Internet udgave

More documents

Recommendations

Info

Foto: Magnus Elander TEMA-rapport fra DMU 41/2002 Op- og nedture for for tundraens lemminger Kapitel 9 Halsbåndlemming i sommerdragt på en tør rypelyngbevokset hede som udgør dens foretrukne levested om sommeren. 61 Af Thomas B. Berg, Afdeling for Arktisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser og Afdeling for Populationsøkologi, Zoologisk Institut, Københavns Universitet Der er opstået mange myter omkring lemminger og deres dramatiske masseforekomster. I 1500-tallet mente man at de kom dalende ned fra himlen fra deres hjemsted på de højeste bjergtoppe, og så sent som i 1940’erne blev der skrevet artikler om hvordan de kastede sig i ishavet nord for Alaska. Ikke bare lemmingerne, men også andre smågnavere udviser ofte periodiske svingninger som har haft fagkundskabens interesse siden 1920’erne. I dag er vores viden om lemmingerne stor, men den højarktiske halsbåndlemming lever ni måneder under sneen og skjuler dermed stadig nøglen til gåden.
62 Lemmingår Arktiske økosystemer er forholdsvis simple i deres opbygning, og det er her let at tale om egentlige nøglearter der spiller en central rolle i økosystemets fødenet. Halsbåndlemmingen er en sådan nøgleart. Antallet af lemminger i et område påvirker i høj grad de arter der direkte lever af lemminger, men det påvirker også indirekte andre arter som har de samme fjender (se kapitel 11). Såkaldte lemmingår hvor det myldrer med lemminger, forekommer mere eller mindre regelmæssigt (boks 19). Om sommeren lever halsbåndlemmingerne i huller i jorden på tørre og veldrænede steder, mens de om vinteren bygger små kuppelformede reder under sneen. Antallet af vinterreder er et godt og enkelt mål for år til år variationen i lemmingernes vinterbestand (fi gur 29). Biologer følger lokale lemmingbestande to steder på Grønlands østkyst, nemlig ved Zackenberg og ved Karupelv på Traill Ø 220 km syd for Zackenberg. Det er bemærkelsesværdigt at svingningerne i de to lemmingbestande har fulgt hinanden i de syv parallelt undersøgte år. Der er fl ere eksempler fra Grønland på at to adskilte bestande kan kulminere i forskellige år. Groenlandicus Hudsonius Boks 19 Lemminger – fakta og hypoteser Lemminger er hamsterstore gnavere der er udbredt hele vejen rundt om det nordlige ishav. Halsbåndlemmingen har specialiseret sig til de højarktiske forhold tættest på Nordpolen og er den eneste gnaver på de nordligste canadiske øer samt på Grønland (det rødt indrammede område på kortet). Længere sydpå bliver vintrene for ustabile og landet for maritimt præget til at vinterhabitaten er sikker nok. Lemmingen er aktiv året rundt. De år hvor bestanden bygger op til et maksimum, kan lemmingerne begynde yngleaktiviteterne ved lysets tilbagevenden i februar, og de kan få op til 3-4 kuld om året. Denne hurtige reproduktion gør lemmingerne til en vigtig brik i det arktiske økosystem. Bestanden af lemminger svinger oftest cyklisk (i et fast mønster) mellem lav og høj tæthed over en periode på fi re år (fi gur 29). Visse steder er svingningerne meget konstante – andre steder knapt så udtalte. Den generelle tendens er at svingningerne bliver mere stabile jo længere nordpå man kommer. Der Torquatus TEMA-rapport fra DMU 41/2002 fi ndes dog for få data længst mod nord til at bekræfte om denne tendens også gælder dér. Tætheden af lemminger varierer stærkt fra område til område, og det samme gælder for størrelsen af svingningerne. Visse steder i Arktis kan der være op til 200 lemminger pr. ha. ved bestandens maksimum, hvorimod de tilsvarende tætheder i højarktisk Grønland er meget beskedne – blot omkring fi re lemminger pr. ha. Det er endnu ikke lykkedes at fi nde en forklaring på hvorfor lemmingbestande har disse cykliske svingninger. Der er fremsat forskellige hypoteser som spænder bredt lige fra interne faktorer som genetik over intraspecifi kke faktorer (mellem individer inden for samme art – f.eks. stress) til interspecifi kke faktorer (mellem forskellige arter og mellem trofi ske niveauer – f.eks. plante/ lemming, parasit/lemming og prædator/ lemming). I de seneste årtier har forskerne været delt i to lejre hhv. fødehypotesen og prædatorhypotesen. Fødehypotesen antager at fødens kvalitet og kvantitet er afgørende, mens prædatorhypotesen antager at prædatorerne genererer svingningerne. I begge tilfælde kan der være tale om et samspil, hvor hhv. planter og prædatorer reagerer på stigninger i lemmingbestanden, hvorefter lemmingbestanden påvirkes negativt og det hele begynder forfra så bestandene går i en form for "selvsving". Udbredelsen af de tre Dicrostonyxlemmingarter er angivet med gult. Den røde indramning angiver det område hvori halsbåndlemmingen er eneste gnaverart. Efter Jarrell og Fredga 1993. Linn. Soc. Symp. Ser. 15: 54.
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser 41/20
Page 3 and 4:
TEMA-rapport fra DMU, 41/2002 Sne,
Page 5 and 6:
4 TEMA-rapport fra DMU 41/2002
Page 7 and 8:
6 "Hjertet" i natur- og miljøoverv
Page 9 and 10:
8 Jorden bliver varmere De arktiske
Page 11 and 12: 10 og pattedyr - og meget andet (se
Page 13 and 14: 12 Boks 1 Hvad er Højarktis? Vi ke
Page 15 and 16: 14 Boks 3 Den Nordatlantiske Oscill
Page 17 and 18: 16 Boks 4 Biologiske interaktioner
Page 19 and 20: 18 Klimaeffekter i det højarktiske
Page 21 and 22: 20 Boks 5 Synligheden af direkte og
Page 23 and 24: Foto: Aurora Photo/Thomas B. Berg 2
Page 25 and 26: 24 Dette eksempel er blot et blandt
Page 27 and 28: 26 Et forsigtigt gæt Hvordan vil h
Page 29 and 30: 28 råderne længst mod syd og nær
Page 31 and 32: 30 CO 2 som byggeklods og drivhusga
Page 33 and 34: 32 CO 2-optaget ved fotosyntese kan
Page 35 and 36: 34 I fi gur 9 er den akkumulerede k
Page 37 and 38: 36 Mange plantearter Zackenbergomr
Page 39 and 40: 38 Boks 8 NDVI Normalized Differenc
Page 41 and 42: 40 Også vækstsæsonens forløb va
Page 43 and 44: 42 Store ændringer i vente De forv
Page 45 and 46: Foto: Biofoto/Erik Thomsen 44 Varie
Page 47 and 48: 46 reagerer meget direkte på varia
Page 49 and 50: 48 330.000 leddyr Der er kun få ar
Page 51 and 52: 50 sig hurtigere, jo varmere vandet
Page 53 and 54: 52 koppernes reproduktion alt efter
Page 55 and 56: 54 Boks 17 Vadefugle på forhindrin
Page 57 and 58: 56 1999 - et ugunstigt år Én ting
Page 59 and 60: 58 (vadefugle lægger normalt fi re
Page 61: 60 rejst æggene op på den spidse
Page 65 and 66: 64 Opbygningen af et økosystem er
Page 67 and 68: 66 mingerne om sommeren henter dere
Page 69 and 70: 68 160 moskusokser kan samles i Zac
Page 71 and 72: 70 forekomsten af tyre og mængden
Page 73 and 74: 72 fi gur 37, kan vi konkludere at
Page 75 and 76: 74 Rovdyr og rovfugle Der fi ndes k
Page 77 and 78: 76 Boks 22 Reproduktionsstrategier
Page 79 and 80: 78 Også Zackenbergelvens rige udbu
Page 81 and 82: 80 Fra bakterier til fi sk En overv
Page 83 and 84: 82 Når lyset trænger ned i søvan
Page 85 and 86: 84 merfuglesø som i Langemandssø
Page 87 and 88: 86 Mikrobiologisk nedbrydning - ned
Page 89 and 90: 88 Danmarks Miljøundersøgelser Da
show all

Internet udgave

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?