Internet udgave
Internet udgave
Internet udgave
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
34<br />
I fi gur 9 er den akkumulerede kulstofudveksling<br />
over hele måleperioden vist<br />
for hvert af de tre år, og i tabel 2 er de vigtigste<br />
karakteristika for CO 2-udvekslingen<br />
opsummeret. Hvis man sammenholder<br />
akkumulationen over måleperioden med<br />
det beregnede udslip på ca. 6 g C pr. m 2<br />
pr. vinter, så viser beregningerne at der i<br />
de to år med sen snesmeltning er næsten<br />
0-balance, mens der i år 2000 bliver opmagasineret<br />
kulstof på heden – ca. 13 g C pr.<br />
m 2 pr. år. Dette kan sammenlignes med<br />
at CO 2-akkumulationen i en dansk bøgeskov<br />
er ca. 200 g C pr. m 2 pr. år.<br />
CO 2 og klima<br />
De nye målinger fra Zackenberg er med til<br />
at øge vores kendskab til CO 2-udvekslingen<br />
Akkumuleret kulstof (g C pr. m2 )<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
-10<br />
CO2-optag i vækstsæsonen<br />
-15<br />
2000<br />
-20<br />
-25<br />
Vækstsæson<br />
160 170 180 190 200 210<br />
Dagsnummer<br />
1997<br />
2001<br />
2000<br />
220 230 240<br />
i Arktis. Hidtil har beregninger af CO 2udvekslingen<br />
bl.a. bygget på detaljerede<br />
målinger fra Alaska hvor den gennemsnitlige<br />
sommertemperatur er 3-4° C højere<br />
end ved Zackenberg. Omfattende målinger<br />
i Canada og det nordlige Finland stammer<br />
fra områder hvor temperaturen i den varmeste<br />
måned er endnu højere med et gennemsnit<br />
på mere end 10° C og derfor ikke<br />
arktiske (se boks 1).<br />
Målingerne fra Zackenberg er – sammen<br />
med to års målinger på Svalbard – de eneste<br />
kontinuerte observationer i det højarktiske<br />
område. Målingerne viser at hvis snesmeltningen<br />
først sker i løbet af juni og eventuelt<br />
først i begyndelsen af juli, betyder det at<br />
planteproduktionen mister de største strålingsmængder<br />
(omkring Sankt Hans). Dette<br />
Figur 9<br />
Mængden af kulstof (C) der er optaget i økosystemet<br />
i hver af de tre år. Det fremgår tydeligt<br />
at der er meget stor variation fra år til år, hvor<br />
det største optag skete i det tidligt snefri år<br />
2000 hvor vækstsæsonen var længere end i<br />
både 1997 og 2001 (se tabel 2). Dagsnummeret<br />
angiver dage efter Nytår, nr. 182 er den 1. juli.<br />
TEMA-rapport fra DMU 41/2002<br />
medfører naturligvis at de forudsagte større<br />
snemængder i Nordøstgrønland også vil<br />
påvirke økosystemets kulstofbalance.<br />
Målingerne af temperaturen i Nordøstgrønland<br />
viser at temperaturen er steget<br />
svagt over årene (se boks 2), men effekten<br />
heraf på CO 2-optaget er meget begrænset<br />
i forhold til sneens betydning. Hvis man<br />
sammenholder variationerne i CO 2-udvekslingen<br />
i løbet af året, så er det tydeligt at der<br />
er store variationer. Inden man får draget<br />
alt for vidtgående konklusioner, er det derfor<br />
nødvendigt med oplysninger om CO 2udvekslingen<br />
der omfatter fl ere år.<br />
Foto: Biofoto/Erik Thomsen
Change language