Internet udgave
Internet udgave
Internet udgave
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
TEMA-rapport fra DMU 41/2002<br />
Den lave gennemsnitlige vandtemperatur<br />
og de lavere næringsstofkoncentrationer<br />
i 1999 betyder tydeligvis at mængden<br />
af planteplankton er mindre og domineres<br />
mere af furealger end i den varmere<br />
sæson i 2001 med dominans af gulalger.<br />
Alger som lever på sten og grus i søbunden,<br />
udgør en stor del af den samlede primærproduktion,<br />
men indgår ikke i overvågningen.<br />
Det næste led i fødekæden er dyreplankton<br />
(se boks 23) der både lever af<br />
planteplankton og andre mikroorganismer<br />
såsom bakterier og ciliater. Der er<br />
kun få arter af dyreplankton i søerne ved<br />
Zackenberg, og sammensætningen af arterne<br />
er i høj grad styret af om der er fi sk<br />
i søen eller ej. Dette ses tydeligt på dyreplanktonet<br />
i de to søer (fi gur 45). Langemandssø<br />
har en bestand af dværgfor men<br />
af fjeldørred (på grund af for lidt føde<br />
bliver kønsmodne fi sk kun 12-16 cm (se<br />
foto side 81)) og et næsten totalt fravær af<br />
større dafnier (Daphnia pulex), som fi skene<br />
æder. Derimod er der vandlopper (bl.a.<br />
Cyclops abyssorum) i nogenlunde samme<br />
mængde i de to søer, men der er stor<br />
forskel på antallet af hjuldyr (især Polyarthra<br />
sp.). Hjuldyrene nyder sandsynligvis<br />
godt af at deres største konkurrenter,<br />
dafnierne, er så godt som udryddet af fi -<br />
skene. Fiskene er nemlig ikke særlig<br />
gode til at fange hjuldyr. Desuden er udviklingen<br />
af vandlopperne (se boks 24)<br />
langt mere fremskreden i august i de år<br />
hvor temperaturen er høj. Det gælder dog<br />
i mindre grad i Sommefuglesø, formentlig<br />
fordi konkurrence med dafnier om føden<br />
her forsinker udviklingen.<br />
Den samlede mængde dyreplankton<br />
var 2,5 gange større i 2001 end i 1999 i begge<br />
søer. Årsagen er sandsynligvis at der<br />
var en større mængde planteplankton i<br />
2001. Desuden var mængden af dyreplankton<br />
begge år omkring dobbelt så stor i Som-<br />
Boks 24<br />
Vandlopper<br />
Fritsvømmende vandlopper er små (0,5 til 5 mm) krebsdyr som fi ndes i næsten<br />
alle vandige miljøer. De har kønnet formering, og hunnerne bærer de befrugtede<br />
æg i poser på siden af kroppen (se illustration). Æggenes klækningstid<br />
afhænger af temperaturen ligesom det er tilfældet for længden af de efterfølgende<br />
mange udviklingsstadier. Først gennemfører larven 4-6 nauplielarvestadier<br />
og derefter 5-6 copepoditstadier (ligner voksenstadiet). Undervejs<br />
skifter den hud fl ere gange.<br />
Det kan tage fra 10 dage<br />
til mere end en måned<br />
for vandloppen at<br />
udvikle sig fra æg<br />
til voksent individ.<br />
Sommerfuglesø 1999 Langemandssø 1999<br />
Grønalger<br />
Kiselalger<br />
Gulalger<br />
Grønalger<br />
Kiselalger<br />
Furealger<br />
Gulalger<br />
Furealger<br />
Grønalger<br />
Kiselalger<br />
Voksenstadie<br />
Grønalger<br />
Kiselalger<br />
Sommerfuglesø 2001 Langemandssø 2001<br />
Furealger<br />
Gulalger Gulalger<br />
Furealger<br />
Figur 44<br />
Sammensætning af planteplankton (gennemsnit<br />
af tre prøver pr. år) i Langemandssø og<br />
Sommerfuglesø i 1999 og 2001. Den samlede<br />
biomasse (vægtmængden) er i begge år ca.<br />
dobbelt så stor i Langemandssø som i Sommerfugelesø.<br />
Gulalger dominerede væsentligt<br />
mindre i begge søer i det sent isfrie år<br />
1999 end i det tidlige år 2001 (se teksten).<br />
Hjuldyr<br />
Naupie-larve<br />
Sommerfuglesø 1999 Langemandssø 1999<br />
Vandlopper<br />
Dafnier<br />
Sommerfuglesø 2001 Langemandssø 2001<br />
Vandlopper<br />
Chydorider<br />
Hjuldyr<br />
Chydorider<br />
Dafnier<br />
Vandlopper<br />
Hjuldyr<br />
Vandlopper<br />
Hjuldyr<br />
83<br />
Dafnier<br />
Chydorider<br />
Dafnier<br />
Chydorider<br />
Figur 45<br />
Forholdet mellem biomassen (vægtmængden)<br />
af forskellige grupper af dyreplankton i midten<br />
af august 1999 og 2001 i hhv. Langemandssø<br />
og Sommerfuglesø. Den samlede vægt af dyreplankton<br />
var ca. 2,5 gange højere i 2001 i<br />
begge søer og omkring dobbelt så stor i Sommerfuglesø<br />
som i Langemandssø i begge år.<br />
Der er meget få dafnier i Langemandssø hvor<br />
fjeldørrederne æder dem - til gengæld er der<br />
fl ere små cladoceer (chydorider) og hjuldyr.
Change language