Betænkning om digital tinglysning - Justitsministeriet - Publikationer

I de senere år har der i øvrigt været en stigende interesse for at samle flere og flere
matrikelnumre i en samlet fast ejendom, uden at dette kan begrundes i ejendomsretlige
forhold. De store ejendomme med mange matrikelnumre, der er dannet i nyere tid,
er opstået efter ønske fra kommuner og andre offentlige myndigheder, der under henvisning
til administrative forhold har ønsket at samle nyerhvervede ofte spredt beliggende
arealer under én samlet ejendom. Den administrative fordel synes ofte at have
sammenhæng med et ønske om at spare udstykningsafgiften på 5.000 kr., når arealerne
overføres til en eksisterende ejendom, som de ejer i forvejen. I sådanne tilfælde er
det rimeligt, at der fastsættes en øvre grænse på f.eks. 200, idet der ofte er tale om at
overføre arealer, der ligger med en indbyrdes afstand på flere kilometer eller i forskellige
kommuner.
Der henvises til lovudkastets § 9, nr. 1 (forslaget til udstykningslovens § 19, stk. 2).
6.9. Afgiftsmæssige spørgsmål
6.9.1. Tinglysningsafgiftsloven
Som følge af de foreslåede ændringer i tinglysningsloven vedrørende dematerialisering
af pantebreve foreslår udvalget en række ændringer i lov nr. 382 af 2. juni 1999
om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv., som senest
ændret ved lov nr. 560 af 24. juni 2005.
Det kan, under henvisning til afsnit 6.6.1. vedrørende ændring af reglerne om overdragelse
af pantebreve, anføres, at dematerialiseringen af pantebreve navnlig har betydning
for betaling af afgift i medfør af tinglysningsafgiftsloven i tre situationer.
Det vil fremover ikke længere være muligt at håndpantsætte ejerpantebreve. Rettigheder
i ejerpantebreve vil derimod kunne stiftes ved underpant, og dermed bliver
tinglysning den nødvendige sikringsakt. Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 2
(forslaget til tinglysningslovens § 1 a), nr. 48 (forslaget til tinglysningslovens § 42
230