Internet udgave

8
Jorden bliver varmere
De arktiske egne har altid været udsat for
markante klimasvingninger. Ikke blot har
en række istider hver på omkring 100.000
år domineret Arktis i hele kvartærtiden,
men klimaet har både under og mellem
de lange nedisninger svinget betydeligt
over længere og kortere perioder (se boks
2). I løbet af 1900-tallet er der imidlertid
kommet endnu en faktor ind i billedet:
Den mulige menneskelige indfl ydelse på
Jordens klima.
Jordens temperatur er ikke alene et resultat
af den kortbølgede indstråling den
modtager fra Solen. Jorden afgiver selv
varme, dels i form af varmeoverførsel til
luften, dels i form af langbølget udstråling
til verdensrummet. Men oven i dette
kommer at en del af Jordens langbølgede
udstråling bliver opfanget af kultveilte og
andre drivhusgasser i atmosfæren. De seneste
150 års stadigt stigende afbrænding
af enorme mængder fossile brændstoffer
– kul, olie og gas – har imidlertid øget at-
Figur 1
I følge klimatologernes
model for
hvordan de globale
gennemsnitstemperaturer
vil udvikle
sig i løbet af de
næste 75 år, vil
temperaturerne i
Arktis stige med
over 5°C.
(Efter Hadley
Centre).
90 N
60 N
30 N
0
30 S
60 S
mosfærens indhold af kultveilte så meget
at en større del af Jordens udstråling bliver
opfanget. Resultatet er at Jorden er blevet
varmere – nemlig 0,6°C i løbet af de sidste
100 år. Der er stadig uenighed blandt forskerne
om hvor stor en del af temperaturstigningen
der skyldes menneskelige aktiviteter,
men der er stigende enighed om at
de har en del af ansvaret. Resten af klimasvingningerne
skyldes bl.a. variation i den
stråling Jorden modtager fra Solen.
Arktis mest udsat
FN’s klimapanel har forudsagt at Jordens
middeltemperatur med stor sandsynlighed
vil stige yderligere 2-3,5°C i løbet af de næste
100 år, såfremt der ikke bliver gjort noget
radikalt for at begrænse udslippene af
drivhusgasser. Men denne temperaturstigning
vil ikke være ligeligt fordelt på
jordkloden. Temperaturen i store dele af
Arktis vil sandsynligvis stige mere end
5°C (fi gur 1), og temperaturstigningen forventes
at ske hurtigere end det er sket un-
TEMA-rapport fra DMU 41/2002
der tidligere perioder med store ændringer.
Den største temperaturstigning i Arktis
vil sikkert ske om vinteren, og klimaforskerne
forventer mere nedbør i form
af sne samt fl ere tøvejrsperioder med overisninger
til følge.
Det er muligt at en temperaturstigning
i fl ere henseender vil være en fordel for de
mennesker der lever i de lavarktiske områder,
men i Højarktis vil mildere vintre og
mere nedbør ændre radikalt på levevilkårene
for en lang række dyr og planter (se
boks 1). Det er endda muligt at store dele af
den højarktiske zone bliver lavarktisk, så
den højarktiske fl ora og fauna forsvinder.
Dertil kommer den nedbrydning af
stratosfærens ozonlag som er forårsaget
af udslippet af CFC- og andre ozonnedbrydende
gasser. Det har forårsaget betydelige
huller i ozonlaget over polerne i
det sidste ti-år. Hullerne i ozonlaget giver
den ultraviolette stråling fri adgang til Jorden,
og denne stråling er skadelig for en
række organismer herunder mennesker.
0 o C 1 o C 2 o C 3 o C 5 o C 10 o C
90 S
180 150 V 120 V 90 V 60 V 30 V 0 30 Ø 60 Ø 90 Ø 120 Ø 150 Ø 180 Ø