en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

108
Kapitel 11 Relationen mellem ankesystem og kommuner
Kommunerne finder imidlertid generelt Ankestyrelsens afgørelser vanskelige at forstå. Ikke
mindst fremhæves det, at det kan være svært at udlede, hvilke elementer der er principielle –
og dermed skal danne præcedens – og hvilke elementer, der er specifikke for den konkrete
sag. Dette kan gøre det vanskeligt at korrigere praksis herefter.
Ankestyrelsen oplyste, at styrelsen hele tiden arbejder med at forbedre formuleringen af principafgørelser,
så den vejledningsmæssige værdi bliver klarere for kommunerne, herunder
også i forhold til at afgrænse henholdsvis generelle elementer og de specifikke elementer,
der alene gælder i forhold til den konkrete sag.
Ifølge Ankestyrelsen har kommunerne en tendens til at tolke principafgørelserne mere vidtgående,
end det har været intentionen fra Ankestyrelsen.
Ifølge Ankestyrelsen forudsætter læsningen af principafgørelserne en juridisk baggrund. Sigtet
er fremadrettet at arbejde med formidlingen, således at afgørelserne kan opnå større vejledningsværdi
for ikke juridisk sagkyndige.
Nævnene fortalte i forhold til brugen af principafgørelser, at ændringssagerne oftest var baseret
på principafgørelser fra Ankestyrelsen, der klargjorde, hvordan en given del af lovgivningen
skulle fortolkes. Et nævn angav, at man typisk ikke henviser til principafgørelserne i afgørelserne
til borgeren og kommunen, da man havde oplevet, at borgere ikke forstår, at man
henviser til sager, der omhandler en anden borger i en anderledes situation.
Nævnene oplyste endvidere, at man netop har udviklet en fælles afgørelsesskabelon, som alle
nævn fremover skal bruge. Forventningen er, at denne skabelon kan understøtte en klarere
formidling af nævnenes afgørelser.
11.2.2 Ankesystemets vejledning
Kommunerne oplever en væsentlig variation i den vejledning og sparring, som de modtager
fra ankeinstanserne. Opfattelsen af tilgængelighed til nævn og Ankestyrelsen varierer dog
mellem kommunerne. Manglen på en løbende og institutionaliseret dialog mellem kommuner
og ankesystem vanskeliggør ifølge kommunerne læringen og dermed styringen af området.
Generelt skelnede kommunerne mellem dialog og rådgivning fra henholdsvis de sociale
nævn og Ankestyrelsen.
I forhold til de sociale nævn efterspørger kommunerne bedre begrundelser og forklaring af
motivation for ændringer samt dialog om konsekvenser og opfølgning efterfølgende. Kommunerne
efterspurgte endvidere en løbende dialog med nævnene, når disse eksempelvis
iagttager problemer med en række sager af samme karakter på tværs af flere kommuner.
Nogle kommuner pegede endvidere på, at det ville være hensigtsmæssigt, at nævnene i højere
grad vejleder i at forstå retstilstanden på området.
Dertil tilkendegav nogle kommuner, at det kan være vanskeligt at komme igennem til de sociale
nævn. Dermed kan det være vanskeligt at opnå vejledningen, når det er aktuelt. Endvidere
foregår dialogen med nævnene primært skriftligt, mens kommunerne forklarede, at de
Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011