Internet udgave

46
reagerer meget direkte på variationer i temperatursummen
i forårsperioden og sætter
fl ere blomster i et varmt år og færre i
et koldt. Kantlyng reagerer derimod først
året efter (se boks 10). Rypelyng opfattes
gerne som en pudeformet, meget lille
dværgbusk, men i denne sammenhæng
opfører den sig som en urt. Den har nemlig
urternes evne til umiddelbart at udnytte
en stor varmemængde tidligt i sæsonen
til allerede samme år at øge blomstringen.
For purpurstenbræk er der en svagere sammenhæng,
mens blomstringen hos fjeldvalmue
synes at være aldeles uberørt af
temperatursummen såvel samme som
foregående år.
Blomstringsforhold
og andre påvirkninger
Det er endnu for tidligt at sige noget om
cykliske svingninger i blomstringsintensiteten,
men fi gur 15 antyder, at der godt
kunne være en regelmæssig svingning
Rypelyng, antal blomster pr. m2 samme år
350
300
250
200
150
100
50
0 0 100 200 300 400 500 600
Temperatursum fra snesmeltning til blomstring
Antal dage fra blomst til frø
40
35
30
25
20 180 190 200 210 220
Dagen for 50% blomstring
mellem år med svag blomstring og år med
kraftig blomstring – som om planterne har
brug for en stille periode til at samle reserver
til en kraftig blomstring i et gunstigt
år.
Hertil kommer at lemmingernes græsning
på blomsterknopper og skud kan have
stor indfl ydelse på antallet af blomster
såvel i sommer- som vinterhabitaten (se
fi gur 32 og 33 side 66). Kraftig lemmingaktivitet
medfører at antallet af blomster hos
rypelyng falder sommeren efter at der har
været mange lemmingreder på hhv. sommer-
og vinterlevestederne. Vi vil derfor
forvente, at svingninger i lemmingbestanden
også vil resultere i svingninger i blomstringen
hos rypelyng samt hos arktisk pil,
som er det andet vigtige fødeemne for lemminger.
Sådanne svingninger vil ske uafhængigt
af de føromtalte relationer til sne
og temperatur.
Fjeldvalmue kan som nævnt ikke kompensere
for et langt sneleje med en tidligere
Figur 18
Varmen ved jordoverfl aden har stor betydning
for blomstersætningen hos rypelyng: Jo
varmere planterne har det, jo fl ere blomster
udvikler planterne. Sammenlign eventuelt
med effekten af snedækkets varighed året
før i fi gur 16.
TEMA-rapport fra DMU 41/2002
blomstring. Derimod ser det ud til at den
kan kompensere senere i sæsonen med en
kortere tid fra blomstring til frømodning
i de år hvor den blomstrer sent (fi gur 19).
Det må være fordi blomstringen da kommer
så sent, at der er større sikkerhed for
varme under selve blomstringen og efter
afblomstring når frøene skal udvikles.
Mere maritimt klima
vil give senere og mindre
reproduktion
Hvis en klimaforandring medfører større
snemængder, vil planterne blomstre
senere og have langt færre blomster.
Dermed vil den reproduktive kapacitet
blive reduceret. Hvordan det vil påvirke
fordelingen af plantearterne kan ikke ses
ud fra de her foretagne analyser, men
det kan tænkes at der stadig vil være tilstrækkeligt
med frøproduktion i mindre
snerige områder til at sikre fornyelse i
bestandene af de fl este arter.
Figur 19
Modningen af fjeldvalmuens frø sker hurtigere, når valmuerne har blomstret sent,
som det her er vist ved det antal dage der går fra 50% blomster til 50% frøstande
med åbne frøkapsler. Valmuerne kan altså til en vis grad kompensere for en sen snesmeltning
og dermed en sen blomstring ved at udvikle frøene hurtigere i sene år. De
kunne derimod ikke kompensere ved at blomstre hurtigere i år med sen snesmeltning
(se teksten). Dagen for 50% blomstring er antal dage efter Nytår, nr. 182 er den 1. juli.