og tosprogede elever.<br />
k<strong>om</strong>munikationsmåde<br />
I det fælles arbejde med at konstruere strukturen<br />
i en informerende beskrivelse er det tydeligt at se,<br />
hvordan sproget fjerner sig fra det begivenhedsorienterede<br />
sprog og bliver mere generaliserende og<br />
præget af fagudtryk (pattedyr, rovdyr, kendetegn<br />
etc.). S<strong>om</strong> det ses af eksemplet, går klassen sammen<br />
med læreren i gang med at lave en takson<strong>om</strong>i over<br />
ræven. Den måde at konstruere betydning gennem<br />
sproget <strong>på</strong> befinder sig i den refleksive ende af<br />
k<strong>om</strong>munikationsmåde-kontinuet.<br />
pattedyr<br />
rovdyr<br />
62 <strong>Undervisning</strong> i <strong>læseforståelse</strong> – rapport over et treårigt projekt med casestudier i Helsingør og ishøj<br />
ulv<br />
ræv<br />
planteædere mus<br />
sproglig og faglig viden<br />
I sekvensen er eleverne sammen med læreren med<br />
til at undersøge og diskutere sig frem til strukturen<br />
i en informerende tekst. Derved får eleverne indblik<br />
i, hvordan en tekststruktur bygges op samtidig med<br />
at alle mellemregningerne bliver synlige i og med at<br />
læreren og eleverne ”tænker højt”, når de argumenterer<br />
for en given rækkefølge. S<strong>om</strong> det fremgår af<br />
diskursen, er der en stor viden <strong>om</strong> ræven til stede i
Change language