Internet udgave

TEMA-rapport fra DMU 41/2002
Boks 15
Foto: Biofoto/Erik Thomsen
Leddyrene er tilpasset det arktiske klima Længere livscyclus
Enhver der færdes i Grønlands natur, bliver hurtig opmærksom på at myggene især
er på vingerne på varme og vindstille dage. Insekter er afhængige af en tilstrækkelig
høj kropstemperatur for at kunne fl yve – ellers kan fl yvemusklerne simpelthen
ikke virke. Aktiviteten stopper ofte øjeblikkeligt, når solen går bag en sky.
Under varmere himmelstrøg har insekterne for det meste en præcis døgnrytme
for fødesøgning, fl yvning, sværmen osv. I Arktis bliver døgnrytmen erstattet af opportunistiske
reaktioner på temperaturen. Mange insekter der regnes for at være
dagaktive, vil fl yve under midnatssolen hvis forholdene er gode nok. Når temperaturen
er for lav, eller det blæser for meget til fl yvning, kravler insekterne i stedet. Sommerfuglene
bliver på den måde af og til nødt til at bestøve blomsterne til fods.
På solrige dage kan der dog være meget høje temperaturer ved jordoverfl aden.
På sådanne dage udnytter insekterne solens varme til solbadning på jorden hvor
der tillige er læ. På den måde kan de nå op på en legemstemperatur der er meget
højere end den omgivende luft. Man kan således opleve sommerfuglene fl yve
et stykke og så mellemlande for at blive varmet op igen, så de kan fl yve videre
i den kolde luft (se foto).
Om foråret har solindstrålingen stor betydning, fordi solen trænger gennem
snedækket og varmer insekterne op til en tidlig start på sæsonen. På samme måde
starter aktiviteten i pytter og kær før islaget er forsvundet fra overfl aden. Solstrålerne
går gennem isen ligesom et drivhusglas og varmer bundlaget i pytten op,
og det er derfor bunden af pytten der tør først. Desuden bliver vækstsæsonen
udvidet, fordi vandet køler langsommere ned end det omgivende land. Selv i det
yderste Højarktis hvor der ikke er meget liv på jordoverfl aden, er der forholdsvis
mange smådyr i mindre pytter og kær. De dominerende leddyr i Højarktis er de
akvatiske og de jordlevende former, mens der bliver færre og færre planteædere
blandt leddyrene, jo længere nordpå man kommer.
Det er ikke kun temperaturen og solindstrålingen der begrænser leddyrenes
aktivitet. Generelt er der meget vind og meget lidt nedbør i de arktiske områder.
Udtørring er et stort problem for leddyrene, og vinternedbøren – sneen – isolerer
mod de ekstreme vintertemperaturer (se fi gur 30 side 64).
Boks 16
Foto: Jens Böcher
51
Mange leddyr i arktiske områder har
en livscyklus der er længere end et år.
Det kan være nødvendigt med mere
end én sommer til at blive voksen,
når vækstsæsonen er meget kort og
resten af året tilbringes i dvale.
Larvestadiet varer et eller fl ere
år for de fl este sommerfugle i Arktis.
Sommerfuglelarverne overvintrer
ofte på steder hvor der kun
samles en lille smule sne om vinteren,
så de kan starte med at søge
føde så snart forholdene tillader
det. Larverne kan godt tåle frost,
så de kan overleve uden det isolerende
snelag. I Zackenberg har vi
observeret aktive fjeldspinderlarver
(se foto) ganske tidligt på sæsonen
– i 1998 allerede den 1. juni.
Der fi ndes dog også et-årige insekter
ved Zackenberg. De gennemgår
en hel livscyklus i løbet af en enkelt
sæson fra et overvintringsstadie
der enten kan være æg, larver eller
voksne. F.eks. overvintrer humlebien
som voksen, mens den grønlandske
frøtæge overvintrer som æg. Humlebierne
er aktive meget tidligt på sæsonen
– de bliver set allerede fra sent
i maj eller først i juni.
For mange andre leddyr fi nder
vinterdvalen sted på et sent stadie
af udviklingen, så de er klar til at
blive voksne og starte reproduktionen
tidligt det følgende forår.