Internet udgave

70
forekomsten af tyre og mængden af sne
den foregående vinter eller længden af
sidste års vækstsæson. Derimod kunne
vi konstatere at forekomsten af tyre tydeligvis
var negativt påvirket af sidste års
bestandsstørrelse: Jo fl ere tyre der havde
været året før, jo færre var der nu (fi gur 35b).
Det er ikke muligt at afgøre om denne såkaldte
tæthedsafhængige effekt skyldes
øget konkurrence om føden blandt tyre,
skader/udmattelse som følge af tyrenes
kampe om køerne, eller en kombination
af disse. Tidligere undersøgelser af moskusokser
har påvist en stærk konkurrence
mellem tyrene om adgang til køerne i parringssæsonen.
Konkurrencen kan være
så intens at tyrene er væsentligt svækkede
umiddelbart før vinteren starter.
De andre køns- og aldersgrupper var,
modsat tyrene, tilsyneladende ikke påvirket
af tæthedsafhængige forhold. Derimod
påvirkede mængden af sne den foregående
vinter forekomsten af kalve og måske også
køer den følgende sommer: Jo mere sne,
desto færre kalve og køer (fi gur 35c). Ung-
Figur 35
A Det akkumulerede antal moskusokser set i
Zackenbergdalen ved ugentlige tællinger
har været lavere de sidste fi re år end i 1996
og 1997.
B Andelen (%) af tyre er lavere, jo fl ere moskusokser
der totalt var året før.
C Andelen (%) af kalve – og måske også køer
– er lavere om sommeren i Zackenbergdalen,
jo mere sne der var i dalen om vinteren og
foråret (udtrykt ved % snedække 10. juni).
D Andelen af ungdyr (% 1-2-årige) er højere,
jo længere planternes vækstsæson var året
før. Alle sammenhænge på nær for køer i (c)
er statistisk signifi kante.
dyr (1-2-årige) reagerede mere på ændringer
i længden af sidste års vækstsæson
end på foregående vinters snemængde: Jo
længere vækstsæson, desto fl ere ungdyr
året efter (fi gur 35d). De biologiske forklaringer
på disse forhold er sandsynligvis
følgende: Køer med kalve og drægtige
køer er specielt sårbare overfor vintre med
meget sne. Årsagen er at disse køer i forvejen
er fysisk stressede fordi de enten
dier deres kalve eller afgiver ekstra næring
til deres fostre som udvikler sig gennem
vinterperioden. At kalvene reagerer på samme
måde som køerne hænger nok sammen
med at de stadigvæk er afhængige af mælk
fra deres mor, og hun producerer mindre
mælk når hun er fysisk stresset.
Ungdyrene er derimod uafhængige af
deres mors mælkeproduktion, og de bliver
derfor ikke påvirket på samme måde af
deres mors fysiske tilstand som kalvene.
Derimod er ungdyrene specielt afhængige
af adgang til god føde, fordi de – modsat
voksne okser – stadigvæk skal bruge ekstra
energi til at vokse. Der er derfor "fornuft"
Totale antal moskusokser
800
600
400
200
0
1996 1997 1998 1999 2000 2001
Procent kalve og køer tilstede i år
40
30
20
10
Køer
Kalve
0
40 50 60 70 80 90 100
Foregående vinters snemængde (procent)
TEMA-rapport fra DMU 41/2002
i at deres forekomst afhænger af længden
af foregående års vækstsæsonen: Jo længere
vækstsæson, desto længere tid med adgang
til føde af høj kvalitet (fi gur 35d).
Ind- og udvandring afhænger
af moskusoksernes antal
Moskusokserne opholder sig ikke i Zackenbergdalen
året rundt. Der er året igennem
en stadig ind- og udvandring af okser.
Tidspunktet for vandringerne varierer meget
fra år til år. I 1997 indvandrede moskusokserne
f.eks. 20 dage tidligere end i 1996.
Der var ikke nogen udvandring efter den
sene indvandring i 1996, mens der i 1997
var fl ere efterfølgende udvandringer.
Tidspunktet for indvandringen i området
ved Zackenberg er tydeligvis påvirket
af antallet af moskusokser: Mange okser et
år resulterer i en tidlig indvandring året efter
og omvendt. Vi kan endnu ikke afgøre
om tidspunktet for moskusoksernes indvandring
til Zackenbergdalen er påvirket
af miljøbetingelser uden for området. Det
er dog sandsynligt at moskusokserne vil
Procent tyre til sted i år
A 50
C
40
30
20
10
0
0 100 200 300 400 500 600 700 800
Total antal moskusokser sidste år
B Procent ungdyr (1-2 år) tilstede i år
20
15
D
2-årige
1-årige
10
5
0
0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4
Vækstsæsonens længde (index) sidste år