Internet udgave
Internet udgave
Internet udgave
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
TEMA-rapport fra DMU 41/2002<br />
Boks 20<br />
Habitater<br />
En habitat (levested) er et område inden<br />
for et økosystem der opfylder de<br />
krav til livets opretholdelse en given<br />
art stiller – det være sig en plante eller<br />
et dyr. Set ud fra to forskellige arters<br />
synsvinkel kan en given habitat<br />
derfor være god eller dårlig.<br />
Planter er af åbenlyse årsager bundet<br />
til deres habitat, og de skal kunne<br />
overleve alle årstider inden for et afgrænset<br />
område. Dyr er mobile og kan<br />
skifte habitat afhængig af årstiden.<br />
Dette gælder i udpræget grad for trækfugle<br />
(se kapitel 8), men også pattedyr<br />
som rensdyr og lemminger vælger forskellige<br />
habitater i løbet af året. Rener<br />
vandrer over store afstande mellem indlandet<br />
og kysten, mens lemmingen blot<br />
fl ytter sig inden for få hundrede meter<br />
– i enkelte tilfælde inden for få meter.<br />
Lemmingernes krav til vinterhabitat<br />
er et tidligt stabilt snedække. Det<br />
er mere vigtigt end en rig plantevækst.<br />
De foretrækker ofte steder i terrænet<br />
hvor der er læ – specielt skråninger er<br />
i høj kurs da skråningerne også har en<br />
god afstrøming i tøperioden, så gangsystemerne<br />
ikke drukner i smeltevand.<br />
Der fi ndes oftest tydelige grænsefl ader<br />
mellem tre typiske plantesamfund<br />
langs sådanne skråninger. Nederst i snelejet<br />
fi nder vi arktisk pil (A på fotoet)<br />
som er en af lemmingens foretrukne<br />
fødeemner. Opad mod skræntens top<br />
vokser kantlyng (B på fotoet) som har<br />
meget strenge krav til snedækkets tykkelse<br />
og varighed. Oven for skråningen<br />
på den tidlig snefri tørre sommerhabitat<br />
vokser græsser og halvgræsser samt<br />
den for sommerhabitaten så karakteristiske<br />
rypelyng (C på fotoet). De tre<br />
sidstnævnte planter udgør lemmingens<br />
primære sommerføde, trods det at græsser<br />
og halvgræsser ikke rangerer højt<br />
på menukortet. Sommerhabitaten rummer<br />
et væld af underjordiske gange der<br />
fungerer som lemmingernes base i den<br />
snefrie periode fra slutningen af juni<br />
til sneen igen lægger sig i oktober-november.<br />
A<br />
Vinterreder pr. km2 400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
1987-<br />
88<br />
1989-<br />
90<br />
1991-<br />
92<br />
1993-<br />
94<br />
1995-<br />
96<br />
1997-<br />
98<br />
63<br />
Figur 29<br />
Antallet af lemminger svinger ofte stærkt fra år<br />
til år. Mange steder er der en cyklus på fi re år<br />
mellem to toppe, sådan som det ses her i tætheden<br />
af vinterreder i to områder på Grønlands<br />
østkyst. Det er påfaldende hvor ens den sidste<br />
top er i de to områder, mens der ved minimum<br />
er langt tættere bestand i Zackenberg. Karupelv<br />
ligger ca. 220 km syd for Zackenberg. Denne<br />
bestand er fulgt syv år længere end bestanden<br />
ved Zackenberg (data fra Karupelv er venligst<br />
stillet til rådighed af Benoit Sittler).<br />
B<br />
C<br />
Karupelv<br />
Zackenberg<br />
1999- 2000-<br />
2000 01<br />
Foto: Aurora Photo/Thomas B. Berg
Change language