Betænkning om digital tinglysning - Justitsministeriet - Publikationer

Gennemførelse af en generel anmelderordning ville endvidere potentielt medføre et
digitalt tinglysningssystem, hvori afgørende led af den judicielle prøvelse – prøvelse
af disponentens identitet og vilje – generelt var privatiseret. En sådan anmelderordning
ville dermed medføre en generel overførsel af myndighedsopgaver fra domstolene
til private aktører. Hertil kommer, at såfremt anmelderordningen omfatter alle
rettighedstyper, ville det kunne have betydning for antallet af fejl i tingbogen – fejl
som Tinglysningsretten ikke vil have mulighed for at opdage.
Disse medlemmer kan derfor ikke anbefale, at en anmelderordning udformes helt generelt
i forbindelse med etablering af en alternativ indgang til den digitale tinglysning.
Et af disse medlemmer – Henning Elmstrøm – påpeger i den forbindelse, at der for
byrderubrikken gælder særlige forhold, som synes at kunne begrunde, at en særlig
anmelderordning for denne rubrik ikke er betænkelig.
En anmelderordning i byrderubrikken vil alene indebære, at anmelder attesterer, at
det fremsendte digitale dokument er identisk med det originale analoge dokument.
Altså mere præcist, at der er tale om samme dataindhold i begge dokumenttyper.
I den matrikulære proces vil det være et element, at en sådan attestation kan finde
sted og at der således i forhold til tinglysningssystemet opstår en forskel. De originale
underskrifter vil være gengivet i dokumentet og kan derfor på sædvanlig vis underkastes
prøvelse.
1 medlem af udvalget – Henrik Høpner – henviser til den særudtalelse, der er optrykt
som bilag 1 til betænkningen.
1 andet medlem af udvalget – Michael Andersen – henviser til den særudtalelse, der
er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
177