Internet udgave
Internet udgave
Internet udgave
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
40<br />
Også vækstsæsonens forløb<br />
varierer<br />
Hver uge måler vi "grønheden" for forskellige<br />
vegetationstyper i 26 udvalgte analysefelter.<br />
Oplysningerne bliver brugt til at fastlægge<br />
forløbet og kulminationen på vækstsæsonen.<br />
Plantefelter med stor hyppighed<br />
af følgende plantearter bliver overvåget:<br />
Dværgbuskene kantlyng, grønlandsk rypelyng<br />
og arktisk pil, samt urterne fjeldvalmue,<br />
purpurstenbræk og tuelimurt og<br />
endelig polarkæruld (se kapitel 6).<br />
Datoen for kulminationen af vegetationen<br />
fastlægges ved at tilpasse en parabel<br />
til de ugentlige målinger af NDVI. Derved<br />
kan kulminationen, starten af vækstsæsonen<br />
samt afslutningen på vækstsæsonen<br />
beregnes. Ved de målte vegetationstyper<br />
passer modellen på et 99,9% konfi densniveau<br />
med en korrelationskoeffi cient bedre<br />
end 0,8 (se resultaterne i tabel 3).<br />
Kugleskulpe er en af de blomsterplanter der<br />
gror på tørre fl ader som i fremtiden kan blive<br />
fugtigere og dermed invaderet af andre arter.<br />
Vækstsæsonen både startede og kulminerede<br />
senere i 1999 end i 2000. Således<br />
startede vækstsæsonen for kantlyng næsten<br />
fi re uger tidligere i 2000 i forhold til<br />
1999, mens forskellen kun var 1½ uge for<br />
polarkæruld som forekommer på vandmættede<br />
jorde.<br />
I følge modellen er der ikke nogen forskel<br />
på længden af sæsonen mellem 1999<br />
og 2000. Kun arktisk pil har en vækstsæson<br />
der er næsten tre uger længere i 2000<br />
end i 1999. Vækstsæsonen strakte sig i nogle<br />
tilfælde ud over den periode hvor vi indsamler<br />
oplysninger om vækst, lysforhold<br />
m.m. Det er derfor endnu ikke muligt statistisk<br />
at påvise hverken ligheder eller forskelle<br />
mellem årene.<br />
På trods af den senere sæsonstart er niveauet<br />
af NDVI ikke signifi kant lavere i<br />
1999 end i 2000. Tværtimod er vegetationen<br />
lidt mere frodig, om end ikke statis-<br />
TEMA-rapport fra DMU 41/2002<br />
tisk signifi kant, i felterne med arktisk pil<br />
og rypelyng i 1999. Dette kan skyldes at<br />
der har været mere fugtigt i løbet af vækstsæsonen<br />
fordi sneen smeltede forholdsvis<br />
sent. (Se dog kapitel 4 for øget fotosyntese i<br />
2000.)<br />
Figur 14 viser forløbet af den modellerede<br />
NDVI samt de målte værdier gennem<br />
vækstsæsonerne i 1999, 2000 og 2001 for<br />
kantlyng og arktisk pil. Det fremgår af fi guren<br />
at vækstsæsonen i 2000 startede tidligere<br />
end i det mere normale år 2001, mens<br />
vækstsæsonen i 1999 startede relativt sent.<br />
I 2001 var frodigheden for kantlyng og arktisk<br />
pil lavere gennem hele sæsonen end<br />
i både 1999 og 2000 – den røde kurve har<br />
et lavere maksimum end den blå og den<br />
grønne. Denne forskel er dog ikke statistisk<br />
signifi kant.<br />
Foto: Biofoto/Erik Thomsen
Change language