Betænkning om digital tinglysning - Justitsministeriet - Publikationer

ten. Anmelderen skal i den forbindelse foretage en prøvelse af, at det digitale dokument
hidrører fra den, der ifølge tingbogen er berettiget til at råde over den pågældende
ret, at det digitale dokument er udstedt med hans samtykke, og at han har forpligtet
sig som anført i det digitale dokument, jf. hertil lovudkastets § 1, nr. 83 (tinglysningslovens
§ 49 c, stk. 2).
Tinglysningsretten vil ikke efterprøve, om anmelderen rent faktisk har fuldmagt til en
given disposition, eller om indholdet af et pantebrev svarer til det, som disponenten
har forpligtet sig til. Det må derfor antages, at skadelidte typisk ikke vil kunne kræve
erstatning af statskassen efter bestemmelserne i tinglysningslovens §§ 34 eller 35.
Hertil gælder dog den undtagelse, at § 34 vil kunne finde anvendelse, hvis den fejlagtige
gengivelse i tingbogen mv. kan tilskrives fejl i Tinglysningsrettens it-systemer.
Endvidere kan skadelidte kræve erstatning, hvis betingelserne for at anvende erstatningsreglen
i tinglysningslovens § 31 er opfyldt.
I forbindelse med varetagelsen af sine opgaver vil anmelderen – på samme måde som
Tinglysningsrettens personale – kunne begå fejl. Sådanne fejl kan f.eks. bestå i helt at
undlade at anmelde et pantebrev til tinglysning, anmelde et pantebrev med urigtig
hovedstol eller rentesats, anmelde et falsk pantebrev uden viden herom osv.
En anmelder er – som alle andre – underlagt almindelige bestemmelser om erstatningsansvar
i og uden for kontrakt. På den baggrund kan en anmelder drages til ansvar
for tab, som er en følge af anmelderens fejl eller forsømmelser. Afhængigt af,
om den, der lider tab, står i et kontraktsforhold til anmelderen eller ej, vil ansvarsgrundlaget
være reglerne om erstatning henholdsvis i og uden for kontrakt.
Det må antages, at domstolene ved bedømmelsen af en anmelders adfærd vil tage udgangspunkt
i, at anmelderen er underlagt et professionsansvar. Hans adfærd vil således
blive bedømt ud fra en vurdering af, om han har udvist den omhu og faglige dygtighed,
som man med rimelighed kan forlange af en person, der sædvanligvis udøver
dette hverv. Der vil således være tale om en skærpet culpabedømmelse.
158