Internet udgave
Internet udgave
Internet udgave
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
TEMA-rapport fra DMU 41/2002<br />
Boks 21<br />
Moskusoksen – tundraens plæneklipper<br />
Moskusoksen er den eneste store planteæder i Nordøstgrønland.<br />
De fl este andre steder i Arktis lever moskusoksen<br />
side om side med rensdyret. Den 2-300 kg tunge moskusokse<br />
afviger på mange måder i levevis fra rensdyret. Moskusoksen<br />
er stationær og er derfor mere udsat for drastiske svingninger<br />
i vinterklima end rensdyret der med sine årlige vandringer<br />
undgår de mest barske vinterforhold. Også fødemæssigt afviger<br />
de to planteædere fra hinanden. Mens rensdyret med<br />
stor omhu udvælger de bedste urter og laver, så er moskusoksen<br />
en slags levende plæneklipper der støt og roligt tygger<br />
sig gennem en grov blanding af græsser, halvgræsser<br />
og dværgbuske.<br />
Moskusoksernes tætte underuld og lange dækhår yder<br />
en fantastisk beskyttelse mod vind og kraftig kulde. Underulden<br />
er noget af den bedste uld der fi ndes overhovedet.<br />
Den er meget let, blød og utrolig varm. Apollo-astronauternes<br />
undertøj var bl.a. lavet af moskusoksens underuld. De<br />
betydelige fedtreserver moskusokserne opbygger i løbet af<br />
sommeren bliver brugt gennem vinteren, hvor de bruger<br />
mere tid på hvile og drøvtygning end på at søge efter og<br />
indtage føde.<br />
Moskusokserne lever i små fl okke som tilsyneladende består<br />
af nært beslægtede køer og ungdyr – oftest under ledelse<br />
af en gammel ko. Tyrene færdes i en løs fl okstruktur uden<br />
for brunsttiden, men opsøger køerne i deres brunstperiode<br />
forandringer i vinterens snemængder også<br />
har en forsinket, indirekte effekt på moskusokserne.<br />
Snerige vintre vil nemlig forsinke<br />
starten på planternes vækstsæson det<br />
følgende forår og dermed forkorte vækstsæsonen<br />
(se også kapitlerne 4 og 5). Efter<br />
snefattige vintre er det omvendt: Vækstsæsonen<br />
starter tidligere og sæsonen bliver<br />
længere. Dette forhold betyder at de<br />
moskusokser der overlever snerige vintre,<br />
også må døje med en kortere periode<br />
med planteføde af høj kvalitet den efterfølgende<br />
sommer.<br />
Aldersgrupper og køn<br />
reagerer forskelligt<br />
på forandringer i miljøet<br />
Siden 1996 er det akkumulerede antal moskusokser<br />
i Zackenbergdalen gået tilbage<br />
fra over 600 okser i 1996 til omkring 300 i<br />
1998 og 400 i 2001 (fi gur 35a, side 70). Denne<br />
udvikling afspejles ikke ensartet i de<br />
forskellige køns- og aldersgrupper. Observationer<br />
fra BioBasis viser at en stigning i<br />
det totale antal moskusokser der udnytter<br />
undersøgelsesområdet ved Zackenberg,<br />
falder sammen med en markant stigning<br />
i august-september. Kalvene bliver født i april-maj det efterfølgende<br />
år. Moskusokserne bliver kønsmodne i en tidlig alder,<br />
men der er stor kønsforskel på dyrets alder, når de bidrager<br />
til reproduktionen første gang. Køerne føder den første kalv<br />
i treårs alderen, mens tyrene først bidrager nævneværdigt, når<br />
de når en alder af syv år eller mere. Før den tid kan de ikke gøre<br />
sig gældende i brunstkampene.<br />
Den største trussel mod moskusokserne er overisninger om<br />
vinteren som følge af varme føhnstorme eller perioder med<br />
varme og regn. Parasitter kan også spille en væsentlig rolle. Vi<br />
kategoriserer de moskusoksekadavere vi fi nder i dalen, i to grupper:<br />
Dem med knoglemarv og dem uden. Sidstnævnte kategori<br />
består af helt udmarvede individer hvor sult er den væsentligste<br />
dødsårsag. Dødsårsagen kan dog været styret af alderdom/<br />
nedslidte tænder og/eller parasitter. Zackenbergdalen får hvert<br />
år besøg af en eller fl ere ulve, og vi har fundet klare tegn på<br />
at nogle af okserne er bukket under for ulve.<br />
Berg<br />
B. Photo/Thomas<br />
Den fi ne knoglemarv viser at denne okse ikke døde<br />
Aurora<br />
af sult, så det er muligt at den blev dræbt af ulve. Foto:<br />
69<br />
i antallet af 1-årige. Der er desuden en tendens<br />
til at antallet af kalve stiger og at antallet<br />
af tyre og køer falder. Vi fandt ikke<br />
nogen overordnet sammenhæng mellem<br />
det totale antal moskusokser og mængden<br />
af sne den foregående vinter, længden<br />
af sidste års vækstsæson eller sidste<br />
års totale bestandsstørrelse. Derimod viste<br />
data fra Zackenberg at år til år ændringer<br />
i forekomsten af tyre, køer, 1-årige og<br />
kalve tilsyneladende var relateret til vidt<br />
forskellige miljøforhold. Der var ingen tydelig<br />
sammenhæng mellem ændringer i
Change language