Internet udgave
Internet udgave
Internet udgave
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
84<br />
merfuglesø som i Langemandssø hvilket<br />
understreger fi skenes rolle. Der var også<br />
stor forskel på den relative betydning af<br />
arterne årene imellem (fi gur 45 og 46).<br />
Mens vandlopper dominerede biomassen<br />
i 1999 i begge søer var dafnier dominerende<br />
i Sommerfuglesø i 2001. Desuden faldt<br />
andelen af hjuldyr i begge søer fra 1999<br />
til 2001. Hjuldyrene reagerer tilsyneladende<br />
negativt på en højere temperatur, men<br />
årsagen er formentlig snarere at dafnier og<br />
vandlopper får større betydning og dermed<br />
bliver større fødekonkurrenter i varme<br />
år. Den mindre andel af dafnier og<br />
vandlopper i 1999 skyldes givetvis den<br />
lavere temperatur som især rammer de<br />
store arter.<br />
Hvis klimaet ændrer sig<br />
Resultaterne fra de første fem år viser altså<br />
at forandringer i klimaet resulterer i markante<br />
ændringer i både fysisk-kemiske og<br />
biologiske forhold i søerne. De forskellige<br />
planktongrupper reagerer således hurtigt<br />
Voksne vandlopper (procent)<br />
100<br />
Langemandssø<br />
Sommerfuglesø<br />
80 Startpunkt<br />
60<br />
40<br />
20<br />
Vandtemperatur o 0<br />
4 5 6 7 8 9 10 11<br />
C<br />
Hjuldyr (antal pr. l)<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
Langemandssø<br />
Sommerfuglesø<br />
Startpunkt<br />
Vandtemperatur o 0<br />
4 5 6 7 8 9 10 11<br />
C<br />
på ændringerne. Det er dog vanskeligt at<br />
vurdere hvordan de forventede klimaændringer<br />
vil påvirke søer og damme i Zackenbergområdet.<br />
Flere forhold synes at<br />
være direkte koblede til en ændring i temperaturen<br />
og nedbøren og at være meget<br />
følsomme overfor sådanne ændringer:<br />
1 En større mængde sne og deraf følgende<br />
senere snesmeltning kan føre til længere<br />
islæg og lavere vandtemperatur<br />
som igen betyder en kortere vækstsæson<br />
og lavere næringsstoftilførsler. Den<br />
lavere vandtemperatur er i sig selv næppe<br />
en begrænsning da de fl este dyr og<br />
planter er tilpasset et liv ved meget lave<br />
temperaturer. Derimod vil en kortere<br />
vækstsæson resultere i at der er mindre<br />
tid til rådighed for planter og dyr til at<br />
gennemføre en livscyklus. Desuden vokser<br />
dyreplanktonet langsommere, fordi<br />
de får mindre føde, men dyreplanktonet<br />
vil formentlig stadig kunne nå at reproducere<br />
sig.<br />
Figur 46<br />
Vandets temperatur har betydning for antallet<br />
af hjuldyr og andelen af de senere udviklingsstadier<br />
(copepoditter og voksne) af vandlopper<br />
i forhold til det totale antal vandlopper i hhv.<br />
Langemandssø og Sommerfuglesø i perioden<br />
1997-2001. Hvert punkt er et gennemsnit af de<br />
indsamlede prøver i et givent år, og de er forbundet<br />
i tidsmæssig rækkefølge, startende ved<br />
1997 hvor temperaturen var 6-7oC. Der er positiv<br />
sammenhæng mellem temperaturen og andelen<br />
af voksne vandlopper, mens der er færre<br />
hjuldyr, jo varmere vandet er (se teksten).<br />
TEMA-rapport fra DMU 41/2002<br />
2 Mere nedbør om sommeren vil også føre<br />
til en større afstrømning og dermed<br />
større udvaskning. Det kan betyde tilførsel<br />
af fl ere organiske og uorganiske<br />
stoffer, men muligvis også tilførsel af silt<br />
(ler) i de søer der får vand fra en gletcher.<br />
Flere næringsstoffer giver mulighed<br />
for øget planteproduktion. Dette<br />
kan på længere sigt medføre iltsvind<br />
under isen om vinteren og dermed at<br />
fjeldørrederne dør – ikke mindst i lavvandede<br />
søer hvor vandvolumenet under<br />
isen er beskedent. Mere silt betyder<br />
at lyset ikke kan trænge ned i vandet,<br />
og det betyder mindre fotosyntese og<br />
dermed mindre primærproduktion.<br />
3 Mere nedbør om sommeren eller tidlig<br />
sneafsmeltning vil også betyde øget<br />
tilførsel af humusstoffer. Det betyder<br />
øget omsætning via bakterier og andre<br />
smådyr som igen kan forbedre fødebetingelserne<br />
for de lidt større dyr. Men<br />
der er også større risiko for iltsvind<br />
om vinteren, når søerne er dækket af<br />
is. Omvendt vil et større indhold af<br />
humus betyde en bedre beskyttelse af<br />
fi sk og smådyr mod ultraviolette stråler,<br />
fordi de ikke længere trænger så<br />
dybt ned i søvandet (vandet er mindre<br />
klart). Det kan betyde at krebsdyr ikke<br />
behøver at danne så kraftigt et pigment<br />
hvilket vil mindske risikoen for<br />
at de bliver set og ædt. Mindre ultraviolet<br />
stråling vil sandsynligvis også øge<br />
antallet af fi skeæg der klækker og mere<br />
fi skeyngel vil overleve. Dette gælder<br />
ikke mindst i de lavvandede søer som<br />
på grund af deres ringe dybde er særligt<br />
udsatte for de negative effekter af<br />
den ultraviolette stråling. En kort sæson<br />
med isfrie forhold og øget skydække<br />
mindsker desuden både omfanget og<br />
varigheden af påvirkningen fra de ultraviolette<br />
stråler.
Change language