Internet udgave

More documents

Recommendations

Info

Foto: Aurora Photo/Thomas B. Berg TEMA-rapport fra DMU 41/2002 Prædatorerne i højarktisk Grønland foretrækker lemminger Kapitel 11 Hermeliner i sommerdragt. 73 Niels Martin Schmidt, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Thomas B. Berg og Hans Meltofte, Afdeling for Arktisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Halsbåndlemmingen er det primære byttedyr for de få arter af rovdyr (prædatorer) der lever i Nordøstgrønland. Fødespecialister som f.eks. hermelin og sneugle, er direkte afhængige af denne lille gnaver, og de store udsving i lemmingbestanden sætter sit tydelige præg på deres forekomst og ynglesucces. Andre prædatorer som f.eks. polarræv, er derimod langt mindre specialiserede, og udsvingene i lemmingbestanden påvirker derfor ikke disse generalister helt så meget. Alt afhængigt af byttedyrenes respons vil fremtidige klimatiske ændringer derfor ramme Nordøstgrønlands prædatorer forskelligt.
74 Rovdyr og rovfugle Der fi ndes kun seks arter af landlevende prædatorer i højarktisk Grønland. Tre af disse er pattedyr, nemlig hermelin, polarræv og polarulv, mens lille kjove, jagtfalk og sneugle repræsenterer fuglene. Alle seks arter forekommer i Zackenbergdalen, men vi behandler kun hermelin, polarræv og lille kjove i dette kapitel. Polarræv og hermelin er almindelige i Zackenbergdalen. Alligevel er det svært og tidskrævende at indsamle detaljerede oplysninger fordi man ser så relativt lidt til dem. De oplysninger der bliver indsamlet gennem Bio- Basis-programmet, er derfor hovedsageligt antal observationer af arterne i dalen samt yngleaktiviteter. For hermelinernes I år med rigelig føde kan polarræven få op til 12 hvalpe. Alle vil dog ikke overleve sommeren. Rævemor holder vagt mens de fem hvalpe leger. vedkommende bruger vi antallet af lemmingernes vinterreder, der er prædateret af hermeliner som et indirekte mål for størrelsen af bestanden. Begge pattedyrarterne er aktive og bliver i Højarktis året rundt, men de har på forskellige måder tilpasset sig de barske vilkår for at overleve. Mens polarræven gennemlever vinteren over det tykke, isolerende snelag, klarer hermelinen sig udelukkende gennem vinteren under dette snelag, godt beskyttet mod de voldsomme kuldegrader (se fi gur 30 side 64). Blandt fuglene foretager den lille kjove et meget markant skift fra livet på tundraen om sommeren til livet som havfugl på det åbne sydatlantiske ocean om vinteren. TEMA-rapport fra DMU 41/2002 Selv om Zackenbergdalens prædatorer generelt er meget forskellige i deres levevis, kan de inddeles i to grupper ud fra deres fødevalg. Hermelinen æder kun et meget snævert udvalg af fødeemner – primært lemminger – og den kan derfor betegnes som fødespecialist. Det samme kan man sige om sneuglen og den lille kjove som begge er stærkt afhængige af en høj tæthed af lemminger for at kunne lægge æg og opfostre unger. Polarræven har derimod en lang række fødeemner på menukortet. Polarræven kan i højere grad betegnes som fødegeneralist. Men når det er sagt, må det også understreges at halsbåndlemmingen udgør den primære føde for alle de lokale prædatorer. Foto: Biofoto/Erik Thomsen
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser 41/20
Page 3 and 4:
TEMA-rapport fra DMU, 41/2002 Sne,
Page 5 and 6:
4 TEMA-rapport fra DMU 41/2002
Page 7 and 8:
6 "Hjertet" i natur- og miljøoverv
Page 9 and 10:
8 Jorden bliver varmere De arktiske
Page 11 and 12:
10 og pattedyr - og meget andet (se
Page 13 and 14:
12 Boks 1 Hvad er Højarktis? Vi ke
Page 15 and 16:
14 Boks 3 Den Nordatlantiske Oscill
Page 17 and 18:
16 Boks 4 Biologiske interaktioner
Page 19 and 20:
18 Klimaeffekter i det højarktiske
Page 21 and 22:
20 Boks 5 Synligheden af direkte og
Page 23 and 24: Foto: Aurora Photo/Thomas B. Berg 2
Page 25 and 26: 24 Dette eksempel er blot et blandt
Page 27 and 28: 26 Et forsigtigt gæt Hvordan vil h
Page 29 and 30: 28 råderne længst mod syd og nær
Page 31 and 32: 30 CO 2 som byggeklods og drivhusga
Page 33 and 34: 32 CO 2-optaget ved fotosyntese kan
Page 35 and 36: 34 I fi gur 9 er den akkumulerede k
Page 37 and 38: 36 Mange plantearter Zackenbergomr
Page 39 and 40: 38 Boks 8 NDVI Normalized Differenc
Page 41 and 42: 40 Også vækstsæsonens forløb va
Page 43 and 44: 42 Store ændringer i vente De forv
Page 45 and 46: Foto: Biofoto/Erik Thomsen 44 Varie
Page 47 and 48: 46 reagerer meget direkte på varia
Page 49 and 50: 48 330.000 leddyr Der er kun få ar
Page 51 and 52: 50 sig hurtigere, jo varmere vandet
Page 53 and 54: 52 koppernes reproduktion alt efter
Page 55 and 56: 54 Boks 17 Vadefugle på forhindrin
Page 57 and 58: 56 1999 - et ugunstigt år Én ting
Page 59 and 60: 58 (vadefugle lægger normalt fi re
Page 61 and 62: 60 rejst æggene op på den spidse
Page 63 and 64: 62 Lemmingår Arktiske økosystemer
Page 65 and 66: 64 Opbygningen af et økosystem er
Page 67 and 68: 66 mingerne om sommeren henter dere
Page 69 and 70: 68 160 moskusokser kan samles i Zac
Page 71 and 72: 70 forekomsten af tyre og mængden
Page 73: 72 fi gur 37, kan vi konkludere at
Page 77 and 78: 76 Boks 22 Reproduktionsstrategier
Page 79 and 80: 78 Også Zackenbergelvens rige udbu
Page 81 and 82: 80 Fra bakterier til fi sk En overv
Page 83 and 84: 82 Når lyset trænger ned i søvan
Page 85 and 86: 84 merfuglesø som i Langemandssø
Page 87 and 88: 86 Mikrobiologisk nedbrydning - ned
Page 89 and 90: 88 Danmarks Miljøundersøgelser Da
show all

Internet udgave

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?