Undervisning i læseforståelse på mellemtrinnet - Viden om Læsning

lemtrinnet. Som en del af aktionsforskningstanken var
det en formuleret hensigtserklæring med dette forløb,
at udviklingen af læseforståelsesundervisningen skulle
tage afsæt i den praksis, der allerede var i klassen.
andet forløb – forår 2010
På baggrund af erfaringerne fra første forløb blev
det besluttet at igangsætte et forløb baseret på en
genrepædagogisk tilgang. Målet med anden fase var
overordnet at eleverne gennem den konkrete undervisning
skulle opnå en større indsigt i udvalgte genres
formål, struktur og sprog for derigennem at opnå
øget viden om skriftsprog, der kan medvirke til at øge
læseforståelsen; jf. Bråten.
Motivationen for at gribe anden fase undervisningsmæssigst
anderledes an var en konstatering af, at
eleverne i forbindelse med undervisningen i første
forløb fik redskaber til at forholde sig til og forstå den
konkrete tekst, som var genstand for undervisningen,
men at disse redskaber ikke nødvendigvis giver en
øget tekstforståelse, som kan overføres til læsning af
andre tekster. Da målet med dette projekt desuden
er, at give eleverne forudsætninger for at udtrykke
sig skolesprogsfagligt (jf. det teoretiske grundlag
for undersøgelsen – se senere), og der ikke fremkom
dokumentation for dette i første forløb, blev der i
forbindelse med næste forløb foretaget justeringer
med det formål at styrke skolesprogsudviklingen. Der
blev derfor opstillet et forskningsmål for dette andet
forløb, hvor den samlede sproglige kontekst med en
funktionel tilgang blev genstand for undersøgelsen.
Undervisningen blev i dette forløb præget af en mere
literacy-pædagogisk tilgang, hvor der ikke alene
fokuseres på at læse og forstå tekster, men også at se
teksterne i en kontekst; at genrer ser ud på bestemte
måder og har forskellige formål. I den pædagogisk
funktionelle lingvistik ses undervisning som en social,
semiotisk proces, hvor formålet er både at eleverne
tilegner sig viden om skolens sprog i form af genrebevidsthed,
og at elevernes egne sproglige ressourcer udvikles,
så de er i stand til at vælge sprog og genre efter
kontekst og formål. Dette forløb fik således karakter
af en egentlig intervention, hvor praksisudvikling og
praksisforandring er nært beslægtede begreber.
Den genrebaserede tilgang til undervisningen blev
valgt i dette forløb med afsæt i The teaching and
learning cycle (TLC)(se senere). Denne tilgang blev
valgt, fordi den kan gennemføres af undervisere, der
ikke nødvendigvis behøver at have et dybt kendskab
til systemisk funktionel teori. På den ene side ønskedes
der i dette forløb at afprøve undervisning, der lå uden
for det felt, hvor læreren i klassen normalt arbejdede.
På den anden side skulle de nye undervisningstilgange
kunne tage afsæt i den viden og erfaring læreren har
i arbejdet med og om tekster, da der i selve læseforståelsesprojektet
ikke ligger et egentligt efteruddannelseselement.
Grundtanken i læseforståelsesprojektet
er, at den viden om læseforståelsesundervisning, der
genereres i projektet skal kunne implementeres relativt
enkelt i andre undervisningskontekster. Således er
projektets tredje forløb (der ikke vil blive beskrevet
nærmere her, men i en senere rapport) et forløb, hvor
mange lærere i samarbejde med lokale læsevejledere
i hhv. Ishøj, Høje Taastrup og Randers Kommuner
afprøvede den genrebaserede undervisning ud fra den
i dette projekt udviklede model, hvor TLC kombineres
med andetsprogspædagogiske tiltag.
Beskrivelse af klassen
Klassen som deltog i Ishøjprojektet er en 4. klasse med
24 elever, heraf 8 med minoritetsbaggrund. Der er i alt
5 modersmål repræsenteret i klassen.
Beskrivelse af fokuselever
I samarbejde med læreren blev tre fokuselever, Leila,
Ali og Osman udvalgt ved projektets start. Fokuseleverne
blev udvalgt med henblik på at undersøge læseforståelsesundervisning
for tosprogede elever, der ikke
har indlæringsvanskeligheder af nogen art, men som
alligevel ifølge læreren kan opleve fagundervisningen
som en udfordring i og med den foregår på elevernes
andetsprog. Læreren placerede ved projektets start de
tre elever i en bred midtergruppe. De er alle tilbageholdende
i de fælles klassesamtaler og ifølge læreren
usikre i skriftlig produktion på en skala fra meget
usikre til noget usikre. Alle tre elever taler et andet
modersmål end dansk i hjemmet. I praksis er fokus på
de tre elever kun relevant i gruppesamtalerne, da det i
klassesamtalerne er uforudsigeligt, hvem der bidrager.
I optagelserne af klassesamtalerne indgår i princippet
alle 24 elever.
ishøj-casens design
Ishøj-projektet forløb således i to faser i den samme
4. klasse. I første forløb var der fokus på systematisk
tekstarbejde i forhold til læseforståelseskomponenterne
baggrundsviden, ordforråd og forståelsesstrategier
(efterår 2009). I andet forløb blev der arbejdet med
genrebaseret undervisning, hvor læseforståelseskomponenterne
ordforråd, baggrundsviden og viden om
skriftsprog var i særligt fokus (forår 2010).
I begge forløb var der fokus på interaktionsformer i
klasserummet, der skaber mest mulig sprogligt output
46 Undervisning i læseforståelse – rapport over et treårigt projekt med casestudier i Helsingør og ishøj