en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social
en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social
en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
74<br />
Kapitel 7 Ankemyndighedernes beføjelser<br />
Ændring<br />
Ved <strong>en</strong> ændring ophæver ankemyndighed<strong>en</strong> underinstans<strong>en</strong>s <strong>af</strong>gørelse <strong>og</strong> sætter sin eg<strong>en</strong><br />
<strong>af</strong>gørelse i stedet.<br />
For så vidt angår ændringer <strong>af</strong> <strong>af</strong>gørelser til skade for borger<strong>en</strong>, er anført i forarbejderne til<br />
d<strong>en</strong> nugæld<strong>en</strong>de retssikkerhedslovs § 69, at begrænsning<strong>en</strong> <strong>af</strong> de sociale ankeinstansers<br />
prøvelse til retlige spørgsmål, ”medfører <strong>en</strong> begrænsning <strong>af</strong> instansernes adgang til at ændre<br />
<strong>en</strong> påklaget <strong>af</strong>gørelse til skade for borger<strong>en</strong>. Formelle mangler vil således som hovedregel<br />
ikke kunne føre til <strong>en</strong> annullation <strong>af</strong> begunstig<strong>en</strong>de <strong>af</strong>gørelser. Begunstig<strong>en</strong>de <strong>af</strong>gørelser, der<br />
lider <strong>af</strong> hjemmelsmangler, må <strong>en</strong>dvidere i <strong>en</strong> vis udstrækning opretholdes, hvis borger<strong>en</strong> har<br />
været i god tro, <strong>og</strong> der i øvrigt foreligger mom<strong>en</strong>ter, der taler for at respektere borger<strong>en</strong>s<br />
indrettelse på at kunne fastholde begunstigels<strong>en</strong>. Der kan fortsat ske ændringer til skade for<br />
borger<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> kun når betingelserne for at statuere ugyldighed er opfyldt.”<br />
Hjemvisning<br />
Ved <strong>en</strong> hjemvisning ophæver ankemyndighed<strong>en</strong> underinstans<strong>en</strong>s <strong>af</strong>gørelse, <strong>og</strong> det overlades<br />
til underinstans<strong>en</strong> at træffe ny <strong>af</strong>gørelse i sag<strong>en</strong>. En hjemvisning betyder <strong>en</strong> underk<strong>en</strong>delse<br />
<strong>af</strong> underinstans<strong>en</strong>s <strong>af</strong>gørelse.<br />
Hjemvisning kan ske som følge <strong>af</strong>,<br />
at der mangler væs<strong>en</strong>tlige oplysninger,<br />
at der er indkommet nye væs<strong>en</strong>tlige oplysninger <strong>af</strong> betydning for underinstans<strong>en</strong>s oprindelige<br />
<strong>af</strong>gørelse, eller<br />
væs<strong>en</strong>tlige sagsbehandlingsfejl eller hjemmelsmangler.<br />
En hjemvisning kan således indebære pålæg om at g<strong>en</strong>nemføre yderligere undersøgelser. I<br />
n<strong>og</strong>le tilfælde kan ankemyndighed<strong>en</strong> <strong>og</strong>så ændre kommun<strong>en</strong>s <strong>af</strong>gørelse, m<strong>en</strong> vælge at<br />
hjemvise d<strong>en</strong> <strong>en</strong>delige udmåling til kommun<strong>en</strong>.<br />
H<strong>en</strong>synet til, at sag<strong>en</strong>s parter skal have mulighed for at få sag<strong>en</strong> behandlet <strong>af</strong> d<strong>en</strong> korrekte<br />
myndighed <strong>og</strong> have mulighed for at klage over <strong>af</strong>gørels<strong>en</strong> til rekursinstans<strong>en</strong>, kan medvirke til<br />
hjemvisning<strong>en</strong>. M<strong>en</strong> dette princip kan ikke al<strong>en</strong>e begrunde hjemvisning<strong>en</strong>.<br />
Som udgangspunkt har <strong>en</strong> klageinstans vide beføjelser til at træffe <strong>en</strong> <strong>en</strong>delig <strong>af</strong>gørelse i stedet<br />
for at hjemvise på baggrund <strong>af</strong> nye oplysninger. Herved tilgodeses borgernes ønske om<br />
at få <strong>en</strong> hurtig <strong>af</strong>gørelse. De nye oplysninger kan være oplysninger, som klageinstans<strong>en</strong> selv<br />
indh<strong>en</strong>ter, eller oplysninger, som modtages fra sag<strong>en</strong>s parter. H<strong>en</strong>synet til flerinstansprincippet<br />
kan således ikke al<strong>en</strong>e begrunde, at sag<strong>en</strong> hjemvises.<br />
Afgørels<strong>en</strong> om at hjemvise <strong>en</strong> sag træffes efter <strong>en</strong> konkret vurdering <strong>af</strong> d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte sag.<br />
Særligt om Ankestyrels<strong>en</strong>s overvejelser om brug <strong>af</strong> hjemvisning<br />
Ankestyrels<strong>en</strong> er øverste klageinstans på det sociale område, <strong>og</strong> sagerne har således typisk<br />
været behandlet i <strong>en</strong> eller flere underinstanser, før sag<strong>en</strong> indklages til styrels<strong>en</strong>. Ankestyrels<strong>en</strong><br />
er meget bevidst om konsekv<strong>en</strong>serne <strong>af</strong> <strong>en</strong> hjemvisning for de implicerede parter herunder<br />
særligt det faktum, at hjemvisning<strong>en</strong> indebærer <strong>en</strong> yderligere tidsperiode, før parterne<br />
kan få <strong>en</strong> <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong> det materielle indhold <strong>af</strong> deres sag.<br />
Det specialiserede socialområde – <strong>en</strong> <strong>analyse</strong> <strong>af</strong> d<strong>en</strong> <strong>statslige</strong> <strong>regulering</strong> <strong>og</strong> <strong>ankesystemet</strong> · Juni 2011
Change language