Internet udgave

Foto: Aurora Photo/Thomas B. Berg
22
Fremtidige scenarier:
Modellering af
oplysningerne fra BioBasis
Begge typer af analyser ovenfor beskriver
hvordan dynamikken i det højarktiske økosystem
har opført sig indtil nu – en såkaldt
retrospektiv beskrivelse af de biologiske og
klima ti ske interaktioner. Den retrospektive
beskrivelse er central for BioBasis-programmets
idé, for hvis man ikke kender dynamikken
til bunds er det umuligt at sige
hvorledes dynamikken vil ændre sig under
forskellige fremtidige klimascenarier.
Et andet centralt per spek tiv ved BioBasis
er muligheden for at konstruere modeller
der kan beskrive ændringerne i fremtidens
økosystem. Modellerne udformes på mange
forskellige måder afhæn gigt af de spørgsmål,
man ønsker at få besvaret. Lad os illustrere
mulighederne med et eksempel: Den
forudsagte effekt af klimaopvarmning på
planters repro duk tion.
Vi forstiller os nu at Zackenberg Forskningsstation
og BioBasis-overvågningspro
gram met blev etableret allerede i 1950
i stedet for 1995. I dag ville vi så have en
51 år lang tidsserie af oplysninger fra Nordøstgrønland.
I vores konstruerede eksempel
er klimaet i Nordøstgrønland blevet
varmere og mere snerigt i løbet af de 51
år (fi gur 5a). Samtidig er mængden af næringsstoffer
i jorden steget (fi gur 5b), og
den ark tiske pil blomstrer senere og senere
(fi gur 5c).
Hvad er årsagen til at arktisk pil har
ændret blomstringstidspunkt over årene
og nu blomstrer senere end i 1950? Vi kan
bruge modellen i fi gur 4 til at analysere
de lange tidsserier af oplysninger om pilens
blomstringstidspunkt, næringsstoffer
ne i jorden og det lokale klima. Resultatet
af analysen viser at den direkte klimaef
fekt har størst indfl ydelse (1,84). Ændringer
i næringsstofferne (-1,20) og en tidsmæssig
afhængighed i selve blomstringstidspunktet
(-0,02) har mindre be tyd ning
for hvornår arktisk pil blomstrer (fi gur 5d).
Desuden er en stor del af ind fl y delsen fra
ændringer i jordens indhold af næringsstoffer
resultatet af en indirekte klimaeffekt
(-0,87) (fi gur 5d).
Den direkte klimaeffekt har en "positiv"
indfl ydelse på pilens blomstringstidspunkt:
Mere sne forsinker blomstringen
(fi gur 5e). Hvis vi korrigerer blomstringstidspunktet
for den direkte klimaeffekt
ser vi at den indirekte klimaeffekt har en
negativ indfl ydelse: Varmere klima øger
TEMA-rapport fra DMU 41/2002
mængden af næringsstoffer i jorden hvilket
giver den ark tiske pil mulighed for at
blomstre tidligere (fi gur 5f).
Vi antager nu at klimaet fra 2000 til
2050 fortsætter med at blive varmere med
samme tendens og variation som målt i
perioden 1951-2000 (fi gur 5g). Hvis sammen
hængen mellem blomstringstidspunkt,
næringsstoffer i jorden og klima
forbliver uæn drede, vil vi se at arktisk pil
fortsætter med at blomstre senere og senere
(fi gur 5h). Hvis vi derimod antager
at den indirekte klimaeffekt bliver dobbelt
så stor i forhold til den direkte samtidig
med at mængden af næringsstoffer i
jorden stadig stiger, så vil vi faktisk forvente
at se pilen blomstre tidligere (fi gur
5i). Dette forudsætter at effekten af snemængden
ikke stiger så meget som effekten
af mængden af næringsstoffer.
Pilens blomstringstidspunkt og vækstsæson
har stor indfl ydelse på de planteæde
re der spiser pil (f.eks. moskusoksen, se
kapitel 10) og således også på rovdyr der
lever af plante æ derne (fi gur 2). Derfor kan
forholdet mellem direkte og indirekte kli -
ma effekter på pilens blomstringstidspunkt
have vidt forskellige konsekvenser for økosystemet.
"Fodspor i sneen": Lemmingerne både påvirker
og påvirkes af den vegetation de æder, og de
påvirker og påvirkes tillige af de prædatorer
som har lemminger som hovedføde.