Betænkning om digital tinglysning - Justitsministeriet - Publikationer

Tinglysningsretten, og det er derfor udvalgets opfattelse, at der er behov for at indføre
en sådan ordning.
De tab, der er forbundet med fejlagtig tinglysning af pantebreve, vil normalt kunne
erstattes fuldt ud med et pengebeløb, og det er derfor videre Tinglysningsudvalgets
vurdering, at det vil være forsvarligt at indføre en sådan ordning.
23 medlemmer af udvalget – alle medlemmer bortset fra Henrik Høpner – finder på
ovennævnte baggrund, at der bør etableres en ordning med autoriserede anmeldere,
og der er i overensstemmelse med denne anbefaling udarbejdet udkast til et nyt kapitel
i tinglysningsloven, der indeholder bestemmelser om en sådan anmelderordning.
1 medlem af udvalget – Henrik Høpner – henviser til den særudtalelse, der er optrykt
som bilag 1 til betænkningen.
Der henvises i det hele til lovudkastets § 1, nr. 83 (forslag til kapitel 7 b i tinglysningsloven),
og bemærkningerne hertil. Der henvises endvidere til afsnit 6.5.2.3.2.-
6.2.5.3.7., hvor udvalgets overvejelser om visse særlige aspekter af en anmelderordning
er gengivet.
6.5.2.3.2. Særligt om anmelderordningens udstrækning i relation til panterettigheder
I forbindelse med udvalgets overvejelser om indførelsen af en anmelderordning, der
er begrænset til panterettigheder, har det været overvejet, om ordningen bør omfatte
både negotiable og ikkenegotiable panterettigheder.
I betænkning nr. 1394/2000 om papirløs tinglysning blev det foreslået at begrænse
anmelderordningen til at omfatte ikkenegotiable rettigheder. Det blev som begrundelse
herfor anført, at en overgang til digitalisering af negotiable pantebreve ville medføre,
at der skulle etableres et helt nyt og ganske kompliceret lovgrundlag vedrørende
sikringsakter mv., der lå uden for rammerne af det daværende udvalgs kommissorium,
idet det heri var forudsat, at udvalgets forslag skulle kunne gennemføres uden
ændringer af materielle bestemmelser i tinglysningsloven.
147