Betænkning om digital tinglysning - Justitsministeriet - Publikationer

er ugyldigt som følge af en stærk indsigelse nævnt i tinglysningslovens § 27, 2. pkt. §
27, 2. pkt., omfatter indsigelser om, at et dokument er falsk eller forfalsket, at dets
udstedelse retsstridig er fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig
anvendelse af sådan, eller at udstederen var umyndig ved udstedelsen. Tinglysningslovens
§ 31 hjemler erstatning på objektivt grundlag.
Statens objektive ansvar i § 31 skal ses i lyset af den samfundsmæssige interesse i at
have et enkelt og velfungerende system til omsætning og belåning af fast ejendom.
Formålet med bestemmelsen er at sikre tingbogens positive troværdighed, således at
den, der handler i tillid til en tinglyst ret, ikke lider tab i de tilfælde, hvor vedkommende
ikke ekstingverer en indsigelse.
Det antages i almindelighed, at tab, der skyldes en aftales ugyldighed, alene erstattes
med den såkaldt negative kontraktsinteresse, hvilket indebærer, at den skadelidte kan
kræve at blive stillet økonomisk, som om aftalen ikke var indgået. For så vidt angår
erstatning i henhold til tinglysningslovens § 31 er det imidlertid på baggrund af bestemmelsens
ordlyd blevet antaget, at den erstatningssøgende kan kræve at blive stillet,
som hvis han havde ekstingveret den indsigelse, der har ledt til dokumentets
ugyldighed, jf. Hans Willumsen, Tinglysningsloven med kommentarer (1997), side
277-278. Det betyder, at skadelidte økonomisk stilles som om, dokumentet var gyldigt.
Tinglysningslovens § 32 drejer sig om statens objektive erstatningsansvar i tilfælde,
hvor en rettighed viser sig stadig at bestå, selv om den af tinglysningsdommeren er
slettet af tingbogen som åbenbart ophørt, jf. tinglysningslovens § 20. Staten ifalder
også under visse betingelser ansvar efter § 32 over for den, der lider tab, fordi hans
servitutret bliver begrænset efter bestemmelsen i tinglysningslovens § 22.
Begås der under tinglysningsekspeditionen fejl ved tingbogsføringen eller ved gengivelsen
af rettigheden i akten, eller forsømmer tinglysningskontoret at indføre en rettighed
i tingbogen, har den forurettede krav på erstatning efter tinglysningslovens §
34, stk. 1, for det tab, han har lidt herved. En aftaleerhverver, der har erhvervet en
rettighed over ejendommen i tillid til det fejlagtige indhold i tingbogen eller akten,
156