Internet udgave

60
rejst æggene op på den spidse ende i redeskålen,
så de undgik at blive afkølet for
meget.
I dagene 14.-17. juni 2001 sneede det
næsten uafbrudt, og i perioder blæste det
kraftigt. Alle de landområder som tidligere
havde været snefrie, og hvor fuglene var
i gang med at danne territorier og lægge
æg, blev dækket af mindst 10 cm nysne.
En del af vadefuglene sluttede sig sammen
i småfl okke på de få snebare pletter
og enkelte omkom, men allerede dagene
efter havde de fl este fugle spredt sig på
territorierne igen. Langt hovedparten af
rederne gik til, og mange af de fugle der
var i gang med æglægningen, måtte lægge
æggene tilfældige steder. Vi fandt således
både æg liggende spredt i terrænet og fugle,
der rugede på et eller to æg mod de
normalt fi re. Enkelte rugede på æg hvor
fostrene var døde. Mange vadefugle startede
på nye kuld 6-12 dage efter snestormen,
men mange – igen især stenvendere
og formentlig også islandske ryler – gav
helt op.
I begyndelsen af juli 1997 var det koldt,
regnfuldt og blæsende hvilket bl.a. resulterede
i færre insekter og edderkopper.
Den mindre mængde føde der hermed
var til rådighed for de nyklækkede vadefugleunger,
var problematisk både fordi
små unger under sådanne forhold skal
varmes meget mere af forældrene hvilket
resulterer i at ungerne har langt mindre
tid til at søge føde end normalt, og fordi
der er langt mindre føde fi nde. Resultatet
var at to undersøgte kuld stenvenderunger
kun voksede halvt så hurtigt som de
burde, mens unger af almindelig ryle voksede
normalt. Stenvenderne var altså tilsyneladende
igen de mest udsatte. På trods
heraf klarede fl ere af ungerne sig – i hvert
fald afl æste en ornitolog i Holland samme
efterår ringen på en af de "underernærede"
stenvenderunger!
I 2000 havde vi snestorm den 17.-18.
juli. De fl este vadefugleunger var helt små
på det tidspunkt, og mange døde. Den klareste
indikation på omfanget var at fl ere
hundrede voksne vadefugle i dagene efter
snestormen samlede sig på vadefl aderne
nede ved fjordkysten – de havde mistet
ynglen inde på tundraen og fjeldhederne
og gik omgående i gang med at opbygge
næringsreserver til trækket sydpå. På trods
af at store dele af det centrale og sydlige
Nordøstgrønland blev ramt af denne snestorm,
var der alligevel et "normalt" antal
unge vadefugle på fjordkysten i august (fi -
gur 27). Det viser at en stor del af ungerne
fra andre områder må have klaret sig godt.
Hvad vil der ske?
Der er endnu begrænset viden om vadefuglene
i højarktisk Grønland, men vores
arbejde i Zackenberg har allerede føjet vig-
TEMA-rapport fra DMU 41/2002
tige brikker til forståelsen af hvad der styrer
fuglenes fordeling og ynglesucces. Ud
fra den viden vi har til rådighed i dag, vurderer
vi at antallet af vadefugle vil gå tilbage
som følge af de forventede øgede snemængder,
og den deraf følgende senere
snesmeltning. Yderligere kan prædationen
blive mere intensiv, hvis der i fremtiden
kommer fl ere lemminger, så der også bliver
fl ere ræve (se kapitel 11). Endelig kan
hyppigheden af perioder med dårligt vejr
stige som følge af et mere maritimt klima.
Vadefuglene vil forsvinde fra de yngleområder
hvor der allerede i dag er mest
sne, og de vil i mange andre områder være
tvunget til at yngle senere og dermed givetvis
med ringere succes. Vi forventer at stenvender
og islandsk ryle vil reagere kraftigst
på kliamaændringerne, mens de mindre
arter vil klare sig bedre. På længere
sigt kan man dog forestille sig at der vil
blive mere frodigt i nogle af de områder,
hvor der i dag er få vadefugle pga. for
lidt vegetation og dermed for få fødedyr.
Dermed vil der her kunne opstå tættere
bestande. Dette forudsætter dog at vadefuglenes
raste- og overvintringsområder
ikke bliver mindre i fremtiden når havniveauet
stiger – og det er der meget, der
tyder på at de vil! Men det er en helt anden
historie.