Internet udgave

26
Et forsigtigt gæt
Hvordan vil højarktisk Grønland komme
til at se ud i fremtiden? Det bliver der i
denne temarapport givet forskellige bud
på for de mest centrale plante- og dyrearter
og disses samfund. Men vi er kun i
stand til at give foreløbige "gæt" på hvilken
retning tingene kan udvikle sig, idet
data fra 6-7 år er alt for lidt til mere pålidelige
analyser.
De efterfølgende kapitler fokuserer primært
på de direkte arts- og samfundsspecifi
kke reaktioner på klimaændringer og
knapt så meget på indirekte reaktioner, der
for det meste har en kompleks dominoeffekt
gennem økosystemet. Beskrivelse
af de indirekte klimaeffekter kræver derfor
et særdeles godt kendskab til de biologiske
interaktioner i økosystemet. Denne
sammenhæng mellem de forskellige
elementer er endnu alt for ufuldstændig
kendt, og det vil kræve betydeligt længere
tidsserier fra BioBasis såvel som mere dybdegående
forskning, før det er muligt at
give bare simple kvalifi cerede svar. Netop
derfor vil vi ikke her komme med et endeligt
og detaljeret bud på slutresultatet
af de forudsagte klimaændringer de næste
50-100 år. Men hvis de globale klimamodellers
forudsigelser holder stik for Nord-
Hvis der kommer mere sne i fremtiden, vil tættere
plantedække og fl ere arter brede sig ud
over de tørre fl ader der i dag er voksested for
f.eks. purpurstenbræk. Den blomstrer tidligere
end alle andre planter i Højarktis, dvs. allerede
omkring 1. juni, eller kun kort tid efter at temperaturen
første gang har været oppe over nul
grader.
østgrønland, så vil et af de værste scenarier
være at det meste af den højarktiske
zone og dens specielle plante- og dyreliv
som er tilpasset netop denne zone, vil forsvinde.
I dette kapitel bruger vi resultaterne
fra de efterfølgende kapitlers "casestories"
til at tegne en meget grov skitse
af de mulige fremtidsperspektiver.
Tager man udgangspunkt i de overordnede
forudsigelser fra FN’s klimapanel,
så vil udviklingen fra de sidste 30 år
fortsætte. Dette vil sandsynligvis betyde
mere maritimt og ustabilt klima i Nordøstgrønland
med mere snerige vintre og
mere fugtige somre. Middeltemperaturen
vil ifølge de generelle klimamodeller også
stige – især om vinteren – og det vil formentlig
medføre hyppigere forekomst af
tøvejr med risiko for overisninger.
Vi har været så heldige at vi på de blot
6-7 år vi har arbejdet i Zackenberg, har oplevet
næsten hele skalaen fra et meget snerigt
og sent forår i 1999 til et meget snefattigt
og tidligt forår i 2000. Desuden har vi
oplevet perioder med snestorm og koldt
vejr på forskellige tidspunkter i løbet af
sommeren. Det betyder at vi har fået mulighed
for at registrere planternes og dyrenes
reaktioner på meget forskelligartede
klimaforhold.
TEMA-rapport fra DMU 41/2002
Økosystemers reaktion på klimaændringer
bestemmes udelukkende af hvorledes
de enkelte individer af planter og dyr reagerer
på klimaændringer. Da individuelle
organismer kun reagerer på ændringer
i deres umiddelbare miljø, altså det
lokale klima, er det en meget grov forenkling
at sammenkoble de nuværende klimamodellers
grove forudsigelser med lokale
økologiske reaktioner. Vi gør det alligevel
fordi der endnu ikke fi ndes tilstrækkeligt
gode klimamodeller der er baseret på specifi
kke regionale forhold. Dette forhold
er vigtigt at have in mente når vi nu gennemgår
potentielle overordnede og hypotetiske
perspektiver.
Mere udbredt plantedække
men mindre produktivitet
Et øget snedække vil betyde at plantesamfundene
vil brede sig ud over nogle af de
områder der i dag er overvejende vegetationsløse
afblæsningsfl ader - områder hvor
der nu sjældent ligger sne om vinteren, og
som derfor også er meget tørre om sommeren.
Grænserne mellem de forskellige plantesamfund
vil også ændre sig. Udbredelsen
af snelejer med arktisk pil vil sandsynligvis
stige, kantlyng-hederne vil brede sig ind
over det der i dag er rypelyng-hede, og
Foto: Biofoto/Erik Thomsen