Internet udgave

64
Opbygningen af et økosystem er afgørende
for dynamikken mellem de trofi ske
niveauer (placeringen i økosystemet). På
trods af den korte afstand der adskiller Karupelv
og Zackenberg, har det vist sig at
der er nogle få men påfaldende forskelle
i opbygningen af de to økosystemer. Meget
tyder på at tætheden (antallet af lemminger
inden for et givet areal) for de to lemmingbestande
er ens i lemmingår, mens
tætheden er forskellig når bestandene er
på sit minimum (fi gur 29). Ved Karupelv
kan der således være 33 gange så mange
vinterreder i lemmingårene som i år med
få lemminger, mens der hidtil kun er fundet
en forskel på en faktor 4,5 ved Zackenberg.
Man kan muligvis fi nde forklaringen
ved at kigge på sammensætningen af de
to økosystemer hvor eksempelvis forholdet
mellem sneugle og hermelin om sommeren
kan spille en væsentlig rolle (se kapitel
11).
Klimaet styrer lemmingens
valg af habitat i løbet af året
De klimatiske forhold er afgørende for hals-
Temperatur i 1999
20
10
0
-10
-20
-30
-40
båndlemmingens udbredelse og hvordan
den udnytter habitaten (boks 20). Sneen er
livsnødvendig for lemmingen, fordi den
isolerer mod vinterens lave kuldegrader
og bidende vind. Målinger ved Zackenberg
viser at der ved jordoverfl aden under sneen
kan være ned til 20 graders frost (fi gur 30),
men for det meste er der "kun" 10-15 graders
frost mod luftens ofte 20-35 minusgrader.
Lemmingerne trives øjensynlig godt
og kan i vinterens løb have god ynglesucces.
Snelagets tykkelse og beskaffenhed har
stor betydning for lemmingernes fordeling,
og snelaget er den vigtigste faktor når lemmingerne
vælger deres vinterresidens. Lemmingerne
skeler i mindre grad til mængden
af føde i nærheden af reden. Vores undersøgelser
viser at der er sammenhæng
mellem snesæsonens længde og antallet
af vinterreder samt en sammenhæng mellem
antallet af aktive sommerbo og længden
af den snefrie periode. Det skyldes at
både hunnen og ungerne spredes ud i terrænet
og bygger nye reder efter at hun har
forladt ungerne. Sneen har ydermere en indirekte
effekt på lemmingerne, fordi deres
Lufttemperatur
Rypelyng nr. 6
Rypelyng nr. 2
Rypelyng nr. 5
Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.
TEMA-rapport fra DMU 41/2002
føde bliver påvirket af snesæsonens længde
(se kapitlerne 4 og 5). Om vinteren lever
lemmingerne i områder hvor der er et stabilt
snedække vinteren igennem. Lemmingerne
foretrækker desuden områder der
skråner lidt så gangene under sneen ikke
drukner i smeltevand om foråret. Kær er
derfor ikke optimale, og de bliver hovedsageligt
brugt i de vintre hvor bestanden
topper og der er rift om de gode steder (se
fi gur 31a og b). Vinden er også vigtig at tage
med i betragtning. Vinden fordeler sneen,
og ikke overraskende er de bedste vinterhabitater
for lemmingerne ofte at fi nde i
og omkring de elementer i terrænet der
giver læ, så der dannes snedriver.
Når man opstiller scenarier for effekterne
af klimaændringer er det derfor ikke
nok at fokusere på ændringer i temperatur
og nedbør. Det er også vigtigt at se på vindforholdene
specielt i vintersæsonen. Ændringer
i vindretningen om vinteren kan
få stor betydning for fl ere trofi ske niveauer,
fordi normalt snesikre levesteder pludselig
kan blive blotlagt – også selv om mængden
af sne er den samme.
Figur 30
Sne isolerer godt, så temperaturen ved jordoverfl
aden er oftest væsentligt højere end i luften
over sneen. Lufttemperaturen er her målt i
to meters højde, mens de tre andre kurver er
fra jordoverfl aden i tre rypelyngfelter målt ved
Zackenberg i 1999. Den røde og den gule kurve
repræsenterer lemmingernes vinterhabitat med
et tykt snedække, mens den grønne er fra en
sommerhabitat som er mere eller mindre snefri
hele året og derfor har næsten samme temperatur
som oppe i luften (her vist med blåt).