en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

More documents

Recommendations

Info

90 Kapitel 9 Erfaringer fra praksis Serviceniveauerne beskriver generelle retningslinjer (mål, midler, standarder) og understøtter afgørelserne i konkrete sager ved at være med til at danne rammerne for udfyldelse af det retlige skøn eller den faglige vurdering, når der træffes afgørelser efter serviceloven. Et serviceniveau kan dog ikke tilsidesætte kravet om en konkret, individuel vurdering i den enkelte sag. Serviceniveauer kan samtidig medvirke til at skabe gennemsigtighed for borgere. I praksis kan der skelnes mellem et vedtaget serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har vedtaget, og et udøvet serviceniveau, der dækker over de ydelser, kommunen leverer til borgerne. Forskellen mellem de to er illustreret i figur 9.1 nedenfor. Figur 9.1 Styringsrelationer internt i kommunen og relation mellem kommune og ankesystem 9.3 Kommunernes erfaringer med serviceniveauer Dialogen med kommunerne omfattede blandt andet, hvordan kommunerne udfylder det lokalpolitiske handlerum ved at fastlægge lokale politisk vedtagne serviceniveauer. I praksis beskriver kommunerne serviceniveauer på forskellige måder. Det kan fx ske gennem politikker, masterplaner, kvalitetsstander mv., jf. boks 9.1. Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011
Kapitel 9 Erfaringer fra praksis Boks 9.1 Serviceniveaubeskrivelser Politikker fastlægger helt overordnede politiske forventninger, ønsker og mål med området. De giver en pejling af, i hvilken retning et område skal flytte sig, og hvilke værdier og intentioner der ligger til grund her- for. Der indgår sjældent konkrete niveauer i politikkerne, men retningslinjer og værdier for områderne. Lige- som der også kan indgå mere eller mindre konkrete målsætninger for området. Børne- og ungepolitik er et lovkrav. Kommunerne skal formulere en sammenhængende børne- og ungepolitik og i den forbindelse forholde sig til en række fastlagte temaer. Politikkerne er som sådan ikke konkre- tiseret yderligere end politikker på andre serviceområder, blot er der formelle krav til indhold af børne- og ungepolitikkerne. Masterplaner adskiller sig typisk fra politikkerne ved, at de er gældende for en defineret afgrænset tidsperi- ode, hvor der er opstillet nogle overordnede konkrete mål for udviklingen af et givent område. I Masterpla- nerne kan den fysiske planlægning og anlægsbehov indgå (fx rækkefølge og omfang af udviklingen af botil- bud mv.) Kvalitetsstandarder har til formål at beskrive og konkretisere de politisk vedtagne serviceniveauer. Kvali- tetsstandarderne skal skabe åbenhed, så borgerne har mulighed for at se, hvilken service de kan forvente samtidig med, at der sikres ensartethed og tydelighed i visitationen af de enkelte ydelser. Kvalitetsstandar- derne fungerer som arbejdsredskab for den enkelte sagsbehandler og medvirker til at skabe et bedre fundament for økonomistyring, idet der er retningslinjer for tildelingen af ydelser. Afdækningen af kommunernes praksis viser, at alle de interviewede kommuner arbejder med serviceniveauer i bred forstand, men at der derudover er væsentlige forskelle. Der er både forskel på, hvor langt kommunerne er i processen, og hvordan de arbejder med indholdet. 9.3.1 Proces Et flertal af de interviewede kommuner er i en proces med at udvikle serviceniveauer, hvor overordnede politikker formuleres. Fællesnævner for disse kommuner er en forventning om, at serviceniveaubeskrivelser kan bidrage til styringen af socialområdet gennem en bedre forventningsafstemning i forhold til borgerne og ved at understøtte sagsbehandlingen. Andre kommuner har vedtaget overordnede beskrivelser og er nu i en implementeringsfase. Disse kommuner gav udtryk for, at der i sagsbehandlingsteamet eksisterer en overordnet fornemmelse af serviceniveauerne, selvom disse ikke var fuldt ud beskrevet. Hovedfokus for disse kommuner er arbejdet med at gøre beskrivelserne operationaliserbare. Nogle af de kommuner, som havde arbejdet med politisk vedtagne serviceniveauer i længere tid, er i gang med en revision af eksisterende beskrivelser. Disse kommuner lagde vægt på, at det har stor betydning, at serviceniveaubeskrivelserne netop er politisk forankrede. Sagsbehandlerne oplever, at politisk opbakning til at følge en fælles linje giver ”rygdækning” til at følge det vedtagne serviceniveau i konkrete afgørelser. Disse kommuner fremhæver endvidere, at kvalitetsstandarderne har skabt et bedre fundament for styring ved at fungere som et arbejdsredskab for den enkelte sagsbehandler, idet kvalitetsstandarderne kan angive retningslinjer for tildelingen af ydelser. Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011 91
Page 1:
Det specialiserede socialområde Ju
Page 4 and 5:
Det specialiserede socialområde -
Page 6 and 7:
8. Det kommunalpolitiske handlerum
Page 9 and 10:
Del I. Indledning og sammenfatning
Page 11 and 12:
Kapitel 1 Indledning 1. Indledning
Page 14 and 15:
Kapitel Fejl! Ingen tekst med den a
Page 16 and 17:
14 Kapitel 2 Sammenfatning særlig
Page 18 and 19:
16 Kapitel 2 Sammenfatning Boks 2.1
Page 20 and 21:
18 Kapitel 2 Sammenfatning jo mere
Page 22 and 23:
20 Kapitel 2 Sammenfatning formåle
Page 24 and 25:
22 Kapitel 2 Sammenfatning gør det
Page 26 and 27:
24 Kapitel 2 Sammenfatning kan på
Page 28 and 29:
26 Kapitel 2 Sammenfatning Mønstre
Page 31 and 32:
Del II. Udvikling i udgifter og ank
Page 33 and 34:
Kapitel 3 Udviklingen i udgifter og
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42: Del III. Aktører og rammer på det
Page 43 and 44: Kapitel 4 Centrale aktører 4. Cent
Page 45 and 46: Kapitel 4 Centrale aktører På det
Page 47 and 48: Kapitel 4 Centrale aktører Ombudsm
Page 49 and 50: Kapitel 5 Centrale principper på d
Page 57 and 58: Kapitel 6 Ankesystemets formål, or
Page 65 and 66: Kapitel 7 Ankemyndighedernes beføj
Page 81 and 82: Kapitel 8 Det kommunalpolitiske han
Page 89 and 90: Del IV. Erfaringer fra praksis Kapi
Page 91: Kapitel 9 Erfaringer fra praksis 9.
Page 95 and 96: Kapitel 9 Erfaringer fra praksis Bo
Page 97 and 98: Kapitel 10 Barrierer for styring 10
Page 99 and 100: Kapitel 10 Barrierer for styring Ko
Page 101 and 102: Kapitel 10 Barrierer for styring ko
Page 103 and 104: Kapitel 11 Relationen mellem ankesy
Page 115 and 116: Del V. Analyse af ankesystemets pra
Page 117 and 118: Kapitel 12 Formål og metode 12. Fo
Page 119 and 120: Kapitel 12 Formål og metode Analys
Page 121 and 122: Kapitel 13 Nævnenes praksis 13. N
Page 123 and 124: Kapitel 13 Nævnenes praksis Figur
Page 125 and 126: Kapitel 13 Nævnenes praksis 4. Det
Page 127 and 128: Kapitel 13 Nævnenes praksis angår
Page 129 and 130: Kapitel 13 Nævnenes praksis Ud ove
Page 131 and 132: Kapitel 13 Nævnenes praksis På bo
Page 135 and 136: Kapitel 13 Nævnenes praksis dersø
Page 139 and 140: Kapitel 13 Nævnenes praksis I genn
Page 141 and 142: Kapitel 13 Nævnenes praksis er 27
Page 143 and 144:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis 1
Page 145 and 146:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis F
Page 147 and 148:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis N
Page 149 and 150:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis B
Page 151 and 152:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis 1
Page 153 and 154:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis F
Page 155 and 156:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis B
Page 157 and 158:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis e
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
160 Kapitel 15 Egendriftsager 15.1
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
164 Kapitel 16 Mønstre i ankepraks
Page 168 and 169:
Page 170:
show all

en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?