Internet udgave

TEMA-rapport fra DMU 41/2002
Fødeindtaget er begrænset
af fødekvalitet og fjender
Hvis lemminger får adgang til føde ad libitum
i 8-12 timer under beskyttede forhold,
kan de hver sætte ca. 1 g føde til livs pr. time.
Unge lemminger har en kropsvægt på 30-
40 g, og de indtager dermed hvad der svarer
til mellem 60% og 80% af deres kropsvægt i
løbet af et døgn. Under frie forhold i naturen
er deres fødeindtag væsentligt mindre.
Om vinteren lever lemmingerne af føde
der har en dårligere kvalitet end om sommeren.
Til gengæld er der mere tid til i fred
og ro at søge efter føden under det beskyttende
lag sne. I juni fl ytter lemmingerne
fra vinterkvartererne til sommerhabitaterne
(fi gur 31c). Kvaliteten af føden er bedre
om sommeren, men antallet af fjender er
mangedoblet i forhold til om vinteren, og
lemmingerne holder derfor den tid de bruger
på at søge føde på et minimum. Lemmingerne
er i sikkerhed for kjover og ugler
i gangsystemerne under jorden. Rævene
har kun sjældent held til at grave en lemming
ud af hullet, hvorimod hermelinen
kan trænge ned i gangsystemet og være
næsten sikker på succes.
Figur 31
Figurerne viser hvordan lemmingernes vinter- og sommerreder er fordelt
inden for det 206 ha store undersøgelsesområde ved Zackenberg.
A viser 180 vinterreders placering i vinteren 1999/2000 hvor bestanden
var på sit minimum. B viser vinterredernes placering i vinteren 1997/1998
hvor bestanden var på sit højeste. Placeringen af de 692 reder viser tydeligt
at også mindre optimale områder bliver udnyttet. C viser hvor
Lemmingerne genbruger ofte hullerne
fra år til år, men mange huller kan ligge
ubenyttede hen i et eller fl ere år. Hullerne
kan inddeles i to grupper: Dem med reder,
og dem uden. Sidstnævnte har kun funktion
som skjul, men de udgør ca. 90% af
de aktive huller. Lemmingernes afføring
afgiver en tydelig lugt som ræve og hermeliner
kan spore. Derfor benytter lemmingerne
også gangsystemet under jorden til at
komme af med deres afføring. Denne adfærd
kan virke som et røgslør da rovdyrene
dermed ikke kan være sikre på om hullet
rummer en lemming eller ej. Længden af
gangsystemet varierer meget – lige fra 25
cm til mere end tre meters længde.
Om sommeren henter lemmingerne deres
føde i umiddelbar nærhed af hullet, og
de må derfor tage til takke med hvad vegetationen
byder på inden for en radius af få
meter. Til gengæld har hver enkelt lemming
ofte fl ere grupper af huller som den veksler
imellem sommeren igennem. Arktisk
pil og rypelyng er to af lemmingernes foretrukne
fødeplanter, men også græsser og
halvgræsser udgør en væsentlig andel af
føden – specielt om sommeren. Dette ses
A B C
65
ved at tuer af børstekobresie kan være spist
helt ned tæt på sommerboets hul. Et fodringsforsøg
med seks forskellige fødeemner
viste at børstekobresie var den lavest
rangerede fødeplante. Arktisk pil og rypelyng
var mest eftertragtede. Figur 32 og 33
viser tydelige eksempler på at der er sammenhæng
mellem f.eks. vinterbestanden
af lemminger og f.eks. rypelyng.
De områder der opfylder lemmingens
krav til sommerhabitat, er langt mindre end
det potentielle område som kan huse dem
om vinteren. Således udgør sommerhabitaten
kun 21% af undersøgelsesområdets
206 ha, mens vinterhabitaten dækker 64%.
Man må derfor forvente at græsningstrykket
(udnyttelsen af vegetationen som føde)
om sommeren er mere intensivt pr. kvadratmeter
end om vinteren og derfor også
påvirker vegetationen mere. Selv om halsbåndlemmingen
har sin yndlingsføde, er
den ingen kostfornægter, og den kaster sig
over planter som andre smågnavere ville
gå en stor bue udenom.
Når planter bliver græsset, reagerer de
ved at producere forsvarsstoffer (fenoler)
som nedsætter næringsværdien. Da lem-
lemmingerne placerer deres sommerreder i to forskellige år. Der var 789
sommerreder i 1997 (røde prikker) og 335 i 1998 (grønne prikker). Bestanden
var på sit sommermaksimum i 1997. De anvendte sommerområder
ændrer sig ikke væsentligt mellem minimum og maksimum, og græsningstrykket
er derfor sandsynligvis højere i sommerhabitaten end i vinterhabitaten.