Internet udgave

Foto: Biofoto/Erik Thomsen
44
Varierende antal blomster
Dette afsnit fokuserer på planternes blomstring
og den påvirkning, snesmeltning
og sommertemperaturer har på udviklingen
af blomster, og dermed på planternes
evne til at sætte frugter og frø. Ved hver
uge at tælle antallet af knopper samt udsprungne,
visne og afblomstrede blomster
med modne frø for seks plantearter i sammenlagt
25 afmærkede felter kan vi sammenligne
blomstringsforløbet og den totale
blomstersætning år for år. Vi kan også sammenholde
oplysningerne med snedækkets
varighed og med temperaturerne ved jordoverfl
aden. Temperaturerne måles af en
datalogger en gang i timen i hvert felt, og
her bruger vi summen af de positive døgngennemsnit
for hele vækstsæsonen samt
for de forskellige etaper i blomstringen som
Gennemsnitligt antal blomster pr. m2 600
500
400
300
200
100
0
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Figur 15
Antallet af blomster hos kantlyng svinger
meget voldsomt fra år til år. Det skyldes primært
forholdene på voksestederne året før,
hvor blomsterknopperne bliver udviklet (se
boks 10). Grafen viser det gennemsnitlig antal
blomster pr. m2 i seks felter, så tætheden
er stor i topårene.
Foto: Aurora Photo/Thomas B. Berg
mål for den energi planterne får tilført. For
hvert år har vi valgt to fi kspunkter – nemlig
den dag hvor 50% af sneen er smeltet
i hvert felt, og den dag hvor 50% af årets
blomster er sprunget ud.
De valgte planter er alle vidt udbredte
og typisk arktiske arter. Der er dværgbuske,
urter og græsagtige planter, så fl ere
morfologiske typer er repræsenteret i opgørelsen.
I dette kapitel har vi valgt at se
på kantlyng og rypelyng (dværgbuske)
samt fjeldvalmue og purpurstenbræk (urter).
Arktisk pil, tuelimurt, polarkæruld og
mørk kæruld indgår også i programmet,
men bliver ikke behandlet her. Figur 15 viser
hvor stor variation der er i blomstertallet
for kantlyng fra år til år. Det samme mønster
gælder i varierende udstrækning for
de andre arter.
Antal dage fra sne til blomstring
45
35
25
15 120 140 160 180 200
Dagen for 50% snedække
Figur 16
Analyser af oplysninger fra BioBasis viser, at
rypelyng kan kompensere ganske betydeligt
for en sen snesmeltning ved at udvikle blomsterne
meget hurtigere. Dagen for 50% snedække
er antal dage efter Nytår, nr. 182 er
den 1. juli.
TEMA-rapport fra DMU 41/2002
Snedækket bestemmer
blomstringstidspunktet
og antallet af blomster
Fjeldvalmuen er den art der bruger længst
tid på at udvikle blomster efter at sneen
er smeltet. Valmuerne i de enkelte felter
reagerer også meget ensartet de enkelte år
sammenlignet med den variation vi fi nder
hos de andre arter. Purpurstenbræk vokser
mest på helt snefri steder, og den kommer
altid først: Allerede en uge efter at den gennemsnitlige
temperatur for et døgn er over
0ºC – eller at sneen er smeltet – er halvdelen
af blomsterne sprunget ud. Kantlyng
og rypelyng blomstrer tre til fi re uger
efter snesmeltningen, og fjeldvalmue altså
sidst med op til fem ugers udviklingstid.
Kantlyng, antal blomster pr. m2 året efter
1.000
800
600
400
200
0
150 160 170 180 190 200 210
Dagen for 50% snedække
Fjeldvalmue, antal blomster pr. m2 året efter
6
5
4
3
2
1
0
150 160 170 180 190 200
Dagen for 50% snedække
Figur 17
Kantlyng og fjeldvalmue har meget tydelig fordel
af tidlig snesmeltning, men resultatet ses
først året efter som et stort antal blomster. Samme
tendens ses for rypelyng og purpurstenbræk,
men den er ikke statistisk signifi kant. Forklaringen
er, at anlæg af blomster sker året før
udspring (boks 10). Dagen for 50% snedække
er antal dage efter Nytår, nr. 182 er den 1. juli.