en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

20
Kapitel 2 Sammenfatning
formålet – opfyldelsen af borgernes behov – opnås. Der er i serviceloven sjældent tale om et
”frit skøn”, men om et retligt bundet skøn (fx i form af forvaltningsretlige regler mv.). I disse situationer
indebærer ankemyndighedernes retlige prøvelse, at kun rammerne for udøvelsen af
skønnet prøves (det vil sige lovgivningen og dens forarbejder, sagsbehandlings- og forvaltningsretlige
regler mv.), men ikke om kommunale afgørelser i øvrigt er hensigtsmæssige.
Samlet set er servicelovens bestemmelser i vid udstrækning karakteriseret ved, at der er rum
for lokale retningslinjer i forhold til, hvilken indsats der ydes og omfanget af denne. Personkredsen
for indsatsen er til gengæld som hovedregel beskrevet gennem vage/elastiske bestemmelser,
hvorfor der i princippet ikke er plads til lokalpolitiske retningslinjer for, hvem der
modtager hjælp. Der kan dog være lokalpolitiske forskelle i omstændigheder (fx transportmuligheder,
infrastruktur, mv.), der i konkrete afgørelser vil påvirke ens sager i forskellig retning.
Dertil er der også indsatstyper som fx merudgiftsydelserne og hjælpemidler, som er vage/elastiske.
Der er ikke nødvendigvis i lovgivningen taget klart stilling til omfanget af det kommunale
handlerum. Det vil sige, hvornår en upræcis bestemmelse er udtryk for, at kommunerne skal
have et vist skønsmæssigt handlerum med flere lovlige alternativer, og hvornår bestemmelsen
er formuleret vagt, hvorefter ankesystemet har adgang til at prøve den faglige vurdering
og derved løbende udfylder fortolkningsrummet.
Ankesystemet spiller her en central rolle, idet det i sidste ende er gennem den retlige prøvelse
af ankesager, at loven præciseres, og grænserne for det kommunalpolitiske handlerum
fastlægges.
2.3 Erfaringer fra praksis
Arbejdsgruppen har gennemført 22 fokusgruppeinterview fordelt på otte kommuner samt fokusgruppeinterview
med to sociale nævn og Ankestyrelsen.
Interviewene med kommunerne har haft fokus på, hvordan kommunerne arbejder med politisk
vedtagne serviceniveauer, og dermed hvordan kommunerne udfylder det politiske handlerum,
som den statslige regulering af området efterlader. Dertil har fokus været på, hvordan
den nuværende regulering understøtter kommunernes muligheder for at styre og prioritere.
Interviewene med såvel kommuner som ankemyndigheder har endvidere haft fokus på, hvordan
samarbejdet mellem kommunerne og ankesystemet fungerer i dag, og hvordan det
fremadrettet kan forbedres.
Derudover har interviewene med ankemyndighederne primært haft fokus på en perspektivering
og nuancering af kommunernes erfaringer samt uddybende forklaringer af ankesystemets
praksis. Afrapporteringen af erfaringer fra praksis har således i overensstemmelse med
analysens formål hovedsageligt fokus på kommunernes erfaring med praksis og kommunernes
mulighed for at agere inden for det handlerum, som den statslige regulering efterlader.
Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011