en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

More documents

Recommendations

Info

110 Kapitel 11 Relationen mellem ankesystem og kommuner Ankestyrelsen lægger vægt på, at styrelsen så vidt muligt forsøger at inddrage kommunerne i forbindelse med egendrift sager. Ankestyrelsen har således 8 uger fra styrelsen modtager en underretning, til der skal træffes beslutning om mødebehandling af sagen. I denne periode indhentes information fra kommunen. Det vil sige i første omgang, når en sag tages op, anmoder Ankestyrelsen kommunen om sagens akter samt en redegørelse om, hvad der er iværksat eller planer om at iværksætte. Når materialet fra kommunen ankommer til Ankestyrelsen, foretages en grovsortering med henblik på at afgøre, om der er tale om akutte sager. Det afhænger af den konkrete sag, hvor meget der skal indgå i akterne, for at den er tilstrækkeligt oplyst. Det sker, at kommunen kun indsender akterne og ikke en redegørelse. Hvis Ankestyrelsen ikke kan se planen for fremtidig indsats ud fra akterne, ringer Ankestyrelsen typisk til kommunen. Omkring 20 pct. af underretningerne til Ankestyrelsen svarende til omkring 102 sager ender med at blive mødebehandlet. Det vil sige sager, hvor en juridisk sagsbehandler og børnesagkyndig vurderer, at der er bekymring for barnets tarv. Såfremt en sag skal mødebehandles, bedes kommunen om at foretage en børnesamtale forud for ankemødet samt oplyse de seneste oplysninger, kommunen har. Sager optaget på ankemøde kan derfor også blive aflyst, fordi kommunen i mellemtiden har iværksat de fornødne foranstaltninger. 11.2.4 Undersøgelsesgrundlag for afgørelser Kommunerne oplever, at de påføres unødige merudgifter, når ankesystemet fx i børnesager pålægger kommunerne at foretage yderligere undersøgelser til brug for sagens oplysning, og når disse undersøgelser ikke ændrer sagens udfald. Kommunerne ser således sjældent nogen merværdi af nye undersøgelser. Kommunerne henviser eksempelvis til sager, hvor kommunerne allerede har foretaget en undersøgelse, og hvor ankesystemet anmoder om en opdateret undersøgelse, der ikke viser noget nyt. Typen af undersøgelse kan være formuleret relativt præcist fra ankesystemets side – eksempelvis forældreevneundersøgelser eller en psykologisk undersøgelse af børn og unge. Omvendt efterspørger kommunerne klarere retningslinjer for, hvori de præcise undersøgelses- og oplysningskrav består. Eksempelvis om der er specifikke aspekter, som undersøgelsen skal dække, og om der implicit forudsættes en bestemt metode. Nævnene berettede til dette punkt, at de sjældent pålægger kommunen at foretage specifikke undersøgelser, men ofte stiller krav om, at sagen oplyses bedre. Ankestyrelsen forklarede, at der i forbindelse med egen drift sager på børneområdet ofte sker pålæg om at foretage en § 50 undersøgelse eller en psykologisk undersøgelse af forældrene. Derudover kan Ankestyrelsen stille krav om, at kommunen tilvejebringer ”oplysninger om samspil mellem børn og forældre”. Der stilles ikke krav om en bestemt undersøgelsesmetode, fx i forhold til forældreevneundersøgelser, men Ankestyrelsen tilstræber omvendt, at det bliver klart for kommunen, hvilke oplysninger der mangler. Der er ikke krav om, at der er bestemte faggrupper, der skal vurdere forældreevnen. Tilsvarende er der ikke forudsat nogen bestemt metode. Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011
Kapitel 11 Relationen mellem ankesystem og kommuner 11.2.5 Form- og oplysningskrav Kommunernes opfattelse er generelt, at ankesystemets krav til opfyldelse af helhedsprincippet efter retssikkerhedslovens § 5 over tid er blevet udvidet. Kommunerne oplever, at de skal forholde sig til flere og flere bestemmelser, også selvom de af kommunen ikke vurderes relevante i den enkelte sag. I kommunernes optik er det i praksis vanskeligt at varetage helhedsprincippet, hvor der stilles krav om, at kommunen har forholdt sig til alle muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også råd og vejledning. Derudover forventes kommunerne at være opmærksomme på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Kommunerne finder, at kravene til den juridiske fremstilling af sagerne generelt er blevet højere. I nogle tilfælde opfattes det således, at krav til juraen sker på bekostning af socialrådgiverens faglighed. Nogle kommuner fremstiller det således, at der først træffes en socialfaglig korrekt afgørelse, som efterfølgende skal gives den korrekte juridiske ”indpakning”. Ankestyrelsen lægger vægt på, at der kan være sager, hvor kommunernes formulering af afgørelsen ikke er helt ”efter bogen”, men hvor resultatet åbenlyst er rigtigt. I disse tilfælde vil Ankestyrelsen typisk ikke tage sagen op. Typisk vil nævnet dog have rettet op på åbenlyse fejl i kommunens sagsfremstilling. Tilsvarende betoner ankemyndighederne, at de ved praksisundersøgelser er bevidste om så vidt muligt at forstå kommunernes hensigt med en given afgørelse, selvom denne ikke fremstår klart eller ikke er optimalt beskrevet. 11.2.6 Sagsbehandlingstid Kommunerne opfatter generelt de lange sagsbehandlingstider i ankesystemet som problematiske i forhold til styring og prioritering på området. Kommunerne peger på de ulemper, at borgerens udvikling risikerer at blive sat i stå, mens en sag behandles i ankesystemet. Samtidig er det erfaringen, at lange ekspeditionstider i ankesystemet kan indebære, at sagens akter forældes i ventetiden, og at sagen derfor må suppleres med nye oplysninger, som igen forlænger sagsbehandlingstiden yderligere. En anden udfordring er de sager, hvor ankesystemets behandling har opsættende virkning. Der er eksempelvis opsættende virkning ved klager over hjemgivelser i forbindelse med en anbringelse på børneområdet, hvorefter kommunen må fastholde et barn på det pågældende anbringelsessted, indtil sagen er afgjort. En kommune forklarede, at erfaringen er, at ankesystemet som hovedregel ender med at stadfæste kommunens afgørelse – men sagsbehandlingstiden i de sociale nævn kan i nogle tilfælde vare op til et år og har i den periode direkte økonomiske konsekvenser. 11.2.7 Praksiskoordinering af nævnene Om den løbende praksiskoordinering betonede nævnene, at der er en løbende dialog på tværs af de fem nævn for at sikre konsistens i afgørelserne. Blandt andet er der en fælles portal, hvor anonymiserede afgørelser blev lagt, så et nævn kan se, hvordan de andre nævn har afgjort sager. Et nævn forklarede, at man havde behandlet en række sager om BPA, og da man var de første til at behandle denne type sager, havde man videregivet erfaringerne i anonymiseret form til de andre nævn. Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011 111
Page 1:
Det specialiserede socialområde Ju
Page 4 and 5:
Det specialiserede socialområde -
Page 6 and 7:
8. Det kommunalpolitiske handlerum
Page 9 and 10:
Del I. Indledning og sammenfatning
Page 11 and 12:
Kapitel 1 Indledning 1. Indledning
Page 14 and 15:
Kapitel Fejl! Ingen tekst med den a
Page 16 and 17:
14 Kapitel 2 Sammenfatning særlig
Page 18 and 19:
16 Kapitel 2 Sammenfatning Boks 2.1
Page 20 and 21:
18 Kapitel 2 Sammenfatning jo mere
Page 22 and 23:
20 Kapitel 2 Sammenfatning formåle
Page 24 and 25:
22 Kapitel 2 Sammenfatning gør det
Page 26 and 27:
24 Kapitel 2 Sammenfatning kan på
Page 28 and 29:
26 Kapitel 2 Sammenfatning Mønstre
Page 31 and 32:
Del II. Udvikling i udgifter og ank
Page 33 and 34:
Kapitel 3 Udviklingen i udgifter og
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Del III. Aktører og rammer på det
Page 43 and 44:
Kapitel 4 Centrale aktører 4. Cent
Page 45 and 46:
Kapitel 4 Centrale aktører På det
Page 47 and 48:
Kapitel 4 Centrale aktører Ombudsm
Page 49 and 50:
Kapitel 5 Centrale principper på d
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Kapitel 6 Ankesystemets formål, or
Page 59 and 60:
Kapitel 6 Ankesystemets formål, or
Page 61 and 62: Kapitel 6 Ankesystemets formål, or
Page 63 and 64: Kapitel 6 Ankesystemets formål, or
Page 65 and 66: Kapitel 7 Ankemyndighedernes beføj
Page 81 and 82: Kapitel 8 Det kommunalpolitiske han
Page 89 and 90: Del IV. Erfaringer fra praksis Kapi
Page 91 and 92: Kapitel 9 Erfaringer fra praksis 9.
Page 93 and 94: Kapitel 9 Erfaringer fra praksis Bo
Page 95 and 96: Kapitel 9 Erfaringer fra praksis Bo
Page 97 and 98: Kapitel 10 Barrierer for styring 10
Page 99 and 100: Kapitel 10 Barrierer for styring Ko
Page 101 and 102: Kapitel 10 Barrierer for styring ko
Page 103 and 104: Kapitel 11 Relationen mellem ankesy
Page 111: Kapitel 11 Relationen mellem ankesy
Page 115 and 116: Del V. Analyse af ankesystemets pra
Page 117 and 118: Kapitel 12 Formål og metode 12. Fo
Page 119 and 120: Kapitel 12 Formål og metode Analys
Page 121 and 122: Kapitel 13 Nævnenes praksis 13. N
Page 123 and 124: Kapitel 13 Nævnenes praksis Figur
Page 125 and 126: Kapitel 13 Nævnenes praksis 4. Det
Page 127 and 128: Kapitel 13 Nævnenes praksis angår
Page 129 and 130: Kapitel 13 Nævnenes praksis Ud ove
Page 131 and 132: Kapitel 13 Nævnenes praksis På bo
Page 135 and 136: Kapitel 13 Nævnenes praksis dersø
Page 139 and 140: Kapitel 13 Nævnenes praksis I genn
Page 141 and 142: Kapitel 13 Nævnenes praksis er 27
Page 143 and 144: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis 1
Page 145 and 146: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis F
Page 147 and 148: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis N
Page 149 and 150: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis B
Page 151 and 152: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis 1
Page 153 and 154: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis F
Page 155 and 156: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis B
Page 157 and 158: Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis e
Page 160 and 161: Kapitel Fejl! Ingen tekst med den a
Page 162 and 163:
160 Kapitel 15 Egendriftsager 15.1
Page 164 and 165:
Kapitel Fejl! Ingen tekst med den a
Page 166 and 167:
164 Kapitel 16 Mønstre i ankepraks
Page 168 and 169:
Page 170:
show all

en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?