Internet udgave

36
Mange plantearter
Zackenbergområdet ligger i den sydlige del
af Højarktis (se boks 1), og i plantegeografi
sk sammenhæng benævnes området den
mellemarktiske zone, da her er langt mere
frodigt end i det mere ekstreme Højarktis i
Nordgrønland. Der fi ndes både sydligt og
nordligt udbredte arter i området, og det
har den højeste mangfoldighed af blomsterplanter
blandt de velundersøgte områder
i det nordlige Grønland. Vi kender i
dag 152 arter af blomsterplanter og karsporeplanter
i området omkring Zackenberg,
og det må derfor betegnes som artsrigt
sammenlignet med Grønlands totale artsantal
af disse plantegrupper på godt 500.
Figur 10
Udbredelsen af de vigtigste plantesamfund i den centrale del af
Zackenbergdalen.
Det høje artsantal er udtryk for at landskabet
er meget varieret med både lavlands-
og højlandsområder som indeholder mange
biologiske nicher, samt at området ligger
mellem den oceaniske yderkyst og det
kontinentale indland nær Indlandsisen, og
derfor indeholder arter fra begge disse områder
(se boks 7).
Overvågning af plantesamfundenesartssammensætning
og udbredelse
Vi har kortlagt vegetationen i det primære
studieområde på 19 km 2 omkring forskningsstationen
og op til 600 meters højde
på Aucellabjerg (fi gur 10). Med udgangs-
TEMA-rapport fra DMU 41/2002
punkt i denne kortlægning er det muligt
at følge klimaændringernes indvirkning
på vegetationen – plantesamfundenes artssammensætning
og udbredelsen af vegetationstyper.
Plantesamfundenes udbredelse og artssammensætning
bliver fulgt ved hjælp af
satellitbilleder og mere detaljerede feltundersøgelser
langs en 8,8 km lang transekt
(linie) fra kysten og op til toppen af
Aucellabjerg, den såkaldte ZERO-linie (se
fi gur 11). Det er kun de første 6,5 km af
denne transekt der er målt op med GPS, og
derfor dækker analyserne i denne artikel
kun denne del af transekten.
Figur 11
På dette SPOT satellitbillede fra den 31. juli 2001 har vi indtegnet de 12
overvågningsområder for frodighed og snedække som er udlagt i Zackenbergdalen.
Den røde linie er ZERO-linien. Ved den anvendte kombination
af satellitkanaler repræsenterer de grønne farver frodig vegetation, de
brune farver er kantlyng- og rypelyng-hede og de lyseblå områder er sne.