Internet udgave

Foto: DMU/Erik jeppesen
TEMA-rapport fra DMU 41/2002
Store forskelle i fysiskkemiske
forhold fra år til år
De klimatiske forskelle mellem årene har
haft stor betydning for mængden af næringsstoffer
i søerne. Vandtemperaturen
er højere i de år hvor sneen smelter tidligt.
Vandtemperaturen er mere påvirket af
sneens tykkelse i forsommeren og hvornår
sneen smelter end af lufttemperatu-
Ledningsevne (µS pr. cm)
20
Langemandssø
Sommerfuglesø
Startpunkt
15
10
Vandtemperatur o 5
4 5 6 7 8 9 10 11
C
pH-værdi
9
Langemandssø
Sommerfuglesø
Startpunkt
8
7
6
Vandtemperatur o 5
4 5 6 7 8 9 10 11
C
ren om sommeren. Koncentrationen af fosfor
og ikke mindst kvælstof i søerne følger
temperaturerne nøje, og mængden af
næringsstoffer var således højest i 2000
og 2001 hvor vandtemperaturen var høj (fi -
gur 41). De højere koncentrationer af næringsstoffer
i varme år skyldes formentlig
at der er en øget tilførsel af næringssalte
og humusstoffer fra søernes nære
Total fosfor (µg P pr. l)
20
Langemandssø
Sommerfuglesø
Startpunkt
15
10
5
Vandtemperatur o 0
4 5 6 7 8 9 10 11
C
Total kvælstof (mg N pr. l)
Vandtemperatur o 0,6
Langemandssø
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
Sommerfuglesø
Startpunkt
0
4 5 6 7 8
C
9 10 11
81
omgivelser. Dette understøttes af at pHværdier
i søerne samtidig er lavere (mere
surt miljø) (fi gur 41). Et andet tegn på øget
tilstrømning er at vandet i søerne havde
en større ledningsevne (udtryk for mængden
af næringssalte) i 2000 og 2001. Den
større tilførsel skal nok forklares med en
større omsætning af tørven i år med hurtig
sneafsmeltning.
Figur 41
Sammenhængen mellem vandkemien (ledningsevne,
pH, total forfor og total kvælstof)
og vandtemperaturen i hhv. Langemandssø og
Sommerfuglesø i perioden 1997-2001. Hvert
punkt er et gennemsnit af de indsamlede prøver
i et givent år. Punkterne er forbundet i tidsmæssig
rækkefølge, startende ved 1997 hvor
temperaturen var 6-7oC. For ledningsevne, fosfor
og kvælstof er der en positiv sammenhæng,
mens sammenhængen er negativ for
pH. Tidspunktet for isens forsvinden er afgørende
for vandtemperaturen, og disse sammenhænge
viser samstemmende at der er mere
næring og dermed mere produktion i søerne i
år hvor isen smelter tidligt (se teksten).
Der er mange mindre søer og damme i området
omkring Zackenberg. Søerne er i gennemsnit blot
nogle få meter dybe, mens dammene er mere lavvandede
og bundfryser om vinteren. Der lever
fjeldørreder i fl ere af de dybere søer, dvs. søer
med en maksimumdybde større end 3 m. Der er
to former af fjeldørreder: Vandrende fjeldørreder
som er store og svømmer ud i havet for at fouragere
i sommerperioden, og små stationære fjeldørreder
der er afskåret fra havet og derfor må
leve af hvirvelløse dyr der fi ndes i vandet og på
søbunden – eller som kannibaler.