Undervisning i læseforståelse på mellemtrinnet - Viden om Læsning

vikler en slags pseudofagsprog. Et af kendetegnende
ved et fagsprog er bl.a. nominaliseringer, som typisk
vil være udeladt af fagtekster, der er bearbejdede til
et læseformål.
efter læsning af teksten:
Eleverne læser teksten og bagefter spørger læreren,
hvordan de oplevede at læse teksten.
Det var nemt, fordi vi havde gjort så meget først,
som en elev svarer.
Eleverne udarbejder herefter et tankekort to og to,
hvor de skal klargøre, hvad de nu ved om månen.
Herefter udarbejder eleverne sammen et tankekort
om månen på tavlen og organiserer herved i fællesskab
deres samlede viden.
opsamling på første forløb om
førlæsningsaktiviteter organiseret i
mikrointeraktioner
Forløbet viser bl.a. hvordan organiseringen af undervisningen
i forskellige interaktionsformer, hvor der
veksles mellem lærerstyrede samtaler, gruppearbejde
og individuelt arbejde giver eleverne mulighed for at
bruge sproget aktivt, hvilket er afgørende for udvikling
af andetsproget.
Mikrointeraktionerne, hvor eleverne arbejder i mindre
grupper, fører til at eleverne i højere grad tør udtrykke
sig på andetsproget og får mulighed for at benytte
sproget til udforskende samtale, hvor eleven tænker
højt, afprøver hypoteser om sproget og kommer med
logiske udredninger. Samtidig bruger de også sproget
til at forhandle om betydning. Det fremgår også, at
eleverne i høj grad stilladserer hinanden i interaktionerne,
når én medelev f.eks. ikke kender betydningen
af et ord. Det at eleverne i fællesskab samler deres
baggrundsviden om månen, hjælper en elev som
Osman til at blive klædt bedre på til at møde teksten.
Det at knytte disse interaktioner sammen med
aktiviteter før, under og efter læsning som en del af
undervisningens organisering medvirker således til
at eleverne får en dybere forståelse af teksterne, de
møder i undervisningen.
• Eleverne møder teksten med et strategisk beredskab
gennem arbejdet med baggrundsviden om
månen og udarbejdelsen af tankekort, der fungerer
som organisering af deres fælles viden.
• Eleverne har på forhånd arbejdet med det centrale
ordforråd i teksten, og de har selv været
aktive i betydningskonstruktionerne i arbejdet
med ordforrådet.
• Læreren har sat fokus på ordets form i den efterfølgende
fælles samtale om betydning af det
centrale ordforråd og derigennem stilladseret elevernes
ordforrådstilegnelse, hvilket har betydning
for læseforståelsen, når teksten efterfølgende
læses.
De tegn på læring, som kommer til udtryk i dette
projekt er i høj grad knyttet til elevernes motivation,
som afspejles i deres engagement i interaktionerne
og deres ivrige sproglige deltagen. Fokuseleverne er
gennem hele det år, hvor observationerne foregår i
klassens dansktimer aktive deltagere i både mikro- og
makrointeraktionerne. Leila er f.eks. en meget aktiv
elev, der arbejder struktureret og vedholdende. Hun
har skriftsprogserfaringer bl.a. fra frivillig læsning og
fra tekster, hun har mødt i skolen (”Det har jeg læst
i en fagbog en gang”; ”Det har jeg læst i Gummi
Tarzan”), som hun ofte bringer i spil i gruppen. Læsemotivation
er et komplekst begreb, og ifølge Bråten
(2007) er der tre forhold ved læsemotivation, som ser
ud til at være særligt betydningsfulde: Forventning
om mestring, indre motivation og mestringsmål.
Forventning om mestring hænger snævert sammen
med barnets erfaringer som læser, men også med
observationer af andre børn. Hvis en medelev er i
stand til at løse en bestemt læseopgave, kan barnet
få troen på, at han eller hun også selv vil være i stand
til at mestre opgaven. Børn, som er optaget af at øge
deres kompetencer, fordi læring og mestring er mål
i sig selv, er typisk orienterede mod mestringsmål.
Den tredje motivationsfaktor, den indre motivation,
definerer Bråten som en motivationsfaktor, der er til
stede hos børn, der læser af lyst, og fordi læsning interesserer
dem. De er således ikke motiverede af ydre
faktorer som ros eller belønning. Bråten peger på, at
børn med høj læsemotivation, læser betydeligt mere
end andre børn, hvilket fører til en bedre forståelse af
det læste:
”… blandt annet fordi mye lesing bedrer ordavkodningsferdigheterne,
udvider ordforrådet, gir kunnskaper,
utvikler forståelsesstrategier etc.”
(Bråten 2007:76)
Det er en udfordrende opgave for læreren at medvirke
til at udvikle og fastholde en motivation for
læsning i undervisningssammenhæng. I forhold til at
fastholde den indre motivation peger Bråten på en
række forhold, som læreren kan være opmærksom
på i sin planlægning af undervisning: Følelsen af
valgmuligheder og oplevelsen af selvbestemmelse er
casestudie nummer i ishøj 9 v. | fie februar Høyrup 2011 57 3