Betænkning om digital tinglysning - Justitsministeriet - Publikationer

1 medlem af udvalget – Michael Andersen – bemærker, at statens ansvar efter tinglysningslovens
§ 31 er begrundet i en generel samfundsmæssig interesse i et troværdigt
tinglysningssystem. Dette medlem finder ikke, at der er saglige begrundelser for
at pålægge en autoriseret anmelder et hæftelsesansvar efter tinglysningslovens § 31 i
de tilfælde, hvor en fejl skyldes et hændeligt forhold. Medlemmet finder således ikke,
at staten skal have mulighed for på objektivt grundlag at søge regres hos en anmelder,
og anbefaler, at anmelderen kun skal hæfte i de tilfælde, hvor anmelderen ikke kan
bevise, at han ikke har begået fejl eller forsømmelser (culpaansvar med omvendt bevisbyrde).
Dette medlem bemærker, at der ikke er grundlag for at hævde, at en del tab antageligt
vil kunne tilskrives systematiske fejl hos anmelderen. De grupper, der kan virke som
anmeldere, baserer allerede i dag i vid udstrækning deres sagsbehandling på digitale
systemer og har mange års erfaring i digital sagsbehandling og digitale systemer.
Medlemmet finder det tværtimod mest sandsynligt, at de fejl der vil opstå, vil skyldes
konkrete fejl hos konkrete personer. Det bemærkes endvidere, at processuelle hensyn
må afvejes mod andre hensyn, herunder navnlig anmelderens retssikkerhed og meromkostningerne
ved, at anmelderen skal tegne en forsikring, der omfatter et objektivt
ansvar. Efter dette medlems vurdering kan de processuelle hensyn varetages ved at
pålægge anmeldere et præsumptionsansvar. Meromkostningerne ved en forsikring,
der skal dække et objektivt ansvar, bevirker efter dette medlems opfattelse en forskydning
af en udgift, som staten afholder i det eksisterende tinglysningssystem, over
på anmelderne og i sidste ende de almindelige borgere.
Medlemmet bemærker, at en skadelidt sædvanligvis ikke afskæres fra at få dækket et
tab, hvis vedkommende ikke har udvist egen skyld. Der er ikke grundlag for, at dette
særligt skal gælde anmeldere, der f.eks. rammes af en indsigelse om falsk, som anmelderen
ikke har kunnet opdage ved den skærpede agtpågivenhed og undersøgelsespligt,
der påhviler anmelderen.
Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 1, nr. 83 (forslag til tinglysningslovens 49 c,
stk. 4).
163