Internet udgave

50
sig hurtigere, jo varmere vandet er. Stillestående,
lavt vand er et specielt favorabelt
levested i Arktis, fordi vandet hurtigt
bliver opvarmet ved solstråling og
kun køler langsomt ned i slutningen af
sæsonen (se boks 15).
Temperaturen er dog ikke den eneste
faktor der har indfl ydelse på leddyrenes
aktivitet. Der er f.eks. ingen umiddelbar
sammenhæng mellem aktivitet og temperatur
for perlemorsommerfuglene, og
hvor fangsten af dansemyg i vinduesfælderne
synes at stige i takt med temperaturen,
er det modsatte gældende for dansemyggene
fra faldfælderne i kæret. Snedækket
har her langt større indfl ydelse på
forskellen i aktivitet mellem årene (fi gur
21). Årsagen er at kærområdet tørrer ud
i løbet af sommeren, mens der næsten altid
er vand i dammen omkring vinduesfælderne.
Fugtighed er derfor en begrænsende
faktor for dansemyggelarverne i kærområdet.
Fangst af edderkopper i felt 4
800
600
400
200
0
200 220 240 260 280
Temperatursum for juli og august (1996-2000)
Figur 20
Sommertemperaturen påvirker leddyrenes
aktivitet. Fangsten af edderkopper på sent
snebar hede stiger signifi kant når temperaturen
stiger (mikroklimatemperaturer fra
feltet).
I vinteren 1998/99 faldt der meget sne,
og snesmeltningen var den seneste der er
målt i undersøgelsesårene i Zackenberg.
Den følgende sommer var der masser af
vand i kæret, og i modsætning til alle andre
år skete udtørringen først meget sent
på sæsonen. Der blev derfor fanget fl ere
dansemyg end nogensinde i faldfælderne.
1999 var også det år hvor der blev observeret
fl est stikmyg. Modningen af myggelarverne
og -pupperne foregår i et kapløb
med udtørringen af de små pytter som de
lever i, og det er derfor primært snedækket
der begrænser forekomsten.
Sne giver forsinkelser
Snedækket har indfl ydelse på fl ere af leddyrgruppernes
fænologi. Der er en tydelig
sammenhæng mellem snedækket og tidspunktet
for den største forekomst af dansemyg
(fi gur 22). Jo længere sneen og isen
bliver liggende, jo senere topper dansemygggene.
En tilsvarende, men ikke stati-
Fangst af dansemyg i Gadekæret (i tusinde)
6
5
4
3
2
1
0
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Snedække den 3. juni (procent)
Figur 21
Forekomsten af de dansemyg der lever i halvvåde
til tørre biotoper, er ofte begrænset af
vand. De år hvor sneen smelter sent, bliver
der fanget langt fl ere dansemyg i den kærvegetation
der normalt tørrer ud i løbet af
sommeren (Gadekæret).
TEMA-rapport fra DMU 41/2002
stisk signifi kant sammenhæng ses mellem
snedækket og topforekomsten af perlemorsommerfugle.
De år hvor der er udbredt
snedække, bliver der i det hele taget
ikke fanget særligt mange perlemorsommerfugle.
Jo mere sne, jo lavere bliver fangsten
(fi gur 23 side 52).
Vi ved ikke meget om perlemorsommerfuglens
livscyklus – om den har en fast
længde, om de snerige år resulterer i fl ere
døde larver, eller om de kan overvintre i
et hvilket som helst larvestadium og således
springe en dårlig sæson over (se boks
16). Larverne overvintrer ofte på eksponerede
steder hvor der kun ophobes en lille
smule sne, så de kan komme i gang med
at søge føde så snart forholdene tillader
det (fi gur 24 side 52).
I år med kraftigt snedække fanger vi
fl ere jagtedderkopper med ægsæk. Der var
dobbelt så mange ægsække pr. voksen
jagtedderkop i det snerige 1999 som i alle
andre år. Der er også forskel på jagtedder-
Rangtal af dansemyg topforekomst i vinduesfælderne
2
1
0
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Isdække på dammen omkring fælderne den 3. juni (procent)
Figur 22
Jo længere sneen og isen bliver liggende,
desto senere er top-forekomsten af dansemyg.
Rangtallene er givet så det laveste rangtal
tildeles det år med den tidligste
topforekomst, år med samme top-tidspunkt
får samme rangtal osv.