Betænkning om digital tinglysning - Justitsministeriet - Publikationer

6.5.2.3. Anmelderordning
6.5.2.3.1. Begrænset anmelderordning
Som nævnt i forrige afsnit har Tinglysningsudvalget overvejet indførelse af en anmelderordning,
idet den foreslåede fuldmagtsordning navnlig ikke sikrer, at lånekonverteringer
kan gennemføres uden anvendelse af fastkursaftaler.
Den anmelderordning, som udvalget har overvejet, er i det væsentlige identisk med
den ordning, som blev anbefalet af det daværende tinglysningsudvalg i betænkning
nr. 1394/2000 om papirløs tinglysning. Ordningen – der aldrig blev gennemført – indebar,
at en række særligt autoriserede anmeldere kunne udstede og anmelde ikkenegotiable
pengeinstitut- og realkreditinstitutpantebreve til tinglysning på vegne af berettigede
disponenter.
Formålet med en begrænset anmelderordning er at muliggøre, at en anmelder kan udstede
og anmelde pantebreve til tinglysning, således at anmelderens digitale signatur
på det digitale pantebrev træder i stedet for disponentens. Anmelderen bliver således
forsynet med legitimation til at råde over fuldmagtsgivers ejendom i panteretlig henseende.
I modsætning til fuldmagtsordningen skal der imidlertid ikke indsendes en
fuldmagt til Tinglysningsretten. Anmelderen indestår således selv for, at der foreligger
en fuldmagt. Ordningen indebærer, at anmeldere umiddelbart ved anvendelse af
egne digitale signaturer vil kunne anmelde panterettigheder til tinglysning på andres
faste ejendomme.
En anmelderordning vil således muliggøre, at tinglysning – i samme omfang, som
hvis disponenten anvender sin egen digitale signatur – kan ske i nærmest realtid.
Herved sikres det, at personer, som ikke er i besiddelse af en digital signatur, eller
som ikke på forhånd har indsendt en fuldmagt til Tinglysningsretten, kan opnå de
fordele, der er forbundet med realtidstinglysning i forbindelse med låneomlægning.
En sådan anmelderordning vil efter udvalgets vurdering kunne dække behovet for
tinglysning i nærmest realtid i forbindelse med konverteringsbølger, som fuldmagtsordningen
ikke vil kunne dække.
145