Internet udgave

38
Boks 8
NDVI
Normalized Difference Vegetation Index (NDVI) er et "grønhedsindeks"
der generelt anvendes til at beskrive planternes
frodighed. Indeksværdien beregnes på baggrund af refl eksionen
af nærinfrarødt og rødt sollys fra en fl ade (se fi guren).
Teorien bag indekset baserer sig på at klorofyl absorberer
en stor del af strålingen i det røde spektrum, mens
cellestrukturen i vegetationen medfører en høj refl eksion
i det nærinfrarøde spektrum. Højere grad af vegetationsdække
betyder mere klorofyl og kraftigere cellestruktur
hvorved NDVI forøges.
NDVI = σNIR – σRød σ +
NIR σRød Formel
σ NIR er refl eksionen af sollys i det nærinfrarøde spektrum, og
σRød er refl eksionen i det røde spektrum. NDVI giver værdier
mellem -1 og +1. Flader der er dækket af vegetation, har
oftest værdier over 0,1.
Alle grænserne mellem de forskellige
plantesamfund langs transekten er markeret
med i alt 129 nummererede pæle. Artssammensætningen
for hvert enkelt plantesamfund
er registreret indenfor 1/10 m 2
omkring 10 faste punkter i hvert af de 130
plantebælter. Plantesamfundene ændrer
sig formentlig relativt langsomt, og disse
analyser vil derfor kun blive gentaget med
fem års mellemrum, så man kan følge eventuelle
forandringer i såvel udbredelse
som artssammensætning af plantesamfundene.
Vores korte undersøgelsesperiode i Zackenberg
betyder at vi endnu ikke har kunnet
påvise eventuelle ændringer, men en
undersøgelse af karplanternes højdemæssige
udbredelse på Clavering Ø lige syd
for Zackenberg som blev gennemført af
Fritz Schwarzenbach i sommeren 2001,
viste at hele 22% af arterne blev fundet op
til 100 meter højere oppe ad bjerget end for
70 år siden da de første registreringer blev
foretaget. Dette viser at den temperaturbestemte
højdegrænse for et større antal arter
er rykket markant opad på bjerget, sandsynligvis
som følge af en stigning i sommertemperaturen
(se kapitel 1).
Grønhedsindeks bruges
til at overvåge
vegetationens frodighed
Selv om plantesamfundenes udbredelse og
artssammensætning formentlig kun ændrer
sig langsomt, er der stor forskel på væksten
fra år til år. For at kunne følge denne variation
registrerer vi plantedækkets "grønhed".
"Grønheden" er udtryk for plantedækkets
frodighed hvert år. Registreringen foregår
dels ved hjælp af satellitbilleder taget omkring
det tidspunkt i vækstsæsonen hvor
plantedækket er fuldt udviklet (omkring
TEMA-rapport fra DMU 41/2002
σNIR Reflektion
0,30
0,25
Frodig arktisk vegetation
0,20
0,15
0,10
Afblæsningsflade
σRød 0,05
0,00
0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0
Bølgelængde µm
Spektralsignatur for en frodig arktisk vegetation (kær domineret af
polarkæruld) vist ved den grønne kurve og for en arktisk afblæsningsfl
ade vist ved den brune kurve. Det typiske spring i vegetationskurven
ved 0,7 µm skyldes klorofyl og cellestruktur, og kaldes for vegetationsspringet.
De vandrette pile angiver refl ektionen af sollys fra den frodige
arktiske vegetation for henholdsvis det nærinfrarøde (σNIR ) og
det røde (σRød ) spektrum.
Mange satellitter (f.eks. Landsat, SPOT og NOAA) måler refl eksionen
af stråling i de røde og nærinfrarøde spektre hvorved det er muligt
at beregne NDVI. Satellitterne har i dag en opløsning, så mindste
enhed i billedet er 4x4 m, og det er derfor muligt at anvende satellitbilleder
til at overvåge selv små nicher i vegetationen.
månedsskriftet juli-august), dels ved direkte
registrering i felten en gang om ugen i 26
udvalgte prøvefelter.
Vi anvender et grønhedsindeks, NDVI
(se boks 8), når vi registrerer frodigheden.
Områder uden planter får en lav værdi
(