Internet udgave
Internet udgave
Internet udgave
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
66<br />
mingerne om sommeren henter deres føde<br />
inden for et meget begrænset område, er<br />
det sandsynligt at lemmingerne i højere<br />
grad bliver påvirket af disse fenoler end<br />
om vinteren. Lemmingerne tager øjensynligt<br />
ikke nævneværdig notits af disse forsvarsstoffer.<br />
Resultatet er at lemmingerne<br />
kun sjældent øger deres vægt i løbet af<br />
sommeren, fordi de har svært ved at optage<br />
fødens proteiner. I bedste fald opretholder<br />
de blot den vægt de havde ved sommerens<br />
begyndelse.<br />
Hvad vil der ske?<br />
Trods snart 80 års forskning er det endnu<br />
ikke lykkedes at løse spørgsmålet omkring<br />
lemmingernes dramatiske bestandssvingninger.<br />
Der har været mange hypoteser,<br />
men den endelige forklaring ligger nok i<br />
en kombination af de forskellige mekanismer<br />
som regulerer populationerne (se boks<br />
19). Mange forskningsprojekter om lemmingerne<br />
har arbejdet i vidt forskellige<br />
økosystemer, så resultaterne er derfor i bedste<br />
fald gode bud på lokale sammenhæn-<br />
Rypelyng blomsterindex<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
0 1 2 3 4<br />
Rypelyng blomsterindex i år T<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
Vinterrede-index<br />
0 0 1 2 3 4 5 6<br />
Sommerbo-index i år T -1<br />
ge. De første syv års data fra Zackenberg<br />
viser at der er meget store variationer fra<br />
år til år for alle økosystemets komponenter.<br />
I dette kapitel har vi kun set på simple<br />
direkte sammenhænge hvilket har givet<br />
et fi ngerpeg om hvilke oplysninger det<br />
er vigtigt at tage med i en fremtidig analyse<br />
af udviklingen i bestanden af lemminger.<br />
Omfattende analyser og modelberegninger<br />
kræver mange fl ere oplysninger<br />
som netop er ved at blive indsamlet ved<br />
Zackenberg.<br />
Hvis klimaet i Arktis bliver varmere, vil<br />
det højst sandsynligt resultere i mere sne<br />
og fl ere perioder med tø. Lemmingen vil<br />
i første omgang nyde godt af et tykkere snelag<br />
da sneen giver lemmingen optimal beskyttelse<br />
mod rovdyr. Mere sne vil også<br />
betyde mere udbredt vegetation og dermed<br />
større områder til lemmingerne. Men<br />
mere sne kan også resultere i at sneen smelter<br />
senere og planterne dermed får en kortere<br />
vækstsæson med deraf følgende forringet<br />
fødemængde for den enkelte lemming.<br />
Stærk tø om vinteren der smelter sne-<br />
TEMA-rapport fra DMU 41/2002<br />
laget over store områder eller danner islag<br />
i sneen, vil være direkte ødelæggende for<br />
lemmingerne.<br />
Højere temperaturer om sommeren og<br />
mulighed for et mere maritimt klima vil<br />
muligvis resultere i fl ere skyer og mere nedbør.<br />
Undersøgelser har vist at et øget skydække<br />
vil nedsætte mængden af forsvarsstoffer<br />
i planterne hvilket åbenlyst vil være<br />
en fordel for planteæderne. Så der er mange<br />
mulige retninger, lemmingbestanden kan<br />
udvikle sig i som følge af klimaændringer.<br />
Og hvordan ændringerne vil påvirke forholdet<br />
mellem top og bund i svingningerne,<br />
tør vi slet ikke sige noget om.<br />
Data præsenteret i dette kapitel er hentet fra følgende manuskripter<br />
under udarbejdelse:<br />
Berg, T.B. og N.M. Schmidt: Spatio-temporal interactions in the<br />
habitat use of the collared lemming: Effects of density dependence<br />
and density independence.<br />
Berg, T.B.: Selective foraging behaviour of the collared lemming: does<br />
seasonal habitat choice matter?<br />
Berg, T.B.: Seasonal changes in the food composition of the collared<br />
lemming: does food quality matter?<br />
Berg, T.B.: Summer food quality as a function of burrow density in<br />
collared lemming.<br />
Figur 32<br />
Vinterhabitat. Der er signifi kant negativ sammenhæng mellem antallet af rypelyngblomster og antallet<br />
af vinterreder i den foregående vinter, 1995-2001. Jo fl ere lemminger der er om vinteren des<br />
færre rypelyngblomster ses der den følgende sommer. Samme billede tegner sig i forholdet mellem<br />
vinterreder og arktisk pil i vinterhabitaten. Det tyder derfor på, at græsningstrykket om vinteren påvirker<br />
blomstersætningen negativt. Vi fandt derimod ingen sammenhæng mellem rypelyngblomster<br />
i vinterhabitaten og antallet af sommerbo den foregående sommer. Med andre ord påvirker<br />
antallet af lemminger i sommerhabitaten ikke blomstersætningen hos rypelyng i vinterhabitaten.<br />
Figur 33<br />
Sommerhabitat. Der er signifi kant negativ sammenhæng mellem antallet af rypelyngblomster og<br />
antallet af aktive sommerbo den foregående sommer, 1998-2001. Med andre ord tyder det på at<br />
lemmingbestanden den foregående sommer påvirker blomstersætningen den efterfølgende sommer<br />
negativt (forsinket respons). Der var ingen sammenhæng mellem antallet af rypelyngblomster<br />
i sommerhabitaten og antallet af vinterreder i den foregående vinter hvilket peger i retning af at<br />
lemminger ikke udnytter sommerhabitaten i vinterperioden, da denne er meget snefattig.
Change language