en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

More documents

Recommendations

Info

140 Kapitel 13 Nævnenes praksis 13.7 Henvisninger til principafgørelser mv. Der er mellem nævnene forskel på, hvor ofte de i deres afgørelser henviser til Ankestyrelsens principafgørelser, afgørelser fra domstole og udtalelser fra ombudsmanden, jf. figur 13.20. Figur 13.20 Hvorvidt der henvises til principafgørelser og lignende i afgørelserne i procent (N=1.916) Nordjylland M idtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 18 % 16 % 14 % 18 % 38 % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011 82 % 84 % 86 % 82 % 62 % Ja Nej Anm.: Kodning af alle nævnsafgørelser fra 2010, der har medført en ændring eller hjemvisning. Kategorierne summer ikke til 100 pct., da samme afgørelse kan indeholde flere svar. Kilde: Rambøll. Midtjylland tegner sig for langt den største andel af afgørelser, hvori de henviser til principafgørelser, afgørelser fra domstole mv., mens Sjælland tegner sig for den mindste andel. En nærmere undersøgelse af data viser, at der i stort set alle tilfælde er tale om henvisninger til principafgørelser. En enkelt sag vedrørende hjælpemidler er genoptaget i nævnet på baggrund af en henvendelse fra ombudsmanden. Ovenstående viser, at Det Sociale Nævn i Midtjylland oftere end de øvrige nævn lader borgerne se det retsgrundlag, ud over selve lovgivningen, som afgørelsen er truffet på baggrund af. Det kan omvendt ikke herfra konkluderes, at Det Sociale Nævn i Midtjylland anvender principafgørelserne mere i deres behandling af sagerne, idet de øvrige nævn kan have anvendt principafgørelserne som grundlag for deres egen sagsbehandling og begrundelse uden eksplicit at henvise til den i den afgørelse, de sender til borger og kommune. Dette blev understøttet i interviewene med nævnene, hvor et nævn forklarede, at det typisk ikke henviser til principafgørelser i afgørelserne, da man oplever, at borgere kan have vanskeligt ved at forstå henvisningen til en sag, der omhandler en borger i en anderledes situation.
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis 14. Ankestyrelsens praksis I dette kapitel beskrives Rambølls kortlægning af Ankestyrelsens praksis som den øverste administrative klageinstans på det specialiserede socialområde. 14.1 Overblik over principafgørelserne Som det fremgår af del III om aktører og lovgivningsmæssige rammer kan Det Sociale Nævns afgørelse ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, såfremt sagen efter Ankestyrelsens vurdering har principiel eller generel betydning. Ankestyrelsens afgørelser er som udgangspunkt en hjemvisning, stadfæstelse eller ændring af nævnets afgørelse. I lyset af analysens fokus på det kommunale handlerum, har Rambøll også kodet resultatet af principafgørelserne i forhold til kommunens oprindelige afgørelse. Principafgørelser har præcedensvirkning, hvilket vil sige, at alle kommuner er forpligtet til at rette sig efter Ankestyrelsens afgørelser i lignende sager. Alle typer af principafgørelserne har som følge heraf betydning for at fastlægge grænserne for det kommunalpolitiske handlerum. Konkret kan afgørelserne få betydning på følgende måde: 1. Ankestyrelsen kan ændre en kommunes afgørelse i en specifik sag, hvilket kan have konsekvenser for den specifikke kommune, men ligeledes for andre kommuner med samme praksis. 2. Ankestyrelsens afgørelse kan indebære, at der skal ske en fornyet behandling i kommunen (svarende til en hjemvisning til kommunen), hvilket kan have en række forskellige konsekvenser, fx i forhold til: Krav om nye undersøgelser. Krav om yderligere udredning. Klare henvisninger til hvilken beslutning kommunen skal træffe efterfølgende. 3. Ankestyrelsens stadfæstelser kan ligeledes have konsekvenser for kommunerne. En stadfæstelse af kommunens afgørelse kan eksempelvis vise, at kommunen i sammenlignelige situationer kan træffe lignende afgørelser. Som følge af analysens fokus på ankesystemets betydning for det kommunale handlerum har analysen af principafgørelser omfattet alle kategorier af principafgørelser (hjemvisninger, ændringer, stadfæstelser). Rambøll har således kategoriseret alle principafgørelser på de udvalgte paragraffer fra 2009 og 2010. Disse udgør 115 principafgørelser. På enkelte bestemmelser har det været nødvendigt at medtage ældre principafgørelser for at få et tilstrækkeligt antal sager at basere analysen på. Rambøll har på den baggrund gennemgået i alt 160 principafgørelser. Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011 141
Page 1:
Det specialiserede socialområde Ju
Page 4 and 5:
Det specialiserede socialområde -
Page 6 and 7:
8. Det kommunalpolitiske handlerum
Page 9 and 10:
Del I. Indledning og sammenfatning
Page 11 and 12:
Kapitel 1 Indledning 1. Indledning
Page 14 and 15:
Kapitel Fejl! Ingen tekst med den a
Page 16 and 17:
14 Kapitel 2 Sammenfatning særlig
Page 18 and 19:
16 Kapitel 2 Sammenfatning Boks 2.1
Page 20 and 21:
18 Kapitel 2 Sammenfatning jo mere
Page 22 and 23:
20 Kapitel 2 Sammenfatning formåle
Page 24 and 25:
22 Kapitel 2 Sammenfatning gør det
Page 26 and 27:
24 Kapitel 2 Sammenfatning kan på
Page 28 and 29:
26 Kapitel 2 Sammenfatning Mønstre
Page 31 and 32:
Del II. Udvikling i udgifter og ank
Page 33 and 34:
Kapitel 3 Udviklingen i udgifter og
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Del III. Aktører og rammer på det
Page 43 and 44:
Kapitel 4 Centrale aktører 4. Cent
Page 45 and 46:
Kapitel 4 Centrale aktører På det
Page 47 and 48:
Kapitel 4 Centrale aktører Ombudsm
Page 49 and 50:
Kapitel 5 Centrale principper på d
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Kapitel 6 Ankesystemets formål, or
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Kapitel 7 Ankemyndighedernes beføj
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Kapitel 8 Det kommunalpolitiske han
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Del IV. Erfaringer fra praksis Kapi
Page 91 and 92: Kapitel 9 Erfaringer fra praksis 9.
Page 93 and 94: Kapitel 9 Erfaringer fra praksis Bo
Page 95 and 96: Kapitel 9 Erfaringer fra praksis Bo
Page 97 and 98: Kapitel 10 Barrierer for styring 10
Page 99 and 100: Kapitel 10 Barrierer for styring Ko
Page 101 and 102: Kapitel 10 Barrierer for styring ko
Page 103 and 104: Kapitel 11 Relationen mellem ankesy
Page 115 and 116: Del V. Analyse af ankesystemets pra
Page 117 and 118: Kapitel 12 Formål og metode 12. Fo
Page 119 and 120: Kapitel 12 Formål og metode Analys
Page 121 and 122: Kapitel 13 Nævnenes praksis 13. N
Page 123 and 124: Kapitel 13 Nævnenes praksis Figur
Page 125 and 126: Kapitel 13 Nævnenes praksis 4. Det
Page 127 and 128: Kapitel 13 Nævnenes praksis angår
Page 129 and 130: Kapitel 13 Nævnenes praksis Ud ove
Page 131 and 132: Kapitel 13 Nævnenes praksis På bo
Page 135 and 136: Kapitel 13 Nævnenes praksis dersø
Page 139 and 140: Kapitel 13 Nævnenes praksis I genn
Page 141: Kapitel 13 Nævnenes praksis er 27
Page 145 and 146: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis F
Page 147 and 148: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis N
Page 149 and 150: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis B
Page 151 and 152: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis 1
Page 153 and 154: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis F
Page 155 and 156: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis B
Page 157 and 158: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis e
Page 160 and 161: Kapitel Fejl! Ingen tekst med den a
Page 162 and 163: 160 Kapitel 15 Egendriftsager 15.1
Page 164 and 165: Kapitel Fejl! Ingen tekst med den a
Page 166 and 167: 164 Kapitel 16 Mønstre i ankepraks
Page 168 and 169: 166 Kapitel 16 Mønstre i ankepraks
Page 170: 168 Kapitel 16 Mønstre i ankepraks
show all

en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?