Internet udgave

28
råderne længst mod syd og nærmest yderkysten
vil blive negativt ramt af de ovenfor
nævnte faktorer, mens områder længere
mod nord og nær Indlandsisen som
i dag er meget tørre, vil få bedre vækstbetingelser
og dermed mere udbredt plantedække.
Dette vil dog formentlig ske meget
langsomt, da vækstbetingelserne i Højarktis
generelt er stærkt begrænsede af
næringsstoffer og indstråling. Det betyder
at de forringede leve- og ynglevilkår
for f.eks. leddyr og vadefugle i de nu gunstige
områder kun langsomt vil blive erstattet
i de nu snefattige områder nær Indlandsisen
og længst mod nord. Det er det
der gør hastigheden af de nuværende klimaændringer
så problematisk. Og fortsætter
klimaændringerne som forudsagt af
klimamodellerne, så vil også disse områder
på sigt blive uegnede som levesteder
for højarktiske planter og dyr.
Fra artsspecifi k respons
til samfunds-
og økosystem-respons?
Ovenfor har vi udelukkende fokuseret på
arters og artsgruppers direkte respons på
de forudsagte klimaændringer. Det store
Mængden og tætheden af drivende Storis ned
langs med Grønlands østkyst har stor indfl ydelse
på klimaet i land. Jo mere is, jo mere kontinentalt
klima, hvorimod mindre is betyder mere nedbør
og ustabilt vejr. Og mængden af drivis er
netop aftaget de sidste årtier.
spørgsmål er imidlertid hvordan økosystemet
som helhed reagerer. Eller med andre
ord: Hvad bliver resultatet når vi sammenfatter
alle arter og artsgruppers respons
på ændringer i klimaet. Dette er endnu
mere vanskeligt at svare på end de direkte
klimaeffekter, da man i så fald både skal
kende til alle biologiske vekselvirkninger
i økosystemet, og hvordan direkte klimaeffekter
på de forskellige arter vil sprede
sig gennem systemets biologiske vekselvirkninger.
Det kan vi simpelthen ikke
endnu. Eksempelvis er det vigtigt at vide
om klimatiske dominoeffekter gennem
økosystemet blot er en summering af alle
enkelteffekter, eller om det er en anden
ikke-lineær (multiplikativ) proces (se kapitel
2). Der er nemlig store klimatiske konsekvensforskelle
mellem de to typer af
processer.
Man må derfor betragte ovenstående
opsummering og de efterfølgende kapitlers
case-stories som de første spæde og
meget usikre skridt mod en forståelse af
et højarktisk økosystems funktion, og dermed
dets overordnede respons på små såvel
som store klimaændringer. Med tiden
vil indsamlingen af observationer via Bio-
TEMA-rapport fra DMU 41/2002
Basis dog give en helt afgørende basisviden
for vores overordnede økosystemforståelse.
Det kræver imidlertid mange
fl ere oplysninger end man kan få efter de
blot 6-7 års observationer der ligger til
grund for denne temarapport. Der er således
formentlig stor forskel på hvordan
økosystemet fungerer i forskellige klimatiske
faser, hvilket betyder at de reaktioner
vi fi nder nu, måske ikke er de samme som
under andre udviklingstendenser i klimaet.
For hvert år BioBasis-programmet indsamler
oplysninger, bliver vores statistiske
grundlag for konklusionerne om hvad der
er de afgørende mekanismer – og ikke
mindst samspillet mellem dem – mere og
mere sikkert. Vi bliver derfor med tiden
også bedre og bedre i stand til at forudsige
hvad der vil ske, hvis klimaet udvikler sig
som forudsagt af klimatologerne. Kun på
den måde bliver det muligt at tegne et
samlet billede af konsekvenserne af de
klimaændringer der naturligt forekommer,
og de klimaændringer der forventes
som resultat af menneskelige aktiviteter.
En sådan indsigt er forudsætningen for
at kunne forholde sig kvalifi ceret til hvad
der sker i vores omverden.
Foto: Biofoto/Erik Thomsen